Jeres arbejdsmiljø i forandring?

© Rawpixel

Del artikel:

Nye tendenser i samfundet og arbejdslivet vil få betydning for vores arbejdsmiljø. Det er en god ide at drøfte, hvad der er på vej, og hvilken betydning det vil få for jeres arbejdsmiljø.

Verden omkring os forandrer sig konstant, og det samme gør vores arbejdsliv og de vilkår og betingelser, vi arbejder under. Der opstår hele tiden nye tendenser, og det kan påvirke arbejdsmiljøet på en række måder.

Derfor er det vigtigt, at man ikke bare forholder sig til, hvilke forandringer der er på arbejdspladsen, men også hvordan de påvirker den enkelte såvel som fællesskabet.

Men hvad er det egentlig for nogle forandringer, der er på vej? Og hvordan drøfter vi det sammen? Det får du et let overblik over i denne korte oversigt, som vi har udviklet på baggrund af denne BFA pjece. Her får du bud på, hvordan I drøfter seks af de tendenser, der præger, og kommer til at præge, arbejdsliv og -miljø.

Overblik: Tendenser i arbejdslivet og hvordan I drøfter dem

Tendenser og forandringer

Der vil altid løbende opstå tendenser og udviklinger på arbejdsmarkedet, og disse vil alle medføre en række forandringer. Herunder har vi samlet en række eksempler på nogle tendenser, vi ser lige nu, og nogle af de typiske forandringer de kan medføre.

Teknologisk udvikling

Digitalisering og automatisering kan skabe opbrud i tidligere måder at organisere arbejdet på

Fleksible ansættelsesformer

Midlertidige ansættelsesformer såsom projektansættelse eller vikarstillinger og stillinger med løsere tilknytning til arbejdspladsen såsom freelancer eller konsulent kan skabe uro både for vedkommende i stillingen, men også for kollegaerne der hele tiden skal forholde sig til, at kollegaer starter og stopper igen.

Øget individualisering og opløsning af faste livsfaser

Flere medarbejdere efterspørger i højere grad fleksible arbejdsforhold, så de kan tilpasses omskiftelige behov og rutiner i privatlivet.

Demografisk udvikling

Vi lever længere, og vi arbejder derfor også længere. Dette giver en anderledes demografisk sammensætning på arbejdspladsen, end vi tidligere har været vant til.  

Tak til BFA for inspiration og samarbejde

Seneste nyheder

Alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje

}