Kontrakt
Din ansættelseskontrakt bestemmer dine vilkår i forhold til blandt andet løn, ferie og barsel. Din kontrakt skal overholde lovgivningens minimumskrav for ansatte – derudover kan du forsøge at forhandle dig til bedre vilkår.
Mange af de ansættelsesvilkår, der kan ligne grundlæggende rettigheder, fx 37-timers arbejdsuge, løn under barsel og fri ved børns sygdom, er ikke bestemt i lovgivningen – dem skal du eller din tillidsrepræsentant aftale med din arbejdsgiver.
Som offentligt ansat vil de fleste af dine rettigheder som udgangspunkt være fastsat i en overenskomst. Det gælder også for en stor del privatansatte. Men uanset om du er privat eller offentligt ansat, har du mulighed for at aftale bedre vilkår i din kontrakt.
Vigtige bestemmelser bør altid eksplicit fremgå af din kontrakt og ikke kun i fx virksomhedens personalepolitik, uanset om du er offentligt eller privat ansat.
Papir på din ansættelse
Du har krav på en ansættelseskontrakt eller -bevis, hvis du er ansat længere end en måned og arbejder gennemsnitligt minimum otte timer om ugen – uanset om du er privat eller offentligt ansat. Du skal have din kontrakt senest en måned efter ansættelsesforholdets start, og den skal indeholde alle væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet.
Kontrakten skal indeholde datoen for ansættelsens start samt eventuelt forventede varighed.
Kontakt DM, hvis du ikke har modtaget din kontrakt til tiden.
Kontakt DM
Skal du starte nyt job, eller har du spørgsmål til din kontrakt? Kontakt altid DM på 38 15 66 00 eller dm@dm.dk, hvis du har brug for at få tjekket din kontrakt. Hvis du sender din kontrakt til DM, er svartiden 1-2 dage, og du sender til en sikker mail. Det er helt almindelig praksis overfor arbejdsgiver, at du bruger nogle dage på at se kontrakten igennem.
Kontakt DMStilling og opgaver
Din kontrakt skal indeholde en beskrivelse af dit arbejde eller en angivelse af din titel, rang, stilling eller jobkategori. Men det kan være en fordel at få vedlagt en stillingsbeskrivelse, som mere præcist beskriver dine opgaver – især hvis der kan være tvivl om, hvad din titel dækker over.
Dit hovedarbejdssted skal også fremgå af kontrakten.
Arbejdstid
Din daglige eller ugentlige arbejdstid skal fremgå af kontrakten. Husk, at en 37-timers arbejdsuge ikke er lovbestemt, men er du ansat på overenskomst, vil arbejdstiden være fastlagt i overenskomsten.
Det bør også fremgå af kontrakten, om arbejdstiden er fleksibel eller fast, og hvordan du bliver kompenseret for merarbejde. Har du ifølge din kontrakt pligt til at tage over- eller merarbejde uden kompensation – i form af enten afspadsering eller betaling – er du ansat på det, der kaldes jobløn.
Står der ikke andet, er frokostpausen ikke en del af arbejdstiden. Hvis du får løn i frokostpausen, skal der fx stå, at arbejdstiden er 37 timer om ugen inklusive daglig frokostpause.
Er du ansat i det offentlige, er retten til betalt frokostpause en integreret del af overenskomsten, som kun kan ændres i forbindelse med overenskomstforhandlingerne.
Løn
Den samlede aftalte løn skal fremgå af kontrakten. Det vil sige din grundløn, tillæg og andre løndele, der ikke er inkluderet i grundlønnen, fx løngoder, pensionsbidrag, kost og logi. Der skal også stå, hvornår lønnen udbetales.
Se hvad løndele som fx betalt frokost, en ekstra fridag eller løn under barsel er værd
Du kan altid bede om en lønforhandling, men du har kun ret til at forhandle løn, hvis det fremgår af din kontrakt. Derfor bør du få indført en ret til årlig lønforhandling i din kontrakt. Hvis der står, at lønnen bliver reguleret, bliver din løn reguleret af arbejdsgiverne, og du har ikke ret til at forhandle løn.
Vær også opmærksom på, om lønnen er inklusive eller eksklusive pension.
Du kan bruge DM's løntjek til at vurdere den tilbudte løn.
Pension
Pension er en væsentlig del af lønnen, men du er ikke sikret arbejdsgiverbetalt pension. DM anbefaler, at du får aftalt et arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag. Du bør også få indført, at du selv kan bestemme, hvilket pensionsselskab du vil benytte.
Når du vurderer den samlede løn, bør du lægge arbejdsgiverens pensionsbidrag til. Eksempelvis vil en nettoløn på 35.000 kroner plus 10 procent pension betalt af arbejdsgiveren svare til 38.500 kroner i alt.
I det offentlige betaler arbejdsgivere omkring 17 procent pension oven i nettolønnen, afhængigt af hvor du er ansat.
Hos DM opfordrer vi vores medlemmer til lade AkademikerPension varetage deres pensionsopsparing.
Ferie og fri
Du har krav på fem ugers ferie ifølge ferieloven, og det skal også fremgå af din kontrakt. Mange har herudover en ferieuge mere eller fem feriefridage. Det kan du prøve at få ind i kontrakten. Du bør også få indført, at du får feriefridagene udbetalt, hvis ikke du har holdt dem, inden du fratræder.
Barns sygdom
Er du offentligt ansat, kan der gives helt eller delvist fri, hvis arbejdet tillader det.
Er du privatansat, skal det fremgå af en kontrakt eller overenskomst, hvis du skal have helt eller delvist fri med løn til at passe syge børn.
Barsel
Barselsloven sikrer dig ret til fravær og orlov, og behøver ikke at være nævnt i din kontrakt. Til gengæld sikrer loven dig ikke løn under orlov. Det skal altså fremgå af din kontrakt, om du har ret til løn under orlov.
Er du offentligt ansat, vil dine rettigheder til løn under barsel fremgå af din overenskomst.
Er du omfattet af funktionærloven, har du som kvinde ret til halv løn i en periode. Som mand har du ikke ret til løn. DM anbefaler, at du forsøger at aftale, at du modtager fuld løn under orlov i så lang en periode som muligt.
Barselsfond
DM anbefaler, at du får skrevet aftalen om løn under barsel i henhold til reglerne for barselsudligning ind i din ansættelseskontrakt. Du og din arbejdsgiver kan også udforme et kort tillæg til din nuværende kontrakt, så du er sikker på, at den følger reglerne.
I kan fx skrive: Under barselsorlov får medarbejderen som minimum en løn, der svarer til den maksimale refusion i den periode, hvor virksomheden kan modtage lønrefusion i henhold til barselsudligningsloven.
Klausuler
Du bør så vidt muligt undgå klausuler i din kontrakt. Har du ikke mulighed for det, er det vigtigt, at du gør det klart, hvilke konsekvenser klausulen kan have for din videre karriere. Du bør altid kontakte DM, hvis du bliver præsenteret for en klausul.
Afskedigelse
Dit opsigelsesvarsel skal fremgå af din kontrakt. Vær opmærksom på, om der er aftalt prøvetid, som giver din arbejdsgiver mulighed for at opsige dig med forkortet varsel.
Vær også opmærksom på, om 120-sygedages-reglen er skrevet ind i din kontrakt. Reglen giver din arbejdsgiver mulighed for at opsige dig med et forkortet varsel, når du har været syg i 120 dage i løbet af 12 måneder.
Læs mere om afskedigelse
Læs mere om 120-dages-reglen
Funktionærloven
Funktionærloven sikrer privatansatte lønmodtagere en række minimumsrettigheder.
- Opsigelsesvarsler og krav til opsigelsen
- Løn under sygdom
- Delvis løn under barsel som kvinde
- Ret til at være organiseret og ret til at få forhandlet sine løn- og ansættelsesvilkår
DM anbefaler, at det fremgår af din kontrakt, at du er omfattet af funktionærloven, og du kan også få funktionærloven skrevet ind i din kontrakt, selvom du ikke udfører arbejde, der vurderes som funktionærarbejde.
Overenskomst
Hvis du er ansat på en overenskomst, vil de fleste af dine vilkår være fastsat heri. Det skal fremgå af din kontrakt, hvilken overenskomst du er ansat på. Du har krav på at få en kopi af overenskomsten fra din arbejdsgiver – enten digitalt eller fysisk.
Find overenskomster i kommuner og regioner
Find overenskomster i staten
Find overenskomster i det private
Hvis der står i din kontrakt, at du er omfattet af den til enhver tid gældende personalepolitik, har du også krav på en kopi.
Hvis du er direktør
Når du bliver ansat som direktør, er du som udgangspunkt ikke omfattet af de samme love, som beskytter lønmodtagere. Det er love som funktionærloven, ferieloven og barselsloven. Disse rettigheder skal du derfor sikre i din individuelle ansættelseskontrakt.
DM kan rådgive dig om, hvordan du som direktør får sikret dine rettigheder og vilkår i din kontrakt. Kontakt os på 38 15 66 00 eller dm@dm.dk.