Spring menu over

Vi går hele vejen for vores medlemmer. Også i retten.

Julie Klint Skakun
Pernille Haurballe
Del artikel:

DM gik i retten og sikrede 40.000 kr.

Et medlem blev opsagt under sin sygemelding og fik efterfølgende tilbageholdt løn. Arbejdsgiveren mente ikke, at et afbud til en sygefraværssamtale var gyldigt, selv om medlemmet havde fremsendt en lægeerklæring. DM vurderede, at arbejdsgiveren handlede forkert og tog sagen i retten.

Sygemelding og sygefraværssamtale

Medlemmet var ansat i en mindre virksomhed og blev under sin sygemelding indkaldt til en sygefraværssamtale. Medlemmet meldte afbud til samtalen.

Arbejdsgiver afviste lægeerklæringen

Arbejdsgiveren mente ikke, at afbuddet var gyldigt og indkaldte derfor medlemmet til en ny samtale. Medlemmet fremsendte en lægeerklæring, der dokumenterede, at vedkommende var for syg til at deltage. Alligevel fastholdt arbejdsgiveren sit synspunkt.

Løn blev tilbageholdt

Arbejdsgiveren vurderede fortsat, at afbuddet ikke var gyldigt og valgte derfor at tilbageholde løn for resten af opsigelsesperioden.

Vi vandt sagen i retten. Medlemmet fik 40.000 kr.
Advokatfuldmægtig DM, Julie Klint Skakun

DM gik i retten

DM vurderede, at arbejdsgiveren ikke havde ret til at tilsidesætte lægedokumentationen eller tilbageholde lønnen. Derfor tog vi sagen i retten på medlemmets vegne.

Dom på knap 40.000 kr.

Byretten fastslog, at afbuddet var gyldigt, og at lægeerklæringen var korrekt dokumentation for, at medlemmet ikke kunne deltage i sygefraværssamtalen. Arbejdsgiveren blev derfor dømt til at betale løn for den resterende opsigelsesperiode, svarende til knap 40.000 kr.

Når du ikke har overskuddet, tager vi kampen

At stå i en konflikt med sin arbejdsgiver kan være svært, især når man samtidig er syg. DM sikrer, at dine rettigheder bliver taget alvorligt, også når det kræver, at vi går hele vejen i retten.

Statistik 2 V2 Hvid Baggrund (4)

Bliv medlem af DM

Som medlem får du juridisk rådgivning om ansættelsesvilkår, løn og afskedigelse og hjælp til at sikre dine rettigheder.