I DM vil vi gerne styrke og udbrede demokratiske virksomhedsformer, som er styret og ejet af medlemmerne.
Iværksætteri behøver ikke være ligesom Løvens Hule, selvom det kan virke sådan, når der tales om 80 timers-arbejdsuge, et mål om hurtigt at blive opkøbt af en kapitalfond og at finde idéen med det største afkast.
Arbejdslivet som iværksætter og selvstændig kan også være et alternativ til dagpengelivet, en måde at løse bæredygtighedsudfordringer eller et fællesskab med andre. For eksempel et kooperativ, hvor I går sammen om at skabe en virksomhed på lige vilkår uden en investor eller ejer, der skal have sine penge igen, men hvor I indgår på lige fod.
En af fordelene er, at akademikere oftest er vidensarbejdere, så I kan ret nemt komme i gang uden at skulle investere store summer i produktion eller få en ekstern investor indover.
Virksomhedsformen skal frem i lyset igen. Fælles for demokratiske virksomheder er, at de er ejet og styret af medlemmerne. En person, en stemme.
Fakta om demokratiske virksomheder
I Danmark er de historisk blevet kaldt kooperativer, andelsvirksomheder, gensidige selskaber.
Eksemplerne er fx:
Medarbejderejede kooperativer: Analyse & Tal, Rabotnik, Journalistbureauet Tank, KnowledgeWorker
Forbrugerejede virksomheder: Coop Danmark, Nykredit, Merkur Andelskasse, Danske Vandværker, Dansk Energi, Norlys, KAB
Leverandørejede virksomheder: Arla, Danish Crown, Thise Mejeri, Thorupstrand Kystfiskerlaug
Kilde: CBS-professor Sten Thomsen, Kooperationen og Tænketanken Demokratisk Erhverv
Hvad siger forskningen?
Det er et ret veletableret forskningsresultat, at der er mindre lønulighed i demokratisk ejede virksomheder, end der er i konventionelle virksomheder, fordi I får del i formue og også løn, hvis I er medarbejdere. Så på et samfundsplan er resultatet, at jo flere demokratiske virksomheder, jo mere økonomisk lighed i samfundet. Og så er beskæftigelsen mere stabil, hvilket kan være særligt relevant for akademikere, som står med korte kontrakter, en deltidsstilling her, og nogle timer her. Derudover er det en central forskel, at selve formålet med at skabe en demokratisk virksomhed er et anden end vækst. Hvis der er overskud, så bliver overskuddet udbetalt til ejerne – om det er kunderne, medarbejderne, forbrugerne eller i nogle eksempler velgørende formål.
Kilde: lektor Thomas Poulsen, Copenhagen Business School
Hvor kan du få viden og rådgivning?
Du kan få mere viden om og sparring på den demokratiske virksomhedsform, og hvordan du kommer i gang hos Kooperationen og hos tænketanken Demokratisk Erhverv.
Læs mere:
