Økonomi for Netværk for Tillidsvalgte

Del artikel:

På denne side kan du få et overblik over hvilke udgifter, vi i DM dækker, så I har gode forudsætninger for at mødes i jeres netværk for tillidsvalgte

I DM vil vi gerne gøre vores for, at I som tillidsvalgte har mulighed for at mødes på tværs af regioner, brancher og fagligheder. Derfor tilbyder vi refusion for diverse udgifter, der kan opstå i forbindelse med jeres møder.

Takster for refusion

Transport

Ved deltagelse i aktiviteter i netværket vil man kunne få refusion for transportomkostninger og forplejning.

Transportomkostninger dækkes med billigste offentlige transport (rejsekortpris).

Transportrefusion gælder kun DM-medlemmer.

Forplejning

Forplejning til møderne omfatter følgende beløb pr. deltager, inklusiv drikkevarer (alkoholiske drikkevarer dækkes ikke):

  • Morgenmad 83 kr.
  • Frokost 124 kr.
  • Middag 252 kr.

Sådan søger I refusion

For at få forplejningsudgifter dækket, skal DM modtage en afregningsblanket, alle relevante kvitteringer samt deltagerliste fra møderne. Det vil her være tovholders ansvar at lave en deltagerliste og sende den til tillidsvalgte@dm.dk

Mødelokaler

Tillidsvalgte i DM der er tovholder for et netværk for tillidsvalgte har mulighed for at leje et mødelokale hos os kvit og frit. Det kan foregå på en af følgende lokationer:

  • Akademikertårnet
    Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg
  • Akademikerhuset
    Peter Bangs Vej 30, 2000 Frederiksberg
  • DM's Kontor Aarhus
    Åboulevarden 23, 8000 Aarhus

Hvis I ønsker at booke et mødelokale

Hvis det er relevant med et mødelokale, skal tovholderen skrive en mail til tillidsvalgte@dm.dk, hvor følgende oplysninger indgår:

  • Netværkets navn
  • Dato I ønsker at mødes
  • Antal deltagere
  • Formål for mødet
  • Eventuelle ønsker til forplejning

Støtte til honorar til ekstern oplægsholder eller aktiviteter

Vi håber, at medlemmer kan inspirere hinanden ved at dele viden og erfaringer, men nogle gange kan der være ønske om at tilføre viden udefra. Der kan derfor søges om honorar eller gave til ekstern oplægsholder. Det kan også være at I ønsker at lave en en aktivitet sammen i netværket. Yderligere retningslinjer for dette kan oplyses ved henvendelse til DM Tillidsvalgte.  

Tildeling af støtte til oplægsholder forudsætter at oplægget og/eller aktiviteten er:

  • Relevant i forhold til tillidsvalgtes rolle og virke - ikke mindst i forlængelse af netværkets formål
  • Handler om arbejdsmarkeds/arbejdslivsrelateret indhold
  • Ikke er i modstrid med DM’s formål, vedtægter og arbejdsprogram

I kan søge om midlerne til det, ved at udfylde formularen forneden:

Her i første omgang bare en kort beskrivelse af din ide.


Når du ansøger om en plads i netværket, oplyser du dit navn, e-mail, telefon, fødselsdag, by og uddannelse til DM. Vi giver dine oplysninger til netværkets tovholder som en del af din ansøgning og med det formål at melde dig ind i netværket jf. GDPR art. 6(1)(f) om legitim interesse. Du kan altid anmode os om at slette dine oplysninger igen. Læs mere i DM's privatlivspolitik

Seneste nyheder

Alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje

}