DM's opbygning

Del artikel:

DM er en medlemsorganisation, som er tegnet af en række politisk valgte medlemmer med forpersonen i spidsen. Ud over det politiske niveau består DM af et sekretariat, der rådgiver og servicerer medlemmerne i det daglige.

De centrale dele i DM’s politiske organisation er kongressen, hovedbestyrelsen, udvalgene under hovedbestyrelsen og de ni sektorer. Alle medlemmer er tilknyttet en sektor alt efter om medlemmet er privatansat, offentlig ansat, leder, studerende eller arbejder med forskning og undervisning.

Forpersonen er foreningens øverste demokratisk valgte medlem og tegner, sammen med næstforpersonen, foreningen i det daglige.

Ud over den politiske organisation består foreningen af et sekretariat, som helt overordnet har to hovedopgaver:

  • At rådgive medlemmerne om løn, ansættelsesvilkår og karriere
  • At forbedre medlemmernes vilkår på arbejdsmarkedet ved at arbejde for de politiske målsætninger, som foreningens politiske organisation formulerer

Læs mere om foreningens opbygning, og hvem der beslutter hvad i DM’s vedtægt (pdf)
Se forretningsorden for DM's hovedbestyrelse og forretningsudvalg


Kongressen

Kongressen er foreningens øverste politiske myndighed og består af en halv procent af DM’s medlemmer. Kongressen samles hvert tredje år og fastlægger DM’s overordnede politiske profil, princip- og arbejdsprogram, den overordnede økonomiske ramme, resolutioner og politiske udtalelser og større organisatoriske ændringer.

Læs mere om DM kongres


Hovedbestyrelsen

Hovedbestyrelsen fastlægger foreningens politiske arbejde inden for de rammer, kongressen fastlægger. Det er også hovedbestyrelsens ansvar at godkende foreningens regnskab og budget.

Hovedbestyrelsen mødes cirka fire gange om året.

Medlemmer af hovedbestyrelsen
Mødekalender
Mødereferater hovedbestyrelsen (kræver login)
Forretningsorden for hovedbestyrelsen og forretningsudvalget


Udvalg

Hovedbestyrelsen nedsætter et forretningsudvalg, som varetager foreningens daglige politiske arbejde. Forretningsudvalget mødes cirka otte gange om året.

Herudover kan hovedbestyrelsen oprette en række udvalg, fx har foreningen et uddannelsespolitisk udvalg, et arbejdsmarkedspolitisk udvalg og et arbejdspladsudvalg.

Se hvem der sidder i hvilke udvalg


Sektorer

Foreningen har ni sektorer. Alle medlemmer er tilknyttet en sektor alt efter, hvor de er ansat.

De ni sektorer er:

Pensionistsektionen er for DM's medlemmer, som er alderspensionister, efterlønsmodtagere og førtidspensionister.


Netværk

DM’s medlemmer får adgang til hinandens viden og idéer og mulighed for at sparre med hinanden i DM’s netværk. Netværkene er både søsat og drevet af medlemmerne selv og der er netværk om mange forskellige fag, brancher, sager osv. Du kan blive medlem af et netværk, hvis du har en universitetsuddannelse. Find dit netværk på dm.dk/netværk og få adgang til viden, sparring og idéer.


Seneste nyheder

Alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje

}