EU-regler stiller stigende krav og har indflydelse på dansk skovbrug og skovejeres handlefrihed
På sigt vil det også kunne få betydning for tilgængeligheden af den fornybare ressource - træ.
Deltag i Danske Forstkandidaters fyraftens-arrangement og bliv klogere på:
- Hvilken indflydelse har den stigende mængde af EU-regler for dansk skovbrug?
- Hvad ser vi ind i? Og hvordan kan vi i fællesskab sikre fornuftige rammevilkår, samtidig med at der er fokus på den grønne omstilling?
Til at gøre os alle klogere har vi engageret os med Branchedirektør Tanja Blindbæk Olsen, Træ- og Møbelindustrien, Dansk Industri.
Danske Forstkandidaters Forening
DFF inviterer alle til at deltage i en faglig drøftelse om skov og regulering.
Det er udfordrende og turbulente tider for Træ- og Møbelindustrien medlemmer. Forsyningskæder er usikre og den grønne omstilling er akut og udsat for stor politisk opmærksomhed. Træ- og Møbel-industrien er afhængig af træ fra skovene.
Tanja Blindbæk Olsen ser det derfor som en vigtig opgave at bidrage til hele skovbrugs- og træbranchens arbejde med den grønne omstilling og sikring af en bæredygtig produktion i de kommende år. Her har nye EU-regler og politikker en afgørende betydning.
Tanja har samtidig med sit tidligere professionelle virke i Dansk Skovforening og mange års interessevaretagelse for danske skovejere både på national og EU niveau et helt særligt indblik i udviklingen af EU politik, der påvirker skovene og skovejerne.
Har du interesse for EUs mekanismer og betydningen for skovbrug, hvad enten det er i første eller andet led i kæden, er du meget velkommen.
Fysisk deltagelse
Dette arrangement afholdes som et Hybridmøde, og ønsker du at deltage fysisk, kan du tilmelde det her: Tilmelding fysisk deltagelse
Hvem er vært?
Danske Forstkandidaters Forening
- et netværk i DM Bio
Afbud
Du bedes melde afbud på MitDM senest to dage før arrangementets afholdelse. Ved manglende afbud faktureres et udeblivelsesgebyr på kr. 200 per dag.
Hvem er DM Bio?
DM Bio er et fagligt fællesskab, der vil udvide din horisont og inspirere til, at grønne fagligheder samles, vidensdeler og debatterer det, der rører sig. Fra natur, klima, miljø og bæredygtighed til by- og arealplanlægning, teknologi og fødevarer. DM Bio er et resultat af fusionen mellem DM, JA og DSL, som har samlet kræfterne for at bidrage til at forme fremtidens arbejdsmarked med viden i fokus.
Kontakt
Cathrine Norup
Møde- og kursussekretær, netværkskoordinator
cano@dm.dk
38 15 67 34
Dansk Industri