Kongres
Kongressen er DM’s øverste politiske myndighed, som træder sammen hvert tredje år.
Kongressen består af 200 DM-medlemmer udpeget af DM’s sektorer, netværk og faglige søjler. Sammen sætter kongressen retningen for DM’s politiske og organisatoriske arbejde fx i forhold til de mærkesager, som DM skal arbejde for.
Har du spørgsmål til DM’s kongres, kan du kontakte DM på kongres@dm.dk.
DM Kongres 2025
Som DM-medlem har du nu mulighed for at søge om at blive delegeret til kongressen. Tilmeldingen er åben frem til den 5. marts 2025. Den 20. marts 2025 vil du få besked om du er blevet udpeget.
Som delegeret repræsenterer du en sektor, netværk eller en faglig søjle for en 3-årig periode. Din opgave vil være at være med til at diskutere og fastlægge de politiske og organisatoriske rammer for DM’s arbejde.
Kongressen vil samles i 2025 af to omgange. Først til et digitalt debatmøde den 20. maj. Her har du mulighed for at stille, debattere og vedtage ændringsforslag til DM’s vedtægter, principprogram, forretningsorden og reservefonden. Anden gang samles kongressen til en fysisk kongressamling i DGI-byen København den 27. - 28. september. Her har du mulighed for inden for forskellige tematikker at debattere indholdet og retningen for DM’s arbejdsprogram frem mod 2028.
Kongressen er derfor din mulighed for at præge og sætte retningen for fremtidens arbejdsmarked gennem DM’s arbejde. Det er også en mulighed for at debattere politik og skabe netværk på tværs af foreningen.
Tilmeld dig her
Kongressen dokumenter 2022 - 2024
Her kan du hente de officielle dokumenter til kongressen.
Reportage fra kongressen 2022
En bæredygtig, mangfoldig fagforening. Det er fremtiden for DM, har medlemmerne nu besluttet.