Analysen viser at privatansatte medlemmer ansat under overenskomst i gennemsnit har ret til flere betalte barns sygedage, flere betalte omsorgsdage og flere seniordage end privatansatte medlemmer der ikke er ansat under overenskomst.
Analysens hovedpointer:
- Over dobbelt så stor andel af de overenskomstdækkede DM’ere har ret til betalt fri på barnets anden sygedag sammenlignet med dem, der ikke er ansat under overenskomst.
- Over tre gange så stor en andel af de overenskomstdækkede medlemmer har ret til mindst én betalt omsorgsdage sammenlignet med dem, der ikke er ansat under overenskomst.
- Andelen af medlemmer over 54 år, der har ret til betalte seniordage, er næsten fire gange så stor for dem, der er ansat under overenskomst sammenlignet med dem, der ikke er ansat under overenskomst.