Uenighed i regeringen: "Fleksjob er ikke for selvstændige"

Tusindvis af ledige fleksjobbere forsøger at finde fodfæstet på arbejdsmarkedet. Men indviklede regler og meget få opslåede fleksjob på jobannoncemarkedet er hverdag for de fleste, som forsøger at finde et fleksjob. 

Det har Akademikerbladet beskrevet gennem de seneste måneder.

Nu er endnu et problem dukket op til overfladen. Når ledige fleksjobbere skal forsøge at komme i arbejde, er løsningen ikke at starte op som selvstændig.

Det må de nemlig ikke.

Blandt partier i regeringen er der imidlertid opstået uenighed om, hvorvidt det fortsat skal være sådan.

Hos Moderaterne bifalder man i høj grad idéen om, at så mange som muligt skal kunne prøve kræfter med iværksætteri, siger beskæftigelsesordfører Karin Liltorp.

”Derfor vil vi meget gerne se på, om der er muligheder for at løsne disse forhindringer. Dog har vi endnu ikke er svar på, nøjagtig hvordan vi skal løse udfordringen, men tager gerne samtalen,” siger hun.

Hos Venstre ønsker man derimod ikke at lave reglerne om.

”Fleksjob er en ordning, der skal støtte mennesker med nedsat arbejdsevne i at være en del af arbejdsmarkedet. Det er ikke en ordning, som er målrettet selvstændige, som den pt. er skruet sammen, og jeg har svært ved se, hvordan den ordning kan rumme selvstændige også,” siger Kim Valentin, beskæftigelsesordfører hos Venstre.

Konkurrenceforvridende iværksætterydelse

Årsagen til reglerne skal findes i den tanke, at tilskuddet til personer i fleksjob kan være konkurrenceforvridende, hvis det kan bruges til iværksætteri.

Det viser et svar fra forhenværende beskæftigelsesminister og nuværende justitsminister Peter Hummelgaard (S) til Folketinget tilbage i 2022.

”Hvis en borger, der er visiteret til fleksjob, opretter en selvstændig virksomhed, der skal drives som pågældendes hovedbeskæftigelse, vil virksomheden i nogle tilfælde ikke generere et overskud i de første år af virksomhedens levetid. Den fleksjobvisiterede vil derfor alene leve for det udbetalte tilskud. Der er således reelt en risiko for, at fleksjobvisiterede lønmodtagere, som starter selvstændig virksomhed, alene vil kunne drive virksomheden på baggrund af det tilskud, som det offentlige yder og ikke på baggrund af det overskud, som den selvstændige virksomhed genererer”, skrev Peter Hummelgaard. 

”Dette gælder uanset, om der foretages fradrag for indtægter i virksomheden. Det vil derfor virke som en form for iværksætterstøtte, som andre selvstændigt erhvervsdrivende ikke modtager,” fortsatte svaret. 

Beskæftigelsesordfører Kim Valentin understreger, at Venstre bifalder, når mennesker – også fleksjobbere – viser innovation og iværksættertrang, fordi det både kan skabe værdi for dem selv og for samfundet som helhed. 

”Det er dog afgørende, at rammerne for fleksjob er klare, så de understøtter borgernes mulighed for at bidrage. Det skal altid kunne betale sig at arbejde,” siger han.

Akademikerbladet har forsøgt at få en kommentar fra Socialdemokratiet, men beskæftigelsesordfører Jens Joel har ikke ønsket at medvirke i artiklen.

I Landsforeningen Fleksjob, som arbejder for at forbedre vilkårene for landets knap 100.000 fleksjobbere, er man ikke i tvivl om, at iværksætter-reglerne for fleksjobbere skal laves om.

Ifølge foreningen strider reglerne ligefrem med lovgivningen.

”Vi mener faktisk, at disse regler er et brud på retssikkerhedsloven i forhold til, at man skal sikre, at personer, visiteret til fleksjob, eller som er omfattet af handicapkonventionen, har sammenlignelige muligheder for at starte egen virksomhed, som man har på det ordinære arbejdsmarked, og det har vi jo ikke her. Så det skal ændres,” siger formand Merete Hornecker. 

Både Venstre og Moderaterne har på linje med en række andre partier i Folketinget for nyligt ytret, at reglerne i fleksjobordningen skal forenkles i forbindelse med den længe ventede beskæftigelsesreform.