Som kommunalt eller regionalt ansat leder kan du være ansat på AC-overenskomsten eller på en chefaftale.
Skal du ansættes i en stilling som teamleder, afdelingsleder eller lignende i en kommune eller en region, vil du typisk blive ansat på AC-overenskomsten. Det betyder, at rammen for din løn, pension og opsigelsesvilkår følger af overenskomsten.
Dine øvrige vilkår, fx regler om ferie, barsel, barns sygdom og senior- og fratrædelsesordninger er ligeledes aftalt centralt, og følger derfor gældende aftaler på henholdsvis det kommunale og regionale område.
Skal du derimod ansættes i en stilling som kommunaldirektør, regionsdirektør, sygehusdirektør, forvaltningschef, centerchef eller lignende, vil du typisk blive ansat på chefaftalen og referere til en direktør.
Ud over din grundløn og dine særligt aftalte tillæg indeholder chefaftalen regler om opsigelse og pension.
Løn i kommune og region: Chefaftaler
Se aftalen for chefer i kommuner (KL)
Se aftalen for chefer i regioner (RLTN)
Se lønskalaen for chefaftaler i kommuner og regioner
Løn i kommune og region: AC-overenskomst
Er du ansat på AC-overenskomsten bliver du indplaceret på lønskalaen efter uddannelse. Du bliver rykket op en gang årligt, indtil du når sluttrin.
Udover basislønnen vil du typisk få en eller flere tillæg.
Opsigelsesregler
Er du ansat på chefaftalen, kan du altid opsige din stilling med en måneds varsel med udgangen af en måned.
Bliver du afskediget, har du krav på et varsel på 3 måneder i det første år, du er ansat. Herefter har du krav på 12 måneder.
Bliver du opsagt, og har du været ansat mere end 5 år, er du desuden berettiget til at få 3 måneders løn indbetalt til din pensionsordning.
Er du ansat på AC-overenskomsten, følger du opsigelsesreglerne i funktionærloven.
Kontakt DM
Kontakt altid DM på 38 15 66 00 eller dm@dm.dk, hvis du skal forhandle løn i en lederstilling. Vi kan rådgive dig ud fra vores statistikker for forskellige typer lederfunktioner i det offentlige.