Minoritetsstress er en stresstilstand, som kan opstå, fordi man på grund af minoritetstilhør oplever ringere mental sundhed og vedvarende stress.
Der er flere gode grunde til at styrke mangfoldigheden på en arbejdsplads. Øget mangfoldighed styrker effektivitet og kvalitet i arbejdet og sikrer samtidig, at alle føler sig velkomne og værdsatte.
Konsekvenserne af ikke at rumme forskelligheder på en arbejdsplads er mange. Én af dem kan være, at ansatte rammes af minoritetsstress.
68,2 % [af de adspurgte i rapporten] oplever at blive udsat for diskrimination på deres arbejdsplads i form af kommentarer og jokes om deres etniske ophav, hudfarve, sprog eller religion.Etnisk minoritetsstress på arbejdspladsen, Lige Adgang
Institut for Menneskerettigheder beretter, at ”84 procent af minoritetsetniske personer angiver, at de har oplevet diskrimination og fordomme på grund af deres etniske baggrund.”
Lige Adgang har undersøgt dette i en arbejdsrelateret situation, og her finder de, at ”68,2% [af de adspurgte] oplever at blive udsat for diskrimination på deres arbejdsplads i form af kommentarer og jokes om deres etniske ophav, hudfarve, sprog eller religion.” Hvortil 74,7% svarer, at det påvirker deres generelle trivsel på arbejdspladsen.
Hvad er minoritetsstress?
Minoritetsstress beskriver en særlig form for stress, som er forbundet med de belastninger, udfordringer og oplevelser, man kan have som minoritet. Der findes forskellige former for minoritetsstress, men fælles for dem alle er, at man oplever et forhøjet stressniveau som konsekvens af diskriminerende strukturer og adfærdsmønstre.
Oplevet minoritetstilhør kan basere sig på en række forskellige identitetsindikatorer, såsom køn, seksuel orientering, etnicitet, kropsform, mv.
Begrebsafklaring
Minoritetsstress betragtes som en særskilt stresstilstand, fordi den forårsages af strukturelle og samfundsmæssige forhold, som tilgodeser majoriteten, og marginaliserer minoriteten.
Hvis en medarbejder oplever at være i en marginaliseret position, kan det føre til ringere mental sundhed og lavere selvværd. Derudover er der en klar sammenhæng mellem oplevet diskrimination (altså det niveau af diskrimination, man selv oplever at blive udsat for) og psykologiske belastningsreaktioner som stress.
Foreningen Lige Adgang peger i deres rapport på, at minoritetsstress kan medføre en række belastningssymptomer som f.eks. øget fokus på egen adfærd på arbejdspladsen og performance i arbejdet, en følelse af ikke at passe ind og være forkert sammenlignet med majoriteten, en følelse af at blive ekskluderet fra fællesskabet, ligesom det kan føre til ”klassiske” belastningsreaktioner såsom hjertebanken, søvnbesvær, modløshed og tankemylder.
Rekruttering
Rekrutteringsprocessen er et oplagt sted at starte med at forebygge minoritetsstress på arbejdspladsen. For i rekrutteringsprocessen er der risiko for, at de medarbejdere, der bliver rekrutteret, ofte ligner dem, som udgør majoriteten, og som ofte er dem, der rekrutterer.
Det sker primært på grund af den bias, vi alle sammen har. Men den kan vi minimere i rekrutteringsprocessen ved f.eks. at arbejde med ’blind’ rekruttering, hvor ansøgernes køn, etnicitet, alder mv. bliver skjult for ansættelsesudvalget. Det kan du læse mere om her.
Gælder for alle minoriteter
Det er naturligvis ikke kun etniske minoriteter, der udsættes for diskriminerende forhold eller som mistrives. Eksempelvis ser man, at homoseksuelle mænd tjener mindre end heteroseksuelle mænd. Et andet eksempel er, at man ser, at transkønnede personer og nonbinære i højere grad mistrives end ciskønnede personer gør.
5 gode råd til at tage hånd om problemet
Arbejdstilsynet har udarbejdet fem gode råd til, hvordan arbejdsgiver kan tage hånd om problemet og være med til at skabe positiv forandring på arbejdspladsen.
