Ulykken ramte på datterens første skoledag. Nu er Katrine iværksætter i fleksjob
Katrine Capion-Kolstrup fik vendt sit liv på hovedet efter en hjernerystelse. I dag har hun fundet tilbage til arbejdslivet og vil hjælpe andre, der står i livsomvæltende situationer.
I 2019 ramte ulykken, der vendte op og ned på Katrine Capion-Kolstrups liv.
Det var på hendes yngste datter Rosas første skoledag. Den dag stod regnen ned i stænger, og de skulle sammen løbe over skolegården, men faldt begge. Rosa slap med et par skrammer, men Katrine slog hovedet kraftigt og fik en hjernerystelse, der fik store konsekvenser.
Efterfølgende blev hun ekstremt overfølsom over for lyde. Hun kunne ikke spise middag med sin familie. Og folk skulle hviske, hvis de skulle sige noget til hende. Og så var hun træt og svimmel.
Katrine kunne ikke læse en bog. Købe ind. Se en film.
Hun kunne heller ikke køre i bil, tage toget eller bussen. Eller løbe en tur.
Så der var ingen middage med vennerne, ingen udflugter med familien.
”Det var svært som mor i en småbørnsfamilie”, fortæller Katrine Capion-Kolstrup, der bor i Birkerød med sin mand Nils og sine to døtre.
Katrine blev tilknyttet Center for Hjerneskadede, hvor hun fik hjælp af både en neuropsykolog og en fysioterapeut. Men symptomerne gik ikke over, og hun blev sygemeldt af flere omgange.
Året efter blev hun fyret fra sit job hos Ørsted.
”Det var jeg først rigtig ked af. Men bagefter mærkede jeg faktisk en kæmpe lettelse over, at jeg ikke længere skal leve op til det, jeg før kunne, men ikke længere kan. Og nu er jeg faktisk landet et rigtig godt sted, hvor jeg også har tid til mere nærvær med mine børn,” fortæller hun.
Katrine genvandt arbejdsglæden
Katrine Capion-Kolstrup er cand.scient.soc. fra Roskilde Universitet og var ansat som seniorkonsulent hos Ørsted, da hun fik sin hjernerystelse.
I dag lever hun stadig med symptomer efter ulykken og er visiteret til fleksjob til 8 timers arbejde om ugen.
Men hun har genvundet arbejdsglæden og skabt sig et meningsfuldt liv.
Det startede med en virksomhedspraktik, hun selv stablede på benene knap to år efter ulykken.
Hun kommer i arbejde hos en coach, hvor hun laver podcasten ’En kæp i hamsterhjulet’. Der fortæller hun i en af episoderne sin egen historie.
Senere kommer hun igen i virksomhedspraktik, denne gang hos podcastbureauet hearHEAR. Hun skal afklares til fleksjob, og kommunen gerne vil teste hende i en praktik, hvor hun også er på kontoret.
I marts 2023 bliver hun endelig tilkendt fleksjob og overgår til ansættelse 8 timer om ugen. Her laver hun igen podcast.
Men i sommeren 2024 præsenterer hun sin chef, Anders Guldberg, for den ide, hun har gået længe og puslet med. Nemlig at gøre et genoptræningsværktøj, som hun selv har udviklet i sit genoptræningsforløb efter hjernerystelsen, til et reelt produkt og et værktøj, som andre kan få glæde af.
Den ide er han med på.
”Det er virkelig heldigt, jeg møder ham. Alle burde have en Anders i sit liv. Han er vant til at drive firma og bliver min sparringspartner. Det har på den måde givet nogle fordele og også gjort det nemmere for mig,” siger Katrine Capion-Kolstrup.
Har du en historie om fleksjob?
Rekordmange danskere er i fleksjob de seneste år. Men samtidig er tusindvis stadig uden for arbejdsmarkedet. Det sætter vi fokus på i en serie om fleksjob.
Har du en historie, som du vil dele med os?
Måske er du i fleksjob og har erfaringer, du vil dele? Eller er visiteret til et fleksjob, men kan ikke finde et sådant job?
Skriv meget gerne til journalist Martin Ejlertsen på me@dm.dk.
Hendes værktøj “Små Skridt Store Sejre” er en plakat med post-its, som på en simpel og visuel måde kan hjælpe med at skabe retning og opnå personlige mål, uanset om man er i genoptræning efter sygdom, stress eller ulykke, eller blot ønsker at udvikle sig.
”I dag er jeg konceptudvikler i min chefs iværksætterfirma, fortsat på 8 timer om ugen. Jeg arbejder stort set kun hjemmefra. Det betyder også at jeg supernemt kan flekse rundt i min tid, så jeg kan arbejde, når overskuddet er til det, og skifte mellem opgaver afhængig af, hvordan mit hoved har det,” fortæller hun.
”For mig er det ok, at min iværksætteridé er blevet gennemført i en andens virksomhed. Udover adgang til sparring har det den fordel, at der er en del administrative ting, jeg ikke skal bruge tid på, og det frigiver tid til selve projektet, hvilket er rart, når der er så få timer om ugen at gøre godt med,” siger hun.
Katrine Capion-Kolstrup er ganske sikker i sin sag. Havde hun ikke haft mulighederne for at føre sin iværksætteridé ud i sin chefs firma, hvor hun i dag er ansat i fleksjob, var den ikke blevet til noget.
Fleksjobbere må nemlig ikke starte eget firma op. Hvorvidt de regler skal laves om, er der uenighed om i regeringen.
”Jeg ærgrer mig generelt over, at folk i fleksjob ikke har muligheden for at starte eget firma som iværksætter. For det er jo en meget fleksibel måde at arbejde på. Og det tror jeg ville passe mange fleksjobbere rigtig godt, og for mange også være den optimale måde at udnytte deres kompetencer på nedsat tid.” siger hun.
Savner kollegaer, men ikke livet i hamsterhjulet
Katrine savner stadig samværet og frokosten med kollegerne. Det forsøger hun at kompensere for ved at gå tur med en veninde eller besøge sin gamle bedstemor. Det er ikke det samme, men hun forsøger at få det bedste ud af situationen.
Hendes tidligere travle arbejdsliv på fuld tid i hamsterhjulet savner hun dog ikke.
”Mine kompetencer er jo stort set intakte. Jeg kan mange af de samme ting, som jeg kunne før ulykken. Jeg kan dem bare ikke særlig lang tid ad gangen,” siger hun.
”Jeg er utrolig glad for at være havnet et sted, hvor jeg faktisk stadigvæk kan bruge mine evner. Det ved jeg at mange andre fleksjobbere ikke får muligheden for. Og det er rigtig ærgerligt. Både for dem selv og for samfundet.”
Jeg kan mange af de samme ting, som jeg kunne før ulykken. Jeg kan dem bare ikke særlig lang tid ad gangenKatrine Kolstrup
Selvom Katrine har haft symptomer fra hjernerystelsen i nu fem år, forsøger hun ikke at tænke for meget over fremtiden. Hun har lært at tage tingene, som de kommer, og prøver at finde ro med det.
”Selvom jeg virkelig er en planlægningstype og elsker struktur, så har jeg fundet en ro i også bare at lande der, hvor jeg er nu, uden at tænke for meget over, hvor meget min hjernerystelse kommer til at fylde fremover. For det kan man alligevel ikke forudsige,” siger hun.
Lysten til nu at udbrede sit genoptræningsværktøj og på den måde hjælpe andre, som står et svært sted i livet, giver hende energi.
”Jeg håber, at min historie kan inspirere andre, som har stået i en lignende, livsomvæltende situation som mig. Hvis du har en god ide, så er det faktisk muligt at få den realiseret, selvom det til tider kan virke virkelig op ad bakke. Men som reglerne er nu, kræver det, at du finder de helt rette mennesker til at hjælpe dig på vej.”