Dansk Magisterforening

Forsker: Konsulenter har bedraget og fordummet vores institutioner

Rosie Collington har sammen med økonomen Mariana Mazzucato skrevet "The Big Con" der dissekerer konsulentbranchen og viser, hvordan den har "infantiliseret" regeringer og stater. Danmark er en interessant case, mener hun. © Penguin/Mona Eendra

Af Thomas Bøttcher
Del artikel:

Konsulentbranchens medvirken til outsourcing af digital infrastruktur er en slags svindelnummer, mener engelsk forsker. Den skulle gøre den offentlige sektor handlekraftig og effektiv, men har tværtimod gjort os afhængig af konsulentvirksomhederne.

Da Boston Consulting Group for nogle måneder siden kom med det opsigtsvækkende budskab, at kunstig intelligens kan frigøre 104 milliarder kroner eller hvad der svarer til 27 procent af alle ansatte i den offentlige sektor i Danmark, ønskede konsulentvirksomheden ikke at uddybe analysen overfor Akademikerbladet.

Det burde ellers ikke være vanskeligt. Forfatterne til rapporten er nemlig otte ledende medarbejdere i konsulentbureauet, der har prestigefyldte uddannelser fra universiteter som Harvard og Cambridge - herunder  fire managing directors og to vice presidents.

Og det er måske meget sigende for den måde, mange konsulenthuse agerer på.

Det mener Rosie Collington, der er postdoc ved Copenhagen Business School og medforfatter til bogen ’The Big Con: How the Consulting Industry Weakens Our Businesses, Infantilizes Our Governments and Hijacks Our Economies’ fra 2023.

”En af de metoder konsulentvirksomhederne bruger til at indgyde tillid til, at deres rådgivning kan skabe værdi for kunderne, er ved at dyrke forestillingen om, at de råder over de bedste eksperter, uddannet fra eliteuniversiteterne,” siger hun.

Rapporterne er skrevet af akademikere med betydelige kvalifikationer, men det er ikke disse personer der i sidste ende laver konsulentprojekterne

Rosie Collington

Ifølge Rosie Collington bliver der i "kvasiakademiske" afdelinger i virksomheder som McKinsey og Boston Consulting Group produceret interessante rapporter, der er værd at læse. Men rapporterne er også en del af Con’et i The Big Con – konsulentbureauernes confidence trick.

”Mange af disse rapporter hjælper med at skabe tillid hos potentielle kunder ved at demonstrere, at McKinsey en tung ekspertise inden for et område,” siger hun.

”Rapporterne er skrevet af akademikere med glimrende kvalifikationer, men det er ikke disse personer, der i sidste ende laver konsulentprojekterne på vegne af McKinsey. Det er ofte nyuddannede eller personer, der ikke har den rette viden,” siger Rosie Collington.

Udhuler statsapparater

Og selvom konsulentbureauerne har gjort det til en dyd at rekruttere de bedste hjerner fra de bedste universiteter, afsløres de gang på gang i tvivlsom forretningsmoral.

Det findes der mange eksempler på. For eksempel rådgav McKinsey-ansatte USA’s sundhedsmyndighed FDA, mens de arbejdede for at ”supercharge” salget af Oxycotin for Perdue Farma. En sag, der endte med, at McKinsey frivilligt betalte 600 millioner dollars i erstatning for firmaets bidrag til den dødelige opiodkrise i USA.

En del mennesker føler, at der er noget galt med deres organisationers afhængighed af konsulenterbureauerne

Rosie Collington, postdoc ved CBS

The Big Con er fuld af sådanne eksempler, men det er kun toppen af isbjerget, argumenterer Rosie Collington og medforfatteren, den italienske økonom Mariana Mazzucato. 

Resultatet blev det modsatte

Deres bog viser gennem formidling af eksisterende forskning og undersøgende journalistik, hvordan konsulentbranchen fra 1980’erne og frem var med til at udhule statsapparater.

Konsulenthusene overbeviste alverdens regeringer om, at vejen til agile, handlekraftige og bæredygtige offentlige sektorer går via outsourcing, privatisering og reorganisering.

Men frem for at skabe værdi har resultatet været det modsatte: En infantilisering” af regeringerne, der mistede deres faglige fundament i embedsværket og i stedet er blevet afhængige af konsulentbureauernes såkaldte eksperter.  

”Jeg tror, at en del mennesker føler, at der er noget galt med deres organisationers afhængighed af konsulenterbureauerne. Vores ambition var at undersøge disse bekymringer og udfolde de dynamikker, som mange oplever, men ofte har svært ved at udtrykke, fordi de mangler beviser,” siger Rosie Collington.

Dokumentationen trækker også på forfatternes egen forskning, og hvor Danmark spiller i særlig rolle, idet Rosie Collington, der er dansk gift, har forsket i digitaliseringen af den danske offentlige sektor mellem 2002 og 2019.   

”Danmark er en meget interessant forskningscase, fordi I har været en fortrop på digitaliseringsområdet,” fortæller Rosie Collington.

Det danske udsalg

Det er velkendt, at Danmark ligger i top i internationale rankings over omfanget af digitalisering i den offentlige forvaltning, ligesom andre lande misunder detaljeringsgraden og pålideligheden af vores registerdata.

Det er dog en noget andet virkelighed Rosie Collington har opdaget i sin forskning.

”Efterhånden som den offentlige service og infrastruktur i Danmark er blevet digitaliseret, har danske regeringer i stigende grad valgt at overføre ansvaret, administrationen og ejerskabet af denne digitale infrastruktur til private aktører. Det har undermineret den offentlige sektors kompetencer og digitale aktiver,” siger Rosie Collington.

Den opfattelse flugter med VLAK-regeringens konklusion, da den i 2017 erkendte, at ”statslige myndigheder har outsourcet på en måde, som har ført til, at flere statslige myndigheder har mistet kritisk viden om de it-projekter og it-systemer, som er afgørende for statens virke”.

”Det betyder også, at flere myndigheder ikke formår at styre it-projekterne effektivt og ansvarligt, og at de ikke har den fornødne kontrol med it-projekterne,” hed det endvidere.

Som en anonym kontorchef i Digitaliseringsstyrelsen sagde til Rosie Collington under et interview var nogle danske myndigheder blevet afhængige af deres leverandører, fordi ”al viden, knowhow og dokumentation... befinder sig i hovederne på nogle få medarbejdere hos visse leverandører".

It-projekter går som regel galt

Ifølge indkøbsplatformen Mercell betalte offentlige myndigheder 4,73 milliarder kroner til ekstern it-konsulentbistand i 2022 og 2,56 milliarder kroner i softwareudvikling. Det inkluderer vel at mærke ikke en række tunge myndigheder som Finansministeriet, Forsvarsministeriet og Skatteministeriet.

I et udbud fra februar 2024 søgte netop Skatteministeriet leverandører af it-konsulentydelser for 3,27 milliarder kroner i en fireårig rammeaftale.

Netop i Skatteministeriet var McKinsey og Boston Consulting Group i nullerne med til at rådgive om enorme nedskæringer, men Rosie Collington peger samtidig på, at outsourcingen af offentlig service og infrastruktur i Danmark ikke – som i andre lande – har været er et resultat af drastiske nedskæringer på de offentlige budgetter.

I stedet var ønsket i en række digitaliseringsstrategier fra 2009 til 2018 at stimulere væksten i den private sektor og samtidig skabe en mere effektiv offentlig administration.

Og forståeligt nok: En afrapportering fra ”arbejdsgruppen vedrørende bedre statslige it-projekter” konkluderede i 2010, at vellykkede statslige it-projekter snarere var undtagelsen end reglen, og at budgetoverskridelse i store statslige it-projekter, ”der går galt”, i gennemsnit er 40 procent, mens de gennemsnitlige tidsoverskridelser er på 75 procent.

Arbejdsgruppen pegede samtidig på at problemstillingen allerede blev identificeret og efterfølgende søgt løst, da teknologirådet i 2001 udgav rapporten ”Erfaringer fra statslige IT-projekter – hvordan gør man det bedre?”.

Nu hentes ekspertisen hjem igen

Trods udarbejdelse af anbefalinger, vejledninger og mere involverede ledelser konstaterede arbejdsgruppen altså, at der fortsat var betydelige problemer.

Sagt diplomatisk var der i styrelserne ikke en ”tilstrækkelig høj projektmodenhed til at efterleve anbefalingerne”.

I The Big Con fremstilles konsulentbranchens medvirken til outsourcingen som en art svindelnummer.

Den offentlige sektor blev ikke mere agil, slagkraftig eller effektiv. Tværtimod betød videnstabet, at man blev mere afhængig af ny ekstern rådgivning.

Ifølge Rosie Collington er der dog også lyspunkter. Hun peger på, at Mette Frederiksen i 2019 gik til valg på et løfte om at reducere brugen af eksterne konsulenter, og brugen af managementkonsulenter faldt fra 1,65 milliarder kroner til 432 millioner kroner fra 2019 til 2022 ifølge en opgørelse fra Altinget.

”Samtidig har man i Økonomistyrelsen oprettet enheden Statens Analyser og Implementering, som man ser som en intern eller offentlig rådgivningsvirksomhed. Som jeg har forstået det, har man rekrutteret primært fra rådgivningsbureauer, og ansvaret er at udføre en række opgaver, der tidligere blev outsourcet til managementkonsulenter,” siger Rosie Collington.

”Jeg har ikke fulgt tæt med i, hvordan det er gået, men det er interessant og har et potentiale, at Danmark, der på mange måder er et foregangsland, med innovative metoder forsøger at hente ekspertisen tilbage til det offentlige."

}