FAQ om arbejdsmiljø

Det er først og fremmest vigtigt, at du meddeler din leder, hvis arbejdsmængden vokser dig over hovedet. Meld ud i god tid, hvis der er en opgave du ikke kan nå og brug dine kolleger eller nærmeste leder som sparringspartnere. Måske kan de understøtte dine opgaver, tilbyde ressourcer eller hjælpe dig med at prioritere mellem dem.

Det kan også være en god idé at skabe struktur over dine arbejdsopgaver. Du kan bruge denne prioriteringsmatrix, hvor du kan skelne mellem de opgaver, der haster og ikke haster. På den måde kan du få overblik over dine arbejdsopgaver og prioritere mellem dem.

Man kan også kigge på opgaveprioriteringen mere generelt i arbejdsfællesskabet. Hvis du er en del af et team, der deler opgaver, kan det være en god idé at vende opgaveprioriteringen sammen.

I kan bruge BFA’s prioriteringsværktøj til dette.

Som videnarbejder kan man blive i tvivl om kvaliteten af sit arbejde. Arbejdsglæden er ofte tæt forbundet med det faglige produkt man leverer, men hvornår er arbejdet gjort godt nok?

Det kan være en god idé at bede dine kolleger om sparring på dine opgaver. Præsenter dit arbejde for dine nærmeste kolleger eller chef og bed om feedback. På den måde kan du blive klogere på kvaliteten af dit arbejde og få gode råd til, hvordan du kan forbedre det.

Læs mere om faglig feedback

Det er naturligt at være i tvivl om sit stressniveau, da man som akademiker ofte balancerer på kanten mellem stress og trivsel i arbejdet. Tidspres, deadlines og spidsperioder er et vilkår for de fleste og det er derfor vigtigt, at man mærker efter, hvor ens grænse går. Stress og trivsel er dynamiske tilstande og kan udvikle sig på forskellige måder. Se på stresstrappen her og vurdér, hvor du ligger henne.

Bevæger du dig væk fra den tempererede fase og ned af trappen, er det vigtigt at du reagerer.

Se stresstrappen (pdf)

Kilde: Andersen, M. & Kingston, M. (2016). Stop Stress. Aarhus: Klim

Læs mere om stress

Kortvarig stress er en naturlig reaktion på krav om præstation på højt niveau. Det er en reaktion, som kan vare i timer, og som øger din krops evne til at yde et mentalt og krævende arbejde. Længerevarende eller konstant stress kan dog være skadende for dit helbred.

Det er vigtigt at du reagerer, hvis du oplever nogle af disse symptomer, som er de hyppigste tegn på længerevarende stress:

• Søvnløshed
• Hjertebanken
• Svimmelhed
• Grådlabil
• Koncentrationsbesvær
• Hukommelsessvigt
• Ubeslutsomhed
• Aggressiv eller indadvendt adfærd
• Manglende appetit eller spiseforstyrrelser

Kontakt din læge, der kan vurdere om du bør sygemeldes. Derefter kan du involvere din leder. Du kan altid få sparring hos DM i din situation.

De fleste videnarbejdere har ikke ét arbejdsområde, men flere forskellige opgaver på samme tid, ofte på tværs af forskellige teams og afdelinger. I den forbindelse kan der hurtigt opstå uklarhed om rolle- og opgavefordeling. Det kan også være svært at gennemskue, hvilke forventninger der er til din rolle og indsats. Uklare roller kan være en potentiel stressfaktor og selvom det i høj grad er en ledelsesmæssig opgave at skabe klarhed, er der en række ting du selv kan gøre som medarbejder.

Det er vigtigt at være ærlig om udfordringen. Fortæl din leder, hvis du ikke forstår din opgave eller rolle fuldt ud. På den måde kan I forventningsafstemme, arbejde i samme retning og opnå større klarhed. Det kan være en god idé at søge afklaring på disse 4 hv-spørgsmål:

• Hvad er opgaven?
• Hvorfor skal den løses?
• Hvordan skal det gøres?
• Hvilken rolle forventes jeg at spille i opgaveløsningen?

Rollerne i et arbejdsfællesskab er dynamiske og til løbende forhandling. Derfor kan det være en god idé at bede om løbende feedback på, om man udfylder rollen som det er tiltænkt.

Personlige konflikter kan være drænende for dit psykosociale arbejdsmiljø. De kan stå i vejen for trivslen og opgaveløsningen. Konflikter, der ser ud til at være personlige, kan i virkeligheden dreje sig om noget helt andet. Det handler om at stille skarpt på konfliktens indhold fremfor på personer og det er ikke altid muligt for konfliktens parter at gøre.

Er du endt i en personlig konflikt som du ikke selv kan løse, bør du overveje at involvere en tredjepart. Det kan i første omgang være din tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant eller din leder. Sammen kan I kigge på årsager og løsninger på konflikten. Nogle konflikter kan dog være af en karakter, hvor der er brug for ekstern hjælp. Husk derfor, at DM’s arbejdsmiljøkonsulenter altid står til rådighed for dig, hvis du er endt i en personlig konflikt på arbejdspladsen.

Er du endt i en konflikt med en kollega kan du involvere en tredjepart. Det gælder om at tage hånd om konflikten før den udvikler sig og her kan din leder, tillidsrepræsentant eller kollega hjælpe med at mægle.

Er du endt i en konflikt med en chef er situationen ofte mere kompleks. Her bør du vende situationen med din tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant og undersøge dine handlemuligheder. Har du brug for rådgivning kan du kontakte DM.

Har I et konfliktfyldt arbejdsfællesskab er det ofte et tegn på en dårlig arbejdspladskultur. Første skridt er at få sat fællesskabet på dagsordenen og tale om, hvordan I kan blive bedre til at samarbejde i hverdagen. Herefter kan I lave en politik eller en række fælles spilleregler for samarbejdet på jeres arbejdsplads.

Læs mere om, hvordan I kan forebygge konflikter

Det er vigtigt, at du indretter en god arbejdsstation på hjemmekontoret. Arbejder du regelmæssigt hjemme, er der en række lovgivningsmæssige krav til arbejdsmiljøet. Fx skal din skærm og tastatur være adskilt.

Er det ikke tilfældet hjemme hos dig, bør du gå i dialog med din leder og finde en løsning. Derhjemme har man sjældent de samme gode stole og hæve-sænkeborde som på kontoret.

Derfor er det vigtigt at variere belastningen af ryg og skulder ved at skifte stilling så ofte som muligt. Derudover skal du huske at holde pauser – Både krop og sind har brug for restitution imellem arbejdet.

Læs mere om hjemmearbejde

Når man ikke lige kan gå ind til hinanden, er det endnu vigtigere at forventningsafstemme og overholde aftaler (eller give klar besked, hvis man ikke kan overholde aftaler). Husk også at aftale med din ledelse, hvis du ikke kan holde en 9-17 arbejdsdag, men spreder arbejdsdagen ud over flere timer. Nøgleordet er, at det giver tillid og tryghed at være sikker på, hvor man har hinanden.

Det er derfor vigtigt at have fælles aftaler om tilgængelighed. Er det fx i orden at sprede arbejdsdagen ud på jeres arbejdsplads? Og hvornår forventes det at man skal være tilgængelig?

Gør plads til det uformelle

Onlinemøder kan være meget opgavebaserede. Der ligger dog en stor værdi i at vedligeholde de mere uformelle relationer på arbejdspladsen, hvis man ikke længere mødes ved kaffemaskinen eller til frokosten i kantinen. Mange sociale aktiviteter kan flyttes over online. Det kunne fx være en online-fredagsbar eller online-morgenmad.

Ræk ud til hinanden

Et kort opkald eller en uformel mail kan være vigtige redskaber til at fastholde den sociale lim på arbejdspladsen. Det kan være en erstatning for mødet på gangen eller frokosten i kantinen. Det er vigtigt at huske på de kolleger, der måske i forvejen er i udkanten af arbejdsfællesskabet. Hav fokus på, at også de føler sig som en del af arbejdspladsen.

Husk anerkendelsen

Man kan hurtigt komme til at føle sig utilstrækkelig eller glemt, når man arbejder hjemmefra. Husk at rose hinanden og anerkende hinandens arbejde, også fra distancen. En lille bemærkning kan gøre en stor forskel, hvis man føler sig isoleret fra fællesskabet.

Vær opmærksom på de teknologiske udfordringer 

Medarbejdere har forskellige forudsætninger for at deltage i onlinemøder. Nogle oplever måske, at det kan være svært eller at teknikken driller. Som kolleger kan i sørge for at hjælpe hinanden i processen. Er du fx en haj til Zoom, så ræk ud til dine kolleger, hvis de har brug for hjælp.

Oplever du, at I har et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø på din arbejdsplads? Så er det vigtigt at få det sat på dagsordenen og få det kortlagt. Har I fx gennemført en APV eller en trivselsmåling for nyligt og er der lavet en ordentlig opfølgning? Der en række faser man kan tænke i, når man skal håndtere det psykosociale arbejdsmiljø:

1. Få det kortlagt – Første skridt er at få kortlagt arbejdsmiljøet. Det handler om at blive bevidst om tilstanden på arbejdsmiljøet og få det dokumenteret. I kortlægningen skal alle medarbejdere kunne komme til orde. Kortlægningen kan ske i jeres APV, en trivselsmåling eller en dialog om jeres arbejdsmiljø. På nogle arbejdspladser kan det være en god idé at give plads til anonyme besvarelser. På den måde skabes der et trygt rum, hvor medarbejderne kan påpege problemer med arbejdsmiljøet uden at frygte for konsekvenserne af deres besvarelser.
2. Kig i materialet – Hvad viser kortlægningen? Er der ting, der giver anledning til bekymring eller som I har behov for at blive klogere på?
3. Få det sat på dagsordenen – Når I har været igennem kortlægningsmaterialet, kan I få sat arbejdsmiljøet på dagsordenen. Her bør I gå i dialog om de forskellige emner og sammen kigge på løsningsmuligheder.
4. Hvad skal I have fokus på? – Det afhænger af, hvad kortlægningen af jeres arbejdsmiljø viser. Det er dog altid vigtigt at arbejde med arbejdsmiljøet på et kollektivt niveau, frem for at have fokus på enkelte medarbejdere, hvis kortlægningen viser udfordringer med det psykosociale arbejdsmiljø. Indikerer kortlægningen, at I har problemer med samarbejdet eller kollegiale relationer, kan I arbejde med jeres sociale kapital. Social kapital er de ressourcer, der ligger i at have stærke sociale netværk mellem kollegerne samt mellem medarbejdere og ledere på en arbejdsplads, så de er i stand til at løse kerneopgaven.
   Læs mere om social kapital
5. Lav en konkret handlevejledning – Foretager i kortlægningen af arbejdsmiljøet i en APV, er det et lovkrav at lave en skriftlig handleplan. Handleplanen kan indeholde punkter, som I ønsker at forbedre på baggrund af jeres kortlægning. I handleplanen skal det også fremgå, hvem der har ansvaret for at gennemføre virksomhedens handleplan i praksis.

Uanset hvordan I foretager kortlægningen af arbejdsmiljøet er det en god idé at følge kortlægningen og dialogen op med konkrete handlinger. Måske har I brug for nogle retningslinjer for, hvordan man omgås som kolleger. Det kan også være, at I har behov for en stresspolitik. Hvilke handlinger I har brug for, afhænger af tilstanden på jeres arbejdsmiljø. Brug vores hjemmeside og bliv klogere på, hvordan man kan forebygge og håndtere forskellige former for arbejdsmiljøproblemer.

Krænkende adfærd på arbejdspladsen er uacceptabelt. Ifølge Arbejdstilsynet, er der tale om krænkende handlinger, når en eller flere personer i virksomheden groft eller flere gange udsætter en eller flere andre personer i virksomheden for mobning, seksuel chikane eller anden nedværdigende adfærd i arbejdet.

Oplever du krænkende adfærd, er det vigtigt at dokumentere hændelsen, hvis det er muligt. Gem SMS, snaps, mails, screenshots eller lignende, hvis det er foregået elektronisk. Er det ikke foregået elektronisk, kan du beskrive hændelsen på skrift med så mange detaljer som muligt.

Det er vigtigt at sige tydeligt fra i situationer med krænkende adfærd. Det er også vigtigt at tale med andre om det. Det er ledelsens ansvar at sikre et godt arbejdsmiljø og derfor skal du involvere dem. Hvis ledelsen er en del af problemet, står du i en særlig situation, og får derfor endnu mere brug for at sparre med eksterrne parter. Det kunne være tætte kolleger, dine tillidsvalgte eller din familie. Husk også, at du kan søge professionel hjælp uden for arbejdspladsen. Brug DM’s arbejdsmiljøkonsulenter eller kontakt egen læge eller psykolog.

Læs mere om, hvordan du kan forholde dig til krænkende adfærd som medarbejder, kollega eller som leder