Bemyndigelsen er dit officielle mandat som tillidsrepræsentant. Med bemyndigelsen fra DM har du lov til at repræsentere og forhandle for dine kolleger.
Som tillidsrepræsentant får du en formel tilladelse til at forhandle med din ledelse på vegne af DM. Det kalder vi også din bemyndigelse.
Når du er valgt som tillidsrepræsentant får du og din arbejdsgiver bemyndigelsen i en mail fra DM. Hvis du ikke har modtaget bemyndigelsen, så kontakt os på 38 15 66 00 eller dm@dm.dk
Bemyndigelsen giver dig ret til at forhandle på vegne af dine kolleger. Som tillidsrepræsentant er en af dine vigtigste opgaver at repræsentere dine kolleger og varetage deres løn- og ansættelsesmæssige interesser lokalt på jeres arbejdsplads.
Som tillidsrepræsentant har du en suppleant, som kan forhandle og indgå aftaler på dine vegne. Men derudover kan bemyndigelsen ikke gives videre til andre.