Her på siden har vi samlet information om kompetenceudvikling, arrangementer og tilbud, samt hjælp og rådgivning særligt rettet mod kommunalt ansatte.
Kompetenceudvikling
Med OK21 blev det muligt for akademikere at søge støtte til kompetenceudvikling for overenskomstansatte i kommuner og regioner. Læs mere på siden her om, hvad du kan søge støtte til, og hvad ansøgningsprocessen indebærer.
Løn i det kommunale
Er du interesseret i at vide, hvordan det ser ud på området for løn- og pensionsforhold for kommunalt ansatte akademikere? Vi har her samlet en oversigt over netop dette.
Er du leder?
Vi har en side om løn og overenskomster særligt til dig, der er leder i kommune eller region.
Brug din tillidsrepræsentant
Du kan altid gå til din tillidsrepræsentant, ligesom du kan kontakte os i DM, hvis du står i udfordringer, der handler om arbejdspres, trivsel, stress mv.
Har I endnu ikke en tillidsrepræsentant?
Måske har I endnu ikke en DM-tillidsrepræsentant på din arbejdsplads? Hvis du kunne tænke dig at vide mere om, hvad arbejdet indebærer, hvilke overvejelser man skal gøre sig, og hvordan man kommer i gang, så læs mere om det her.
Få hjælp af DM
I DM ved vi, at mange kommunalt ansatte ofte oplever omstruktureringer og organisationsændringer, hvilket kan give en del uro og uforudsigelighed på arbejdspladsen. Det kan medføre en oplevelse af kaos og manglende struktur, når arbejdsopgaver og ansvar flyttes rundt, og det ikke er helt tydeligt, hvem der har ansvar for hvad, og for nogle medarbejdere kan det ende med stresssygemeldinger.
Hvis flere i et team er sygemeldt med stress, giver det typisk dem, der er tilbage, endnu flere arbejdsopgaver med risiko for mere dårlig trivsel og stress. Du oplever måske også, at ledelsen på trods af gode intentioner ikke er klædt godt nok på til at håndtere arbejdspres og stress.
Husk også at vi her i DM har en stor mængde viden og hjælp og rådgivning til et sundt arbejdsmiljø
Vi kommer gerne forbi din arbejdsplads
Lige nu har vi i DM et særligt fokus på kommunalt ansatte og vi vil meget gerne komme på besøg hos jer til f.eks. en generalforsamling eller et AC-klubmøde.
Du og dine kolleger er altid velkommen til at tage fat i os, hvis der er noget, vi kan hjælpe med. Vi har viden om alt fra arbejdsglæde og kompetenceudvikling til løn og vilkår.
Kontakt Rikke Nedergaard på rne@dm.dk for en uforpligtende snak om, hvad I har brug for.
Arrangementer for offentligt ansatte
Hold dig opdateret i vores kalender, så du ikke går glip af spændende arrangementer - både dem særligt for kommunalt ansatte, men også alle de andre.