Spring menu over
Dansk Magisterforening

Anna blev indkaldt til jobsamtale i ministerium, men blev smidt ud, fordi hun søgte fleksjob

Udenrigsministeriet skriver selv, at man "værdsætter mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede kandidater". Alligevel smed de en ansøger ud en jobsamtale, fordi hun søgte fleksjob.  Foto: Jørgen Skytte/Udenrigsministeriet.

Fleksjob
Del artikel:

Ansættelsesudvalget afbrød pludselig samtalen efter 10 minutter. Det koster nu ministeriet 25.000 kroner i godtgørelse.

10 minutter.

Så kort tid fik Anna med ansættelsesudvalget i Udenrigsministeriet, hvor hun havde søgt job. På lige fod med knap 30 andre ansøgere var hun indkaldt til en jobsamtale på 45 minutter, men det sluttede brat, da udvalget fandt ud af, at hun er visiteret til fleksjob.

Det skete, selv om Anna både i sin ansøgning og CV tydeligt havde gjort opmærksom på, at hun er visiteret til fleksjob på grund af en særlig ryglidelse og derfor kun arbejde cirka 10 timer om ugen.

"Der stod intet i opslaget om, at det var en fuldtidsansat de søgte, " pointerer Anna, der er uddannet humanist fra universitetet.

Under samtalen kunne hun hurtigt mærke, at ministeriets konsulenter ikke havde læst hendes ansøgning ordentligt.

"Eller også havde de ikke forstået, hvad en fleksjobber er. Da det kom frem, at jeg ikke kunne arbejde fuld tid, lukkede de hurtigt samtalen ned. Jeg spurgte derfor ind til, hvorfor de ikke ville ansætte en fleksjobber. Men ’det gør vi bare ikke’, lød svaret, " siger Anna.

Når hun i dag kigger tilbage på forløbet med jobsamtalen i Udenrigsministeriet, undrer hun sig over, at HR-medarbejderne, som afviklede jobsamtalerne i ministeriet, ikke bare gennemførte samtalen og efterfølgende gav hende et afslag med en anden begrundelse.

"Sådan plejer det jo at gå for mig og mange andre fleksjobbere, når vi søger job. Det har jeg selv prøvet flere gange. Og så var det aldrig kommet frem, at afslaget var givet på grund af, at jeg var fleksjobber,” siger Anna.

Brud på forskelsbehandlingsloven

Da Anna kom hjem efter samtalen, skriver hun en klage til Udenrigsministeriet.

I jobopslaget havde ministeriet nemlig skrevet, at de ser mangfoldighed som en styrke og derfor opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

"Efter par dage får jeg også et svar, men de erkender på ingen måde, at de har lavet fejl. Så kunne jeg mærke på mig selv, at denne sag ikke er færdig, og derfor kontakter jeg min fagforening," fortæller Anna.

De erkender på ingen måde, at de har lavet fejl. Så kunne jeg mærke på mig selv, at denne sag ikke er færdig

Anna

I DM er der fokus på medlemmer, der er visiteret til fleksjob, fortæller konsulent Louise Hammer, der derfor hurtigt gik ind i sagen.

"Som Akademikerbladet har beskrevet i flere artikler, er det ofte meget svært at finde et fleksjob, selvom der mangler arbejdskraft. Derfor er det uforståeligt, at man afviser en kandidat, alene fordi pågældende som handicappet har brug for deltid, uden at der foretages en reel undersøgelse af, om man kan tilbyde kandidaten et fleksjob," siger Louise Hammer.

DM gik ind i sagen og tog fat i Udenrigsministeriet.

"Vi mener, at der er sket brud på forskelsbehandlingsloven, da Anna fik afslag på sin ansøgning til stillingen," forklarer Louise Hammer.

25.000 kr. i godtgørelse

Sagen nåede dog aldrig til Ligebehandlingsnævnet, hvor den slags sager kan behandles.

Udenrigsministeriet valgte nemlig at indgå et forlig og betale godtgørelse for brud på forskelsbehandlingsloven, uden at man i behøvede at indbringe sagen for nævnet.

Godtgørelsen blev på 25.000 kr. til Anna.

”Udenrigsministeriet har skriftligt beklaget forløbet omkring den omtalte jobsamtale over for kandidaten,” skriver ministeriet i en mail til Akademikerbladet.

”Forløbet har givet anledning til, at regler og procedurer omkring rekrutteringssamtaler er blevet præciseret. Det gælder blandt andet i forhold til kandidater i fleksjob,” lyder det.

Anna har svært ved at forholde sig til den godtgørelse, hun har fået efter sagsforløbet, da det var et job, hun ønskede, og ikke en erstatning.

"Det beløb har mest symbolværdi for mig. Jeg synes, jeg er blevet behandlet uretfærdigt, og sagen peger på et strukturelt problem. Vi er mange fleksjobbere, der leder efter arbejde, men der findes nærmest ingen fleksjob. Slet ingen akademiske fleksjob," siger hun.

”Her har vi en offentlig instans, som tydeligvis ikke ønsker at ansætte fleksjobbere, og det siger jo alt om, hvilke muligheder vi fleksjobbere har på arbejdsmarkedet i dag.”

Udenrigsministeriet har i dag 10 medarbejdere ansat i fleksjob. Der er ifølge ministeriet hjemmeside ansat 1000 medarbejdere i alt.

Akademikerbladet er bekendt med Annas fulde navn og identitet, men har valgt at anonymisere hende af hensyn til hendes fremtidige jobmuligheder.