Hvor mange forsøg kan en generation holde til? For de unge, der er født i perioden fra slutningen af 1990’erne og frem til midten af 2010’erne, er der tilsyneladende ingen grænse.
Uddannelsesreformer, lærerlockout og coronanedlukning har været en del af hverdagen for den generation, der lige nu står over for at skulle vælge deres uddannelsesvej på de videregående uddannelser.
Nu står de over for næste forsøg: hvis de gerne vil læse på universitetet, ved de ikke, hvilket uddannelseslandskab, der venter dem.
Der er ikke nogen, der kan svare på, hvordan arbejdsmarkedet vil tage imod dem bagefter, hvis de vælger en af de mange nye uddannelser på landets universiteter, der skal implementeres med den universitetsreform, der lige nu bliver arbejdet på at implementere med virkning fra 2025.
Men én ting de unge ved, det er, at de får lov til at prøve det af som de allerførste.
Dyrt at vælge forkert
Samtidig skal de være helt sikre på at vælge rigtigt første gang, hvis de ikke lyst til at stå med en stor studiegæld, når de er færdige med deres universitetsuddannelse.
Starter man på en uddannelse fra sommeren 2025, er man nemlig maksimalt berettiget til SU i 4 år og 10 måneder. Så finder man et år inde i sin uddannelse ud af, at det var den forkerte vej, eller bliver man forsinket af den ene eller anden årsag, betaler man selv.
Det gælder i øvrigt også for de studerende, der starter på en kandidatuddannelse i 2025. Hvis man har brugt et ekstra halvt år på sin bachelor pga. et studieophold i udlandet eller nedsat sin studieaktivitet grundet ekstra studierelevant arbejde i en periode, så kommer man til at mangle SU til at færdiggøre sin uddannelse.
Det er også et stort forsøg, og ingen ved, hvad det kommer til at betyde for frafald og dermed om færre studerende kommer til at færdiggøre deres studie.
Mistrivsel
Der er efterhånden relativt meget forskning, der peger på, at vi har at gøre med en generation af unge, der mistrives i højere grad end tidligere generationer. Noget af det, der i forskningen bliver peget på som årsager til øget mistrivsel, er højere tempo og forventninger til, hvad man skal kunne. Reformer af uddannelser, der ændrer spillebanen for de unge, og som stiller nye krav til dem.
Brug for rådgivning?
I DM hjælper vi også dig, der er undervejs i studiet. Vi er klar til at tale med dig, hvis hvis du har brug for at tale om arbejdspres, hvordan du kan bruge din uddannelse efter studietiden, eller hvordan du til den tid kommer ind på arbejdsmarkedet.
Hvornår stopper presset?
De politiske beslutninger om rammerne for unge mennesker og uddannelse kan ikke ignoreres, hvis vi skal have fat i trivselskrisen.
Det er derfor afgørende, at de politiske beslutninger, der bliver truffet om unges muligheder for at forme deres egen fremtid tager højde for ungdomsgenerationens trivsel. Det er noget, DM arbejder for og er i dialog med politikerne om.
