Sygdom og fravær

Du har ikke pligt til at holde dig opdateret på mail og telefon, når du er syg. Du har heller ikke pligt til at løse opgaver eller svare på alle typer spørgsmål.

Til gengæld har du pligt til at svare på spørgsmål eller informere din arbejdsgiver i det omfang, du ligger inde med information, som ingen anden på arbejdspladsen umiddelbart har kendskab til. Det kan fx være aftaler, du har lavet, som skal overdrages til en kollega. Eller passwords du har på computeren, som arbejdsgiver efterspørger.

Kontakten mellem en sygemeldt medarbejder og arbejdspladsen varierer meget fra arbejdsplads til arbejdsplads. Nogle ledere ringer og sender sms’er. Andre følger en fast formuleret politik på arbejdspladsen. Endelig er der dem, som slet ikke kontakter en sygemeldt medarbejder.

Du kan undersøge, hvilke retningslinjer der er på din arbejdsplads for håndtering af sygefravær. Det fremgår typisk af en personalehåndbog eller af en sygefraværspolitik, som er vedtaget i et samarbejdsudvalg.

Generelt er det bedst at være i dialog med din arbejdsgiver under en sygemelding. Arbejdsgiver har en legitim interesse i at vide, hvornår du kan forventes tilbage, samt om arbejdspladsen kan gøre noget for at fremme processen.

Hvis du som sygemeldt medarbejder har brug for ikke at have kontakt med arbejdspladsen i en kortere periode, kan du melde afbud til sygefraværssamtaler eller bede om ikke at blive ringet op eller få sms’er. Det skal altid være begrundet i din helbredsmæssige situation.

Jo mere formel en henvendelse er, jo sværere er det som regel at melde afbud. Kontakt altid DM på 38 15 66 00 eller dm@dm.dk, før du afviser at have kontakt med din arbejdsgiver. Det er bedst med en konkret vurdering af din situation.

Delvis sygemelding betyder, du går på arbejde et aftalt antal timer, og den resterende tid er du sygemeldt.

Delvis sygemelding kan være relevant i to situationer: Hvis du gerne vil undgå en fuldtidssygemelding, eller hvis du har været sygemeldt i en længere periode og ønsker at genoptage arbejdet på nedsat tid. Ved at genoptage arbejdet på nedsat tid kan du ofte begynde at arbejde tidligere, end hvis du skal arbejde på fuld tid.

Du skal aftale en delvis sygemelding med din arbejdsgiver (eventuelt i forbindelse med at I udfylder en mulighedserklæring). I kan aftale en meget reduceret arbejdstid, fx til fire timer om ugen, eller en mindre reduceret, fx til 25 timer om ugen. Det afhænger af din situation.

Det er væsentligt, at opgavemængden bliver tilpasset den arbejdstid, I aftaler, og at der er respekt om aftalen fra såvel din leder, dig selv og dine kolleger, så den aftalte arbejdstid overholdes. Du skal løbende være i dialog med din leder om forøgelse af arbejdstiden.

Når du er fraværende på grund af sygdom, har din arbejdsgiver ret til at bede om dokumentation for din sygemelding. Årsagen til din sygdom eller diagnose er du ikke forpligtet til at oplyse. DM’s erfaring er, at man ikke skal oplyse årsagen til sin sygemelding, før man er klar til at drøfte sygemeldingen med sin leder. Fx ved stress skal man være klar til at drøfte arbejdspladsens ansvar.

Der findes forskellige former for dokumentation for sygdom, og de omfatter forskellige tidsfrister.

Mulighedserklæring

Din arbejdsgiver kan bede om, at I udarbejder en mulighedserklæring. Erklæringen kan I udfylde når som helst i løbet af dit sygdomsforløb, men din arbejdsgiver kan tidligst bede om den på din fjerde sygedag. Som medarbejder har du pligt til at deltage i udarbejdelsen af erklæringen. Har du ikke mulighed for at deltage på grund af din sygdom, skal I udfylde den over telefonisk.

Erklæringen består af to dele med en beskrivelse af din sygdoms påvirkning af din arbejdsevne og forslag til ændringer i dine arbejdsopgaver. Den første del skal du og din arbejdsgiver udfylde sammen. Den anden del skal din læge udfylde, i dialog med dig, med sin vurdering af jeres beskrivelse samt din helbredstilstand.

Din arbejdsgiver skal betale for erklæringen.

Friattest

Din arbejdsgiver kan bede om en friattest som dokumentation for sygefravær. Attesten er en lægefaglig dokumentation for, at du er syg, og at du ikke kan arbejde. Det er din læge, der skal udstede attesten, og din arbejdsgiver, der skal betale for den.

Varighedserklæring

Når du har været syg i 14 dage, kan din arbejdsgiver bede om oplysninger fra din læge om sygdommens varighed. Det er din arbejdsgiver, der skal betale for erklæringen.

Bemærk, at reglen om varighedserklæring kun gælder for funktionærer. Din status som funktionær er bestemt af det arbejde, du udfører, og hovedparten af DM’s medlemmer er funktionærer.

Hvis du er syg i en længere periode, skal din arbejdsgiver indkalde dig til en sygefraværssamtale inden for fire uger fra din første sygedag. Det fremgår af reglerne om sygedagpengerefusion. Det er dog DM’s erfaring, at det langt fra er alle arbejdsgivere, der efterlever den forpligtigelse.

Til samtalen skal I drøfte din mulighed for helt eller delvist at vende tilbage til arbejdet. I skal blandt andet tale om, hvor længe du forventer, sygemeldingen vil vare, mulighederne for at vende tilbage – eventuelt med en delvis raskmelding og ændrede arbejdsopgaver.

Du har mulighed for at afslå at deltage i samtalen, hvis dit helbred ikke tillader det.

Sygesamtalen kan også bruges til at udfylde en mulighedserklæring. Hvis det er tilfældet, har du pligt til at deltage i samtalen.

Du kan blive afskediget, mens du er sygemeldt.

I nogle ansættelseskontrakter er 120-dages reglen indskrevet. Hvis 120-dages reglen er indskrevet i din kontrakt, kan du blive opsagt med en måneds varsel, når du har været syg 120 dage inden for 12 måneder. De 12 måneder behøver ikke at følge et kalenderår men kan regnes fra hvilken som helst dato. Opsigelsen skal ligge i umiddelbar forlængelse af de 120 dage.

Hvis du er offentlig ansat, eller 120-dages reglen ikke fremgår af din kontrakt, kan du blive afskediget med almindeligt varsel. Det sker primært, hvis det er meget usikkert, hvornår du kan genoptage arbejdet og dit fravær er til stor gene for arbejdspladsen.

Ved løbende rutinemæssige besøg hos lægen og tandlæge skal du tilstræbe at lægge besøgende uden for arbejdstiden. Er det ikke muligt, har du ret til at få fri. Din arbejdsgiver kan enten vælge at trække dig i løn eller acceptere lægebesøget som arbejdstid.

Ved længerevarende eller kronisk sygdom, som kræver behandlings- eller genoptræningsforløb, falder lægebesøg eller genoptræning inden for reglerne om sygdom, og du har ret til fravær med løn. Dog skal du tilstræbe, at behandling og genoptræning sker, så det er til mindst gene for arbejdspladsen.

Hvis du bliver syg, er du lovligt forhindret i at holde ferie og har ret til at udskyde den ferie, du har til gode. Den ferie, du har til gode, er din erstatningsferie. Men hvor meget erstatningsferie du har ret til, er betinget af, om du meldte dig syg inden eller i ferien.

Læs mere om ferieforhindring og erstatningsferie

Hvis du lider af en kronisk eller langvarig sygdom, der medfører mere regelmæssigt fravær fra dit arbejde, har du og din arbejdsgiver mulighed for at indgå det, der bliver kaldt en § 56-aftale. Aftalen giver din arbejdsgiver mulighed for allerede fra din første fraværsdag at få en refusion, der svarer til sygedagpenge, som kompensation for dit fravær.

Under fraværet modtager du fuld løn.

Refusionen gælder kun ved fravær på grund af den lidelse eller sygdom, der er angivet i aftalen, og din læge skal bekræfte, at lidelsen medfører fravær.

I indgår aftalen for to år ad gangen, og den skal godkendes af jobcentret. Hvis aftalen har været brugt ved mindst ti fraværsdage per år, bliver den automatisk forlænget.

Opfølgningsforløb

Er du syg i mere end 30 dage, vil din arbejdsgiver anmode om sygedagpengerefusion fra din bopælskommune.

Din kommunes jobcenter indkalder dig til samtaler, i den periode din arbejdsgiver modtager dagpengerefusion. Du har pligt til at deltage i samtalerne.

Formålet med samtalerne er at hjælpe dig tilbage til arbejdet – eventuelt på ændrede vilkår. Nogle kommuner har tilbud til sygemeldte borgere, fx kurser om stress eller tilbud om træning.

Hvis du arbejder du i skoven eller i øvrigt færdes i områder med flåter, er du i risiko for at få Borreliose, der er en sygdom, som overføres via flåter. Borreliose er anderkendt som en erhvervssygdom. Hvis sygdommen Borreliose (Lymes sygdom) påvises hos en person, er det sikkert, at personen har været bidt af en skovflåt, der har været inficeret.

Ulykkestilfælde - bid er påvist 

For at kunne anerkende infektionen som et ulykkestilfælde kræves, at det sandsynliggøres, at personen har været udsat for et konkret bid af en skovflåt i forbindelse med arbejdet, og at der har været symptomer i form af udslæt (erythema migrans) eller infektionssymptomer i tilknytning til biddet, eller påvisning af antistoffer i blodet kort tid efter biddet.

Hvis disse betingelser er opfyldt, vil skaden blive anerkendt som et ulykkestilfælde forårsaget af arbejdets forhold efter Arbejdsskadesikringslovens § 9, nr. 1. Hvis det ikke kan sandsynliggøres, at tilskadekomne er blevet bidt af en skovflåt i forbindelse med arbejdet, vil skaden blive afvist som ulykkestilfælde.

Erhvervssygdom - bid er ikke påvist 

Kan der ikke påvises et konkret bid af en skovflåt, vil infektionen eventuelt kunne anerkendes som en erhvervssygdom efter gruppe D, punkt 1 i fortegnelsen over erhvervssygdomme, der blandt andet omfatter infektiøse og parasitære sygdomme overført til mennesker fra dyr.

Anerkendelse som erhvervssygdom kræver, at sygdommen er påvist, og at tilskadekomne ved sit arbejde har en særlig risiko for at blive bidt af skovflåter. Hvis der er en sådan særlig risiko, må det anses for at være sandsynliggjort, at arbejdets forhold har været årsag til biddet af en inficeret skovflåt.

Der kan blandt andet være en særlig risiko hos skovarbejdere og andre, der opholder sig i naturen i store dele af arbejdstiden.