Din kontrakt er meget mere end løn. DM-konsulent Michelle M. Jensen hjalp et medlem til kontraktmæssige fordele, som svarede til en lønstigning på hele 10%.
Del artikel:

Din ansættelseskontrakt bestemmer dine vilkår i forhold til blandt andet løn, ferie og barsel. Din kontrakt skal overholde lovgivningens minimumskrav for ansatte – derudover kan du forsøge at forhandle dig til bedre vilkår.

Indledning

Din ansættelseskontrakt bestemmer dine vilkår i forhold til blandt andet løn, ferie og barsel. Din kontrakt skal overholde lovgivningens minimumskrav for ansatte – derudover kan du forsøge at forhandle dig til bedre vilkår.

Mange af de ansættelsesvilkår, som kan ligne grundlæggende rettigheder, fx 37-timers arbejdsuge, løn under barsel og fri ved børns sygdom, er ikke bestemt i lovgivningen – dem skal du eller din tillidsrepræsentant aftale med din arbejdsgiver.

Som offentligt ansat vil de fleste af dine rettigheder, som udgangspunkt, være fastsat i en overenskomst. Det gælder også for en stor del privatansatte. Men uanset om du er privat eller offentligt ansat, har du mulighed for at aftale bedre vilkår i din kontrakt.

Nye Regler

Den 1. juli 2023 trådte den nye lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår i kraft. I den forbindelse er der kommet flere ændringer, som skal sikre dit ansættelsesforhold. De nye ændringer betyder, meget forsimplet, at din kommende eller nuværende arbejdsgiver har pligt til at give dig flere og/eller mere specifikke informationer angående dit ansættelsesforhold og disse oplysninger skal som udgangspunkt fremgå af dit ansættelsesbevis.

Mange af reglerne vil du sikkert genkende, da disse blot er overført fra den gamle lov. Nedenfor kan du læse om såvel ”gamle” (overførte) regler såvel som de nye, og få styr dine rettigheder.
For at gøre det nemmere for dig, har vi markeret hvilke regler er nye og/eller ændrede fra de gamle regler, så du nemt kan orientere dig, i de enkelte afsnit.

Ansat før 1. juli 2023

Blev du ansat i din pågældende stilling før den 1. juli 2023, og opfylder din ansættelseskontrakt ikke de krav som fremgår af de nye regler, har din arbejdsgiver som udgangspunkt ikke pligt til at udlevere et nyt ansættelsesbevis eller supplere dit nuværende ansættelsesbevis med de nye krav, medmindre du anmoder om det.

Hvis du derfor ønsker at få opdateret dit ansættelsesbevis, kan du blot anmode din arbejdsgiver om dette, og din arbejdsgiver har herefter 8 uger til at imødekomme din anmodning.

Vi anbefaler selvfølgelig, at du kontakter DM, før du sender den pågældende anmodning. Så kan vi sammen gennemgå dit nuværende ansættelsesbevis og sammen finde ud af om en anmodning vil give mening for dig.

Vigtige bestemmelser bør altid eksplicit fremgå af din kontrakt og ikke kun i fx virksomhedens personalepolitik, uanset om du er offentligt eller privat ansat.
Hvis du er I tvivl om hvilke oplysninger som skal stå i din kontrakt og hvilke arbejdsgivere kan henvise til ved f.eks. at henvise til en overenskomst eller personalehåndbog, så kontakt DM.

Papir på din ansættelse (Nye ændringer)

Du har krav på en ansættelseskontrakt eller -bevis, hvis din arbejdstid er forudbestemt og du minimum skal arbejde 3 timer om ugen, eller du i gennemsnit over en referenceperiode på 4 uger har arbejdet 3 timer om ugen. Dette gælder uanset om du er privat eller offentligt ansat.

Allerede efter 7 dages ansættelse har du ret til at få udleveret oplysninger om virksomhedens og medarbejderens kontaktinformationer, arbejdsstedet, stillingen og arbejdsopgaverne, tiltrædelsestidspunktet, lønforhold og arbejdstid, samt nogle øvrige kernevilkår.
Hvis din ansættelse er tidsbestemt, har du også ret til at få oplysninger om ansættelsesforholdets forventede varighed.

For andre vilkår, såsom opsigelsesvarsler, fravær med løn og eventuelle overenskomstforhold, har du ret til at få disse udleveret efter en måneds ansættelse.

Kontakt DM, hvis du ikke har modtaget din kontrakt til tiden.

Kontakt DM

Skal du starte nyt job, eller har du spørgsmål til din kontrakt? Kontakt altid DM på 38 15 66 00 eller dm@dm.dk, hvis du har brug for at få tjekket din kontrakt. Hvis du sender din kontrakt til DM, er svartiden 1-2 dage, og du sender til en sikker mail. Det er helt almindelig praksis overfor arbejdsgiver, at du bruger nogle dage på at se kontrakten igennem.

Stilling og opgaver

Din kontrakt skal indeholde en beskrivelse af dit arbejde og en angivelse af din titel, rang, stilling eller jobkategori. Men det kan være en fordel at få vedlagt en stillingsbeskrivelse, som mere præcist beskriver dine opgaver – især hvis der kan være tvivl om, hvad din titel dækker over.

Dit hovedarbejdssted skal også fremgå af kontrakten. Hvis ikke du har et fast arbejdssted skal det fremgå at du er beskæftiget på forskellige steder eller frit kan bestemme dit arbejdssted. (ny ændring)

Arbejdstid

Din daglige eller ugentlige arbejdstid skal fremgå af kontrakten. Husk, at en 37-timers arbejdsuge ikke er lovbestemt, men er du ansat på overenskomst, vil arbejdstiden være fastlagt i overenskomsten.

Eventuelle ordninger om overarbejde og betaling herfor, og hvor det er relevant, ordninger om vagtændringer skal også fremgå af kontrakten (nye ændringer).

Vi anbefaler også at kontrakten indeholder informationer om arbejdstiden er fleksibel eller fast, og hvordan du bliver kompenseret for merarbejde. Har du ifølge din kontrakt pligt til at tage over- eller merarbejde uden kompensation – i form af enten afspadsering eller betaling – er du ansat på det, der kaldes jobløn.

Hvis dit arbejdsmønster er helt eller overvejende uforudsigeligt, skal din kontrakt indeholde retningslinjer for vagtplanlægning. (ny ændring)

Står der ikke andet, er frokostpausen ikke en del af arbejdstiden. Hvis du får løn i frokostpausen, skal der fx stå, at arbejdstiden er 37 timer om ugen inklusive daglig frokostpause.

Er du ansat i det offentlige, er retten til betalt frokostpause en integreret del af overenskomsten, som kun kan ændres i forbindelse med overenskomstforhandlingerne.

Løn

Den samlede aftalte løn skal fremgå af kontrakten. Det vil sige din grundløn, tillæg og andre løndele, der ikke er inkluderet i grundlønnen, fx løngoder, pensionsbidrag, kost og logi. Der skal også stå, hvornår lønnen udbetales.

Du kan altid bede om en lønforhandling, men du har kun ret til at forhandle løn, hvis det fremgår af din kontrakt. Derfor bør du få indført en ret til årlig lønforhandling i din kontrakt. Hvis der står, at lønnen bliver reguleret, bliver din løn reguleret af arbejdsgiverne, og du har ikke ret til at forhandle løn.

Vær også opmærksom på, om lønnen er inklusive eller eksklusive pension.

Læs om lønforhandling

Du kan bruge DM's løntjek til at vurdere den tilbudte løn.

Pension

Pension er en væsentlig del af lønnen, men du er ikke sikret arbejdsgiverbetalt pension. DM anbefaler, at du får aftalt et arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag. Du bør også få indført, at du selv kan bestemme, hvilket pensionsselskab du vil benytte.

Når du vurderer den samlede løn, bør du lægge arbejdsgiverens pensionsbidrag til. Eksempelvis vil en nettoløn på 35.000 kroner plus 10 procent pension betalt af arbejdsgiveren svare til 38.500 kroner i alt.

I det offentlige betaler arbejdsgivere omkring 17 procent pension oven i nettolønnen, afhængigt af hvor du er ansat.

Hos DM opfordrer vi vores medlemmer til lade AkademikerPension varetage deres pensionsopsparing.

Læs mere om AkademikerPension

Socialsikringsinstitutioner (ny ændring)

I Danmark har vi enkelte arbejdsgiverbidragspligtige sociale sikringsordninger, så som ATP og arbejdsmarkedets Erhvervssikring, herudover er der nogle virksomheder som også tilbyder en privat tegnet arbejdsforsikring og sundhedssikringsordninger.

Din arbejdsgiver har pligt til skriftligt at oplyse dig om identiteten på disse sikringsordninger.

Ferie og fri

Du har krav på fem ugers ferie ifølge ferieloven, og mange har herudover en ferieuge mere eller fem feriefridage.

Begge disse rettigheder skal fremgå af dine kontrakt. Din arbejdsgiver har nemlig pligt til at oplyse dig om de vilkår som gælder i forbindelse med lønnet fravær – også andet fravær end ferie. Dette kunne f.eks. være barns sygedag, evt. betalte fridage (1. maj, grundlovsdag, osv.) eller jubilæer. (Ny ændring)

Du bør også få indført, at du får feriefridagene udbetalt, hvis ikke du har holdt dem, inden du fratræder.

Sideløbende ansættelse (ny ændring)

Din arbejdsgiver må ikke hindre din adgang til at tage en sideløbende ansættelse/bibeskæftigelse, medmindre denne beskæftigelse af uforenelig med ansættelsesforholdet, fx beskyttelse af forretningshemmeligheder, hensyn til sundhed og sikkerhed.

Barns sygdom

Er du offentligt ansat, kan der gives helt eller delvist fri, hvis arbejdet tillader det.

Er du privatansat, skal det fremgå af en kontrakt eller overenskomst, hvis du skal have helt eller delvist fri med løn til at passe syge børn. 

Barsel

Barselsloven sikrer dig ret til fravær og orlov, og behøver ikke at være nævnt i din kontrakt. Til gengæld sikrer loven dig ikke løn under orlov. Det skal altså fremgå af din kontrakt, om du har ret til løn under orlov.

Er du offentligt ansat, vil dine rettigheder til løn under barsel fremgå af din overenskomst.

Er du omfattet af funktionærloven, har du som kvinde ret til halv løn i en periode. Som mand har du ikke ret til løn. DM anbefaler, at du forsøger at aftale, at du modtager fuld løn under orlov i så lang en periode som muligt.

Barselsfond

DM anbefaler, at du får skrevet aftalen om løn under barsel i henhold til reglerne for barselsudligning ind i din ansættelseskontrakt. Du og din arbejdsgiver kan også udforme et kort tillæg til din nuværende kontrakt, så du er sikker på, at den følger reglerne.

I kan fx skrive: Under barselsorlov får medarbejderen som minimum en løn, der svarer til den maksimale refusion i den periode, hvor virksomheden kan modtage lønrefusion i henhold til barselsudligningsloven.

Læs mere om barsel

Klausuler

Du bør så vidt muligt undgå klausuler i din kontrakt. Har du ikke mulighed for det, er det vigtigt, at du undersøger, hvilke konsekvenser klausulen kan have for din videre karriere. Du bør altid kontakte DM, hvis du bliver præsenteret for en klausul.

Læs mere om klausuler

Afskedigelse

Dit opsigelsesvarsel skal fremgå af din kontrakt. Vær opmærksom på, om der er aftalt prøvetid, som giver din arbejdsgiver mulighed for at opsige dig med forkortet varsel.

Hvis der er aftalt prøvetid i din kontrakt, må denne prøvetid maksimalt udgør en fjerdedel af ansættelsestiden i tidsbegrænsede ansættelser eller 6 måneder i ansættelsesforhold uden tidsbegrænsning. (Ny ændring)
Hvis du får tilbudt en ny tidsbegrænset ansættelse i forlængelse af den første, må din arbejdsgiver ikke kræve at der igen indføres en prøveperiode. Du kan læse mere om dette her:

Tidsbegrænsede ansættelser

Er du ansat som funktionær, må din prøvetid dog fortsat maksimalt kun være 3 måneder.

Vær også opmærksom på, om 120-sygedages-reglen er skrevet ind i din kontrakt. Reglen giver din arbejdsgiver mulighed for at opsige dig med et forkortet varsel, når du har været syg i 120 dage i løbet af 12 måneder.

Læs mere om afskedigelse
Læs mere om 120-dages-reglen

Uddannelse (Ny ændring)

Hvis din arbejdsgiver i henhold til EU eller dansk lovgivning eller kollektive overenskomster skal tilbyde dig ekstra- eller videreuddannelse, skal denne uddannelse 1) tilbydes uden udgift for den ansatte, 2) tælle som arbejdstid i ansættelsesforholdet, og 3) så vidt muligt foregå i din sædvanlige arbejdstid.

Ændringer i dit nuværende ansættelsesforhold (Ny ændring)

Hvis der sker ændringer i dine ansættelsesvilkår efter din første arbejdsdag, har din arbejdsgiver pligt til at oplyse dig om disse ændringer skriftligt ved førstkommende lejlighed og senest den dato, hvor ændringerne træder i kraft.

Almindelige lønstigninger er ikke opfattet af denne regel. Selv om almindelige lønstigninger ikke er omfattet, kan det dog altid være en fordel at ændringerne bliver skriftligt dokumenteret.

Funktionærloven

Funktionærloven sikrer privatansatte lønmodtagere en række minimumsrettigheder.

Opsigelsesvarsler og krav til opsigelsen

Løn under sygdom

Delvis løn under barsel som kvinde

Ret til at være organiseret og ret til at få forhandlet sine løn- og ansættelsesvilkår

DM anbefaler, at det fremgår af din kontrakt, at du er omfattet af funktionærloven, og du kan også få funktionærloven skrevet ind i din kontrakt, selvom du ikke udfører arbejde, der vurderes som funktionærarbejde.

Overenskomst

Hvis du er ansat på en overenskomst, vil de fleste af dine vilkår være fastsat heri. Det skal fremgå af din kontrakt, hvilken overenskomst du er ansat på. Du har krav på at få en kopi af overenskomsten fra din arbejdsgiver – enten digitalt eller fysisk.

Find overenskomster i kommuner og regioner
Find overenskomster i staten
Find overenskomster i det private

Hvis der står i din kontrakt, at du er omfattet af den til enhver tid gældende personalepolitik, har du også krav på en kopi.

Hvis du er direktør

Når du bliver ansat som direktør, er du som udgangspunkt ikke omfattet af de samme love, som beskytter lønmodtagere. Det er love som funktionærloven, ferieloven og barselsloven. Disse rettigheder skal du derfor sikre i din individuelle ansættelseskontrakt.

DM kan rådgive dig om, hvordan du som direktør får sikret dine rettigheder og vilkår i din kontrakt. Kontakt os på 38 15 66 00 eller dm@dm.dk.

Vikararbejde

Hvis du arbejder som vikar, hos et vikarbureau har du krav på oplysninger om brugervirksomhedens identitet, når og så snart denne er kendt. (ny ændring)

Tilkaldevikar/Løsmedarbejder

Arbejder du som tilkaldevikar, og har du et overvejende uforudsigeligt arbejdsmønster kan du kun blive pålagt at arbejde inden for forudbestemte referencetimer og -dage, og kun med varsling indenfor en frist, som enten er blevet oplyst dig i et ansættelsesbevis, overenskomst eller en personalehåndbog.

Har du herudover været ansat i 6 måneder og haft et uforudsigeligt arbejdsmønster, kan du anmode din arbejdsgiver om en mere forudsigelig ansættelsesform, hvis dette findes i virksomheden. Hvis ikke det gør, har du krav på et begrundet svar. (ny ændring)

Seneste nyheder

Se alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje

}