Dansk Magisterforening

Sprogforsker: Nyt ministeriums navn virker belejligt upræcist

© Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix.

Debat Sune Sønderberg Mortensen
Del artikel:

Ordet 'trepart' er måske gangbar Christiansborg-jargon, men det er alligevel påfaldende at opkalde et helt ministerium efter et begreb, der ikke står i ordbøgerne, mener lektor Sune Sønderberg Mortensen.

Denne tekst er et debatindlæg og udtryk for forfatterens holdning. Teksten er en gengivelse af et opslag på LinkedIn.

Navnet på regeringens nye ministerium, 'Ministerium for Grøn Trepart',  bygger på en neologisme.

'Trepart' er velkendt som led i sammensætninger som 'trepartsaftale' og 'trepartsforhandlinger', men ikke som selvstændigt substantiv.

Det kan sagtens være Christiansborg-jargon at bruge kortformen 'trepart', men i navnet på et ministerium er det påfaldende - og mig bekendt enestående - at bruge et ord, der ikke findes i ordbøgerne.

Især fordi det tilsyneladende ikke primært anvendes som kortform for 'trepartsaftale' eller 'trepartsforhandlinger', men snarere med reference til forhandlingsparterne som en samlet enhed.

Svarende til at lade ordet 'tomandstelt' føre til betegnelsen 'en tomand' om teltets to beboere i forening. Eller 'et femkorn' om det man putter i femkornsbrød.

Den uklarhed gør det muligt for ministeriet at kalde nærmest ethvert tænkeligt udfald for en succes

Så neologismen er først og fremmest semantisk. Og allervigtigst er den underspecificeret, for 'trepart' kan henvise til (som minimum) alle tre ting: En trepartsaftale, trepartsforhandlinger eller slet og ret parterne, der deltager.

Og den uklarhed gør det muligt for ministeriet at kalde nærmest ethvert tænkeligt udfald for en succes.

Hvis aftalen eller dens eksekvering ikke imponerer, har man i hvert fald indiskutabelt varetaget målet om trepartsforhandlinger. Og om ikke andet er man bare ministerium for sammenslutningen af forhandlingsparter, og det er der jo ikke rigtig noget at sige til.

Fakta: Ministerium for Grøn Trepart

Oprettelse: Lanceret 29. august 2024 som del af en regeringsrokade.

Minister: Jeppe Bruus (S), tidligere skatteminister.

Formål: Skal implementere den politiske aftale om Grøn Trepart fra 24. juni 2024. Aftalen er endnu ikke vedtaget i Folketinget.

Hovedopgaver: Skal håndtere CO2-afgifter på landbrug, udtagning af lavbundsjorde, skovrejsning, kvælstofindsats, og udvikling af grønne teknologier.

Kilde: Den Store Danske.

Er der virkelig tre parter?

Substantivets uklare semantik har også den konsekvens, at det er uklart, hvad det er for et af betydningselementerne, "grøn" beskriver - her er det nok snarest selve aftalen, man mener er grøn, men grønheden tilsmiler uvægerligt også forhandlingsparterne, herunder Landbrug & Fødevarer.

Nå, men hvis man synes navnet er en kende diffust, kan man jo glæde sig over, at der i hvert fald ikke kan være tvivl om, hvem de tre parter er:

"Den grønne trepart består af regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening. Herudover deltager Concito i treparten som en særskilt videnspart."

Sune Sønderberg Mortensen

Lektor i dansk sprog på Roskilde Universitet. Forsker blandt andet i politisk kommunikation og i sprogbrug i voldtægtssager.

Redaktør på tidsskriftet 'Acta Linguistica Hafniensia'.