Som offentligt ansat har du som udgangspunkt ret til barns 1. og 2. sygedag, hvis arbejdet tillader det. Er du privatansat, vil dine rettigheder fremgå af din kontrakt eller overenskomst.
Offentligt ansatte
Som offentlig ansat kan din arbejdsgiver give dig fri med løn på grund af barns 1. og 2. sygedag. Dette er kun tilfældet, hvis barnet er under 18 år og hjemmeboende.
Derudover skal hensynet til barnets forhold gøre det nødvendigt, og forholdene på arbejdspladsen skal tillade det. I denne vurdering af, om der skal gives fri vil indgå en afvejning af barnets alder og sygdommens karakter.
Det afgørende er, om der er et akut pasningsbehov, som nødvendiggør fravær, og det ikke har været muligt at finde anden pasning.
Privatansatte
Som privatansat har du kun ret til barns 1. og 2. sygedag, hvis det fremgår af din kontrakt, den overenskomst du er ansat efter eller personalepolitikken på din arbejdsplads.
Guide: Det skal du vide om barns sygedag
I Danmark har medarbejdere ikke en lovsikret ret til at få fri fra arbejde, hvis de har sygt barn. DM's forhandlingskonsulenter guider dig til det, du skal vide, når dit barn er syg og skal passes.