Analysen bygger på DM’s K-fagsundersøgelse, hvor medlemmer inden for kommunikation, sprog og marketing blandt andet bliver spurgt til deres oplevelse af forståelse og anerkendelse på arbejdspladsen.
Analysens hovedpointer
- 17 % af kommunikatører har ingen fagkollegaer (kollegaer, der er inden for det samme fagområde, og som løser en eller flere af de samme typer opgaver som dem selv).
- Kommunikatører uden fagkollegaer arbejder typisk i det private, uden for Region Hovedstaden og med marketing.
- 46 % af kommunikatører uden fagkollegaer oplever forståelse for deres arbejde fra andre kollegaer end deres leder og nærmeste kollegaer. Til sammenligning gør det sig gældende for 67 % af kommunikatører med fagkollegaer.
- 27 % af kommunikatører uden fagkollegaer har ikke fået en efteruddannelse inden for de sidste tre år.
- Kommunikatører uden fagkollegaer har i gennemsnit 9,7 arbejdsopgaver. Det er flere arbejdsopgaver end alle kommunikatører (8,3).