Spring menu over

214.000 kr. til medlem i sag om "tidstyveri"

Grafik Til Medlemscases
Pernille Haurballe
Del artikel:

Dokumentationen var ikke stærk nok til bortvisning

Vi sikrede medlem over 214.000 kr. efter varslet bortvisning. Medlem kontaktede os, efter kommunen havde varslet ham bortvist med begrundelse om snyd med tidsregistrering – også kaldet ”tidstyveri”. En bortvisning ville have betydet, at medlemmet mistede sit job med øjeblikkelig virkning – og dermed uden løn.

Arbejdsgiveren mente, at medlemmet havde registreret timer, som ikke stemte med hans faktiske arbejdstid. Mistanken byggede blandt andet på oplysninger fra arbejdscomputer, telefon og dør-log.

Vi udfordrede grundlaget for bortvisningen

Vores konsulent Eda Eken gik ind i sagen og gjorde gældende, at arbejdsgiveren ikke havde tilstrækkelig dokumentation for, at medlemmet systematisk og bevidst havde snydt med tidsregistreringen.

Kommunens vurdering byggede blandt andet på digitale spor som login-aktivitet og dør-log, men det samlede billede dokumenterede efter vores vurdering ikke, at medlemmet bevidst havde snydt med tidsregistreringen.

Vi fremhævede samtidig, at medlemmets arbejde inden for kommunikation også kunne udføres via telefon eller andet udstyr, uden nødvendigvis at efterlade aktivitet på arbejdscomputeren.

Sagen endte med forlig

Vi gjorde gældende, at dokumentationen ikke var stærk nok til at begrunde en bortvisning.

Sagen endte med et forlig på over 214.000 kr. – svarende til fire måneders løn.

Stigende fokus på tidsregistrering

Vi oplever generelt en stigning i denne type af sager, i takt med at arbejdsgivere får øget fokus på kontrol af arbejdstid. Det er dog fortsat en grundlæggende forudsætning, at der foreligger et klart og solidt dokumentationsgrundlag – særligt når der er tale om så indgribende sanktioner som bortvisning.

Kontakt os med det samme, hvis du bliver mødt med mistanke om snyd med tidsregistrering.

Statistik 2 V2 Hvid Baggrund (4)

Bliv medlem af DM

Som medlem får du juridisk rådgivning om ansættelsesvilkår, løn og afskedigelse og hjælp til at sikre dine rettigheder.