Er I forberedt på at tage hånd om krænkende handlinger?

11,3 procent af de samfundsvidenskabelige akademikere blev i 2018 udsat for mobning på deres arbejde. Blandt naturvidenskabelige akademikere samt undervisere og forskere ved universiteter var det henholdsvis 10,7 procent og 7,3 procent, der blev mobbet. Det viser Arbejdsmiljø og Helbreds- undersøgelsen, hvor Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø hvert andet år tager temperaturen på danskernes arbejdsmiljø. Og i en DM-analyse fra 2020, som omfatter kvindelige medlemmer, der er ansat i den private sektor, svarer 11 procent, at de har oplevet, at deres præstationer er blevet nedgjort på grund af deres køn, mens 10 procent har oplevet nærgående kommentarer om deres udseende, som de betragter som krænkende.

Undersøgelserne vidner om, at alle tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter potentielt kan blive involveret i krænkelsessager på deres arbejdsplads, og derfor gør klogt i at være forberedt. Det mener DM’s arbejdsmiljøkonsulent Søren Bjerregaard Kjær.

Han fortæller, at krænkelser handler om meget mere end mobning og krænkelser af seksuel karakter, og kan for eksempel også handle om tilbageholdelse af information og at blive råbt ad.

Arbejdstilsynets har lavet en vejledning, som handler om krænkelser generelt, hvor der oplistes 15 typer af krænkelser. Arbejdstilsynet understreger, at listen ikke er udtømmende (se boks under artiklen).

Skab tryghed

Ifølge Søren Bjerregaard Kjær er det allervigtigste, at du gør dig spilbar, så medarbejderne har et trygt sted at gå hen, uden at du nødvendigvis går videre med det, hvis medarbejderen ikke ønsker det nu og her. Det kan for eksempel gøre sig gældende, hvis det handler om krænkelser af seksuel karakter, hvor den krænkede kan have brug for lidt mere tid.

”Det er altid målet at få krænkelser frem i lyset, så det er godt at tage en generel snak om krænkelser i kollegagruppen eller klubben. I kan for eksempel tale om, at krænkelser er noget, der kan forekomme, og at det derfor er vigtigt at tale om det, så I får opbygget et sprog for, hvad det handler om, og så der kommer fokus på det”, siger Søren Bjerregaard Kjær.

Det handler om at have en klar plan for:

• At forebygge krænkelser og chikane
• At håndtere det, hvis det opstår
• At følge op for at minimere risikoen for, at det sker igen.

I skal have en politik

Ansvaret for at håndtere eventuelle krænkelser er ledelsens, som til enhver tid har pligt til at sikre et fuldt forsvarligt arbejdsmiljø.

”Men som tillidsvalgt har du retten til at blande dig, og der påhviler dig et ansvar for at deltage i arbejdsmiljøarbejdet”, siger Søren Bjerregaard Kjær.

I forhold til forebyggelse er det en god ide at starte med at lave retningslinjer og gøre dem kendte. Og hvis I ikke allerede har gjort det, skal I sørge for at gøre det nu.

”Det er nemmere for både medarbejderne, ledelsen og dig som tillidsvalgt at agere i det, hvis I har en kendt politik”, siger Søren Bjerregaard Kjær.

Hvis I allerede har en politik, som måske gemmer sig i skuffen, kan det være klogt at kigge på den igen og overveje, om den skal revideres, eller om der er behov for en ny implementering.

”Det står ingen steder, at man skal vente på næste trivselsundersøg eller den næste apv. Man kan godt undersøge behovet for implementering inden”, siger han.

Hvordan er kulturen på arbejdspladsen?

Kulturen på arbejdspladsen spiller også ind og kan være afgørende for, om I lykkes med at forebygge krænkelser. Kig på systemet, der omgiver jer. Har I problemer med arbejdsmiljøet? Råber I ad hinanden?

”Det kan handle om manglende kompetencer til for eksempel at løse konflikter, og det er supervæsentligt”, siger Søren Bjerregaard Kjær, som derfor anbefaler at forebygge krænkelser i fredstid.

”Sæt fokus på omgangstonen, som ikke i sig slev er krænkende, men kan være et fingerpeg til at vurdere, hvad risikoen er, for at der kan opstå krænkelser hos jer”, siger han.

DM har lavet et spørgeskema sammen med TeamArbejdsliv, der kan hjælpe jer med at tage et tjek på jeres omgangstone - og på den måde tage et vigtigt skridt til at forebygge krænkende adfærd.

Du kan stå i et dilemma

Hvis der alligevel sker krænkelser på din arbejdsplads, skal du være opsøgende og tage hånd om dem, det handler om.

”Tag en dialog med den enkelte, så du kan finde ud af, hvordan du hjælper bedst muligt og i overensstemmelse med det, som medlemmet ønsker. Og hvis det er komplekst, eller du er presset på tid, skal du sende det videre til os. Det er det, man har DM til”, siger Søren Bjerregaard Kjær, som også underviser på DM’s TR-uddannelse, hvor krænkelser og chikane er en del af pensum, og hvor man taler om de dilemmaer, der også kan være i det.

Som tillidsvalgt kan man blive fanget i dilemmaer, når man for eksempel:

• Repræsenterer både den, der er blevet krænket, og den, der har krænket
• Man som tillidsvalgt har været til stede under hændelsen
• Man sidder i afdeling med den ene part og ikke den anden.

”I sådanne tilfælde er rådet altid at hive fat i os i DM, så du har nogen at sparre med, for eksempel om, hvordan du sikrer, at der bliver taget hånd om begge parter. Det er sindssygt svært, men begge skal have en retssikkerhed”, siger han.

DM får ind i mellem henvendelser fra tillidsrepræsentanter, som står i den situation, at de skal repræsentere/bistå en der har krænket for at sikre dennes retsstilling, og det kan være svært, hvis det er tydeligt, at vedkommende har opført sig upassende. I sådanne situationer kan man også som tillidsrepræsentant henvise kollegaen til DM for yderligere bistand.