At skabe bedre inklusion og større diversitet på arbejdspladsen er en opgave, der lander på mange kommunikatørers bord. Bliv her klogere på, hvordan du kommer godt fra start.
Diversitet og inklusion kræver svar på et helt centralt spørgsmål. Læs hvilket nedenfor. Få også inspiration fra en kommunikatør, der allerede har haft stor succes med at arbejde aktivt med de to begreber.
Det er bevist, at god inklusion af medarbejdere og stor diversitet på arbejdspladsen har positive effekter på arbejdsmiljøet, virksomhedens bundlinje, kreativiteten og meget mere.
Men hvad ligger der egentlig bag de to begreber, når man skal arbejde med dem på arbejdspladsen?
Diversitet og Inklusion
- Diversitet handler om opmærksomheden på, hvilke forskelligheder, der er repræsenteret på arbejdspladsen. Det er vigtigt ikke kun at se diversitet som ét specifikt parameter; Der er nemlig mange forskellige, som fx social baggrund, køn eller uddannelse.
- Inklusion handler om, hvordan man gennem forskellige handlinger og processer sikrer, at alle på arbejdspladsen bliver inddraget og behandlet lige. Så det ikke bliver bias, der bestemmer, hvem der bliver hørt og givet plads til.
Marie Valentin Beck har i 15 år beskæftiget sig med ligestilling og mangfoldighed på arbejdsmarkedet, og i de seneste fire år som selvstændig rådgiver i blandt andet diversitets- og inklusionsstrategier i eget firma, BureauM.
Her guider hun dig til, hvordan du kommer godt fra start, hvis opgaven om diversitet og inklusion lander på dit bord, som det gør for mange kommunikatører:
Foredrag om diversitet og inklusion
DM har i samarbejde med Kforum inviteret en ekspert og en rollemodel til at hjælpe jer godt fra start. Mød Marie Valentin Beck, diversitetsstrategisk rådgiver, og Camilla Rosengaard, Kommunikationschef på IT-Universitetet.
Foredraget er d. 7. juni kl. 9-11 hos DM på Frederiksberg.
Start med spørgsmålet om værdien for arbejdspladsen
Det første du kan gøre i indsatsen for mere diversitet og bedre inklusion på din arbejdsplads er at svare på et centralt spørgsmål, forklarer Marie Valentin Beck:
Hvilken værdi vil diversitet og inklusion skabe på vores arbejdsplads?
Svaret på spørgsmålet vil nemlig skabe et konkret udgangspunkt for, hvad din arbejdsplads gerne vil arbejde mod og opnå med indsatsen:
“For nogen vil det give mening at gå tilbage til ledelsen og søge svar: Det er nemlig afgørende, at indsatsen giver mening for din arbejdsplads”, siger hun og anbefaler, at man også spørger kolleger og interessenter.
Når du så er i gang med at søge svar, er det vigtigt at forstå, at spørgsmålet faktisk kræver to svar; Et om værdien af diversitet og et om værdien af inklusion. Men selvom svaret er todelt, så skal arbejdet foregå i en symbiose:
“For nogen vil det betyde man skal være i dialog med ledelsen og i samarbejde med organisationen søge svar: Det er nemlig afgørende, at indsatsen giver mening for din arbejdsplads”
Når du søger svar, er det vigtigt at sætte to forskellige processer i gang - én der fokuserer på diversitet og en på inklusion. Arbejdet foregår med fordel i en symbiose:
“De to begreber forudsætter hinanden, men kræver forskellige værktøjskasser: Har man ikke fokus på inklusion, så vil den diversitet man har, lynhurtigt forsvinde, fordi der ikke er blevet givet plads til forskelligheden", forklarer Marie Valentin Beck.