Til indhold

Sådan laver du god videnskabskommunikation

Der findes mange faktorer, der kan føre til videnskabsskepsis; En af de mest betydningsfulde er opretholdelsen af en social identitet. Bliv klogere på to kommunikationsstrategier, som forskningen fortæller er gode til at imødegå skepsis.

Det er ikke ofte, man møder en filosof i forskningsfeltet af videnskabskommunikation og -skepsis. Alligevel finder man her Mikkel Gerken, professor i filosofi ved SDU, der så et stort potentiale i feltet:  

“Når vi forsker i videnskabskommunikation og -skepsis, er det ud fra en grundtanke om, at hvis man kan identificere det, der skaber skepsis, så står vi i en bedre situation til at finde på mere overbevisende strategier,” forklarer han. 

Social identitet er afgørende

Da Mikkel Gerken startede, havde han selv flere idéer om, hvilke parametre, der gør mennesker skeptiske over for videnskaben. For ham handlede det blandt andet om informationsmiljøer, sociale identiteter og psykologiske faktorer. 

Og det havde han sådan set også ret i. Alligevel overraskede det ham, hvor stor en gennemslagskraft det sociale aspekt har:

“Når noget der er så vigtigt for den sociale identitet bliver udfordret, så amplificerer det den confirmation bias, der allerede hersker på området,” siger Mikkel Gerken. Han giver eksemplet, at der fx i Danmark er meget få, der er imod våbenlovgivningen, fordi vi tror på den videnskabelige evidens som indikerer, at jo færre der går rundt med våben, jo færre bliver skudt.

Frihedsbegrebet og rettigheden til at bære våben er til gengæld en stor del af mange amerikaneres kultur og identitet, og derfor en meget stærk social identitetsmarkør - så stærk, at mange amerikanere ikke accepterer samme evidens og forskning om våbenlovgivning som danskerne. 

Hvilke kommunikationsstrategier virker så? Her er forskningens foreløbige svar 

Det kan være vanskeligt at vide, hvordan man bedst kan kommunikere videnskaben, når emnerne, der skaber skepsis, både er forskellige og varierer lokalt. 

Alligevel har Mikkel Gerken og resten af forskningsfeltet prøvet at finde ud af, hvilke kommunikationsstrategier, der har haft positive resultater. Her er to strategier, der har vist positive resultater.

Kommunikationsstrategier der imødekommer skeptikere

Konsensus-rapportering - få folk overbevist om konsensus, ikke selve videnskaben. 

I Tjekkiet, hvor mange var skeptiske over for coronavacciner, valgte myndighederne i deres kommunikation om vaccinerne at fremhæve konsensus blandt læger og fagfolk om vaccinens virkning, og at de selv ville tage den. Det viste sig, at fagfolkenes troværdighed og konsensus - ikke videnskabelige grunde til at tage vaccinen - blev en gateway til større opbakning til vaccinerne. 

Værdibaseret kommunikation - pakke faktuelle pointer ind i målgruppens værdier.  

I to republikanske områder i USA testede man værdibaseret kommunikation, fordi der herskede stor skepsis om global opvarmning. Ved at knytte værdier som national sikkerhed og religion til budskabet om global opvarmning i YouTube-reklamer i det ene område, opnåede man større tilslutning i troen på global opvarmning, end i det område, der ikke havde set reklamerne.

Selvom de to strategier har vist sig at have positive resultater, rejser de også etiske dilemmaer om, hvor langt man egentlig må gå i videnskabens navn.

"Man kan overveje, om det er manipulerende at udnytte folks bias i stedet for at omvende dem, der er skeptiske,” siger Mikkel Gerken, og henviser til den værdibaserede kommunikation. 

Hans eget forslag til bedre videnskabskommunikation er at bruge mere tid på at forklare den videnskabelige evidens og dens usikkerheder i kommunikationen. 

Men han ved godt, det er svært i en tid, hvor meget videnskabskommunikation er præget af sensation og fokuseret på store videnskabelige resultater; Det kunne være historier med overskrifter som  ‘Forskerhold finder nyt mineral, der ændrer alt’ eller 'Ny undersøgelse viser, at Panodiler hjælper på humøret’. 

Men selvom Gerken ser udfordringer, er han samtidigt optimistisk; Han tror på, at videnskabskommunikation kan forbedres gennem et samarbejde mellem forskere i feltet og aktive journalister og kommunikatører.

Klimaskepsis og antivaxxers: Forskning om forskningskommunikation

Foredrag med Mikkel Gerken om videnskabsskepticisme, hvad det er, og hvordan man kommunikere bedst for at minimere denne form for skepsis.

29. august kl. 16-17.30 - Online.

Gratis for DM-medlemmer. 

Tilmeld dig nu
; ;