Spring menu over

Brug af AI-genererede billeder

Del artikel:

Vi bruger billeder skabt af AI. Her er vores overvejelser om det.

Som medlemsorganisation med en akademisk profil, lægger vi vægt på, at være tro mod det fællesskab, vi repræsenterer. Derfor bruger vi ofte billeder af vores egne medlemmer i vores kommunikation – det skaber nærhed og autenticitet.

Samtidig bruger vi også illustrationer og grafiske elementer til at understøtte vores budskaber. Og i nogle tilfælde supplerer vi med både traditionelle stockbilleder og AI-genererede billeder. Stockbilleder kan være nyttige, men har ofte en mere opstillet og generisk æstetik, som ikke altid passer til vores visuelle udtryk.

En klar fordel ved AI-genererede billeder er, at de giver os mulighed for at skabe visuelt materiale, der matcher vores visuelle identitet og æstetiske linje. 

Vi går op i at være gennemsigtige omkring brugen af AI. Derfor markerer vi altid tydeligt, når et billede er AI-genereret. Hvordan og hvor vi gør det, afhænger af platformen: Nogle steder står det direkte på billedet, andre steder lige under. Målet er at gøre det klart for brugeren – uden at markeringen forstyrrer budskabet eller billedets udtryk. Det kan dog være en udfordring, når billedstørrelser og placering ændrer sig afhængigt af den enhed, brugeren besøger siden fra. Derfor arbejder vi løbende på at finde og forbedre den bedste løsning, så markeringen altid er både synlig og harmonisk integreret.

 

Seneste nyheder

Se alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje