Ifølge Concitos Klimabarometer er vi i stigende grad bekymrede over klimaets tilstand, med 88 pct. af danskerne ”alvorligt bekymrede”. Det stiller krav til lederne, som bliver nødt til at forholde sig til medarbejdernes bekymringer, også i forbindelse med den grønne omstilling på arbejdspladserne.
DM har talt med psykolog Solveig Roepstorff, forfatter til bogen ‘Klimapsykologi’, som giver sine bedste tips til at lede med klimapsykologi.
”Klimapsykologi er en samling af psykologiske teorier,” forklarer Solveig Roepstorff: ”Man prøver at forstå, hvorfor vi bliver påvirkede af klimakrisen, og hvorfor mange af os bliver handlingslammede – selvfølgelig så vi kan hjælpe hinanden til at komme ud af lammelsen og ind i nogen handlende fællesskaber.”
Arbejdspladser skal foreholde sig til bæredygtighed i form af kødfrie dage i kantinen, affaldssortering og andre klimatiltag. Klimapsykologien kan hjælpe ledere med at tage samtalen en skridt videre, så også de psykologiske aspekter tages med. Det har betydning for håb og handlekraft, når der skal ledes forandringer.
Fem gode råd: Sådan arbejder du som leder med klimapsykologi ifølge Solveig Roepstorff
1. Vær opmærksom på, at klimaubehag findes.
Rigtig mange er bekymrede og ramt af det, jeg kalder klimaubehag. Det er fuldstændig normalt at have det sådan. Det første skridt ud af en handlingslammelse er at være bevidst om, at lammelsen til dels opstår på grund af det ubehag, vi føler - klimakrisen er en overvældende kolos at skulle forholde sig til.
2. Sæt dig ind i klimapsykologiens principper
Feltet er veldokumenteret, og når man som leder dykker ned i det, får mange en a-ha oplevelse. Jeg taler med mange, som ikke er opmærksomme på, at vi har en masse forsvarsmekanismer og indbyggede adfærdsstrategier, som lammer os, og som er fine at kende til, så man kan adressere udfordringerne hos sig selv og andre.
3. Anerkend det almindelige i at opleve klimaubehag
Hvis medarbejderne giver udtryk for klimaubehag, så vis dem, at det er helt normalt og naturligt. Det er værre at blive mødt af et ”ej det skal du ikke tænke på, det er jo ikke dit ansvar” end et ”det forstår jeg godt, du tænker på. Det gør jeg også selv.”
4. Hvad kan man gøre? Facilitér den gode samtale
Når man på arbejdspladsen snakker om klima og bæredygtighed, så er det godt at være bevidst om de klimapsykologiske mekanismer i os alle sammen og så at facilitere samtaler, hvor man på en konkret måde taler om: ”Hvad betyder det for os at gøre en forskel på vores arbejdsplads”, eller ”Hvordan påvirker klimakrisen dig?” Selv om medierne rapporterer om klimakrisen, så er vores hverdagsliv forbavsende tavst om det her.
5. Undgå såkaldte tavshedsspiraler
Generelt bør vi bruge mindre krudt på at holde klimaubehaget fra livet. Hvis man nu taler med én, der oplever eksamensstress eller kærestesorger ville vi jo aldrig afvise dem. Vi skal anerkende, at klimaubehag er et eksistentielt grundvilkår for os, og derfor skal vi ikke afvise eller ignorere dem, der taler højt om deres bekymringer. Det forskningen netop viser er, at når man taler om de forandringer, klimaet gennemgår, kan man forberede sig og en vis forudsigelighed i at skulle tilpasse sig. Det viser forskningen, at vi bliver mere modstandsdygtige af. Der er masser af handlekraft i følelserne.
