Spring menu over

Klubarbejdet

Del artikel:

Klubben på jeres arbejdsplads er det forum, hvor du og dine kolleger mødes og drøfter jeres arbejde, arbejdsmiljø og arbejdsvilkår.

Selvom du måske forbinder ordet klub med idræt eller fest, så er en klub på arbejdspladsen noget lidt andet. En DM-klub, en AC-klub eller en akademikerklub er det forum, hvor du mødes med dine kolleger, som også er medlemmer af en akademikerorganisation. Klubben er både springbræt for at få indflydelse på arbejdspladsen og et godt samarbejde med ledelsen. Det er her i skaber forandringer og finder løsninger i fællesskab.

Det er dine kolleger i klubben, der giver dig dit mandat til at forhandle med ledelsen som tillidsvalgt eller kontaktperson for kollegerne. Det er kort sagt i klubben, at du henter din rygdækning som tillidsrepræsentant.

Klubben er det forum, hvor i fx kan diskutere:

  • Organisering af arbejdet
  • Jeres arbejdsmiljø og arbejdsvilkår
  • Jeres årlige tillægsforhandling eller lønforhandling
  • Den lokale lønpolitik
  • Aftaler om arbejdstid
  • Retningslinjer for kompetenceudvikling
  • Det der fagligt optager jer

Tre grunde til at oprette en klub

1. Fælles ønsker
Klubben er et forum, hvor I kan diskutere og blive enige om jeres ønsker til lønforhandlinger og personalepolitikken på jeres arbejdsplads.

2. En talsperson
I klubben kan I vælge en repræsentant eller en tillidsrepræsentant, som kan føre jeres lokale forhandlinger om løn og arbejdsvilkår med ledelsen.

3. Bedre problemløsning
En klub kan forbedre samarbejdet mellem jer og ledelsen. Det er i jeres klub, at I taler om trivsel og løsninger på problemer og udfordringer på arbejdspladsen.

Start en klub

Læs mere om, hvordan I starter en klub.

Seneste nyheder

Se alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje