Betingelser for aktuelle konkurrencer afholdt af DM
-
DM's arbejdsmiljøquiz
Om konkurrencen
Konkurrencen afholdes i perioden fra den 6. oktober 2026 til den 15. oktober 2026. Ved at deltage i konkurrencen accepterer du konkurrencebetingelserne. Vinderchancen afhænger af antal deltagere.
Sådan deltager du
For at deltage i konkurrencen, skal du udfylde dine kontaktoplysninger på tredjeparts registreringssiden og give dit samtykke til, at DM må sende dig en e-mail, såfremt du vinder.
Ved indsendelse af dine kontaktoplysninger, får du et lod i lodtrækningen. Du kan kun deltage én gang.
Betingelser for din deltagelse
For at deltage i konkurrencen skal du være fyldt 18 år og bosat i Danmark. Det er en betingelse for at deltage i konkurrencen, at du ikke har et skyldigt beløb hos DM.
Præmien
I kampagnen indgår én præmie (der udtrækkes 3 vindere blandt de deltagende). Præmien er en lækker morgenmad til dig og dit team på et beløb på op til 800 kr. pr. stk. Præmien er personlig og kan ikke returneres, ombyttes til anden præmie, eller blive udbetalt kontant.
Vinderne
Der bliver udtrukket tre vindere den 16. oktober 2026. Vinderne bliver fundet ved tilfældig lodtrækning blandt alle deltagere og får direkte besked via den e-mailadresse, der er registreret for vinderen.
Hvis en vinder ikke besvarer mailen inden for 72 timer, forbeholder DM sig retten til at trække en ny vinder.
Vinderen er skattepligtig af gevinsten.
Betingelser for levering, afhentning og forældelse af gevinster
Præmien sendes til vinderne pr. mail.
Behandling af dine personoplysninger
Når du deltager i konkurrencen, behandler DM dine personoplysninger i form af dit navn og e-mailadresse, som du oplyser i konkurrencen, med det formål at gennemføre konkurrencen og kontakte dig via e-mail, hvis du har vundet konkurrencen, jf. GDPR art 6(1)(f).
DM behandler alle personoplysninger sikkert og videregiver ikke personoplysninger til andre. Dit samtykke kan trækkes tilbage ved at kontakte DM via e-mail på persondata@dm.dk eller på telefon 38 15 66 00, og du kan læse mere om behandlingen af dine personoplysninger og dine rettigheder i DM's privatlivspolitik på www.dm.dk/privatlivspolitik.
Forbehold og ansvar
DM forbeholder sig retten til at ekskludere deltagere uden varsel ved mistanke om snyd, at tilpasse konkurrencebetingelserne og at stoppe konkurrencen uden varsel, hvis det findes nødvendigt og som følge heraf ikke at udløse præmien.
DM frasiger sig ethvert ansvar for:
- virus eller anden skade på deltagerens computer som følge af deltagelse i konkurrencen,
- eventuelle trykfejl og utilsigtede misforståelser i forbindelse med konkurrencen.
Arrangøren af konkurrencen er:
DM
Peter Bangs Vej 30
2000 Frederiksberg
CVR nr. 17542028Telefon: 38 15 66 00
Eventuelle spørgsmål angående konkurrencen, kan du sende til service@dm.dk.
Hvis du har spørgsmål til behandlingen af din persondata, er du velkommen til at kontakte DM pr. e-mail: persondata@dm.dk.
-
Vilkår og betingelser for deltagelse i DM’s studieforsikringskampagne
Kampagneperiode
Kampagnen løber fra den 2. november 2026 til og med den 30. november 2026.
Sådan deltager du
Du får adgang til kampagnetilbuddet, når du køber en DM studieforsikring hos Alm. Brand via dit medlemskab af DM i kampagneperioden (2. november – 30. november 2026). Ved køb af en DM Studieforsikring, får du adgang til velkomstgaven under de gældende vilkår og betingelser (se afsnittet ’LuksusGavekort’). Du kan kun deltage én gang.
Betingelser for din deltagelse
For at deltage i kampagnen skal du være fyldt 18 år og bosat i Danmark. Det er en betingelse for at deltage i kampagnen, at du er medlem af DM på et studiemedlemskab (ikke ordinære kontignentsats) og at du ikke har et skyldigt beløb hos DM. Læs mere om medlemskab her. Læs mere om medlemskab her.LuksusGavekort
Nye studiekunder, der tegner en DM Studieforsikring hos Alm. Brand på baggrund af bestillinger afgivet i kampagneperioden, modtager et LuksusGavekort på 500 kr. Det er en betingelse for modtagelse af gavekortet, at 1) medlemmet indtegnes på en DM studieforsikring og 2) tilbuddet er trådt i kraft, og at den ikke annulleres inden for fortrydelsesretten. En ny kunde betragtes som en person, der ikke har en aktiv police hos Alm. Brand forsikring.
- Gaven er indkomstskattepligtig for modtageren, som selv skal angive beløbet på sin selvangivelse.
- Gaven er personlig og kan ikke overdrages til andre.
- Kan en gave ikke uddeles på grund af omstændigheder, som er uden for Alm. Brands kontrol, vil en anden gave med samme værdi blive tildelt.
Overdragelse af gaven
· Alm. Brand står for overdragelse af gaven som vil ske via mail. Hvis Alm. Brand kan dokumentere, at gavekortet er blevet afsendt, eksempelvis ved fremsendelseskvittering, er Alm. Brand ikke ansvarlig, hvis modtageren ikke modtager gavekortet. For at kunne udsende gavekortet videregiver Alm. Brand navn, telefonnummer og e-mailadresse til Huuray A/S, som står for udsendelsen af gavekortet.
Tjek via mit.dm.dk, at vi har korrekt telefonnummer og e-mailadresse registreret på dit medlemskab.
Behandling af dine personoplysninger
Når du deltager i kampagnen, behandler DM dine personoplysninger i form af dit navn, telefonnummer og e-mailadresse, som du enten oplyser ved tilmelding eller vi matcher dig med i vores medlemsregister.
Vi behandler dine personoplysninger med det formål at benytte dine data til business intelligence og analyse, jf. GDPR artikel 6(1)(f) om legitim interesse.
Derudover giver du ved din deltagelse i kampagnen samtykke til, at DM må behandle dine personoplysninger, som matches med DM's medlemsregister, til at kontakte dig pr. e-mail eller telefon via de kontaktoplysninger, du har givet, og de oplysninger vi har matchet dig med i vores medlemsregister. Formålet er, at DM kan kontakte dig med oplysninger om vores samarbejde med Alm. Brand forsikring A/S og for at tilbyde at aftale et møde mellem dig og Alm. Brand Forsikring A/S.
DM behandler alle personoplysninger sikkert og videregiver ikke personoplysninger til andre. Dit samtykke kan trækkes tilbage ved at kontakte DM via e-mail på persondata@dm.dk eller på telefon 38 15 66 00, og du kan læse mere om behandlingen af dine personoplysninger og dine rettigheder i DM's privatlivspolitik på www.dm.dk/privatlivspolitik.
Da samtykket til at modtage markedsføring er en betingelse for at deltage i kampagnen, skal du vide, at tager du samtykket tilbage, vil du ikke længere kunne deltage i kampagnen, hvis DM ikke har udnyttet samtykket endnu.
Forbehold og ansvar
DM forbeholder sig retten til at ekskludere deltagere uden varsel ved mistanke om snyd, at tilpasse vilkårene og betingelserne og at stoppe kampagnen uden varsel, hvis det findes nødvendigt og som følge heraf ikke at udløse velkomstgaven.
DM frasiger sig ethvert ansvar for:
- virus eller anden skade på deltagerens computer som følge af deltagelse i kampagnen,
- eventuelle trykfejl og utilsigtede misforståelser i forbindelse med kampagnen.
Arrangøren af kampagnen er:
DM
Peter Bangs Vej 30
2000 Frederiksberg
CVR nr. 17542028Telefon: 38 15 66 00
Eventuelle spørgsmål angående kampagnen, kan du sende til service@dm.dk
Hvis du har spørgsmål til behandlingen af din persondata, er du velkommen til at kontakte DM pr. e-mail: persondata@dm.dk