Spring menu over

170.000 kr. til medlem efter fejl i sygeregistreringen

Grafik Til Medlemscases
Pernille Haurballe
Del artikel:

Vi udfordrede opsigelse og sikrede medlem 170.000 kr.

Medlem kontaktede os, efter hun blev opsagt med henvisning til 120 dages-reglen og kun fik én måneds opsigelsesvarsel. Arbejdsgiveren mente, at medlemmet havde haft 120 sygedage, og at virksomheden derfor kunne forkorte opsigelsesvarslet.

Fejl i registreringerne

Da vi gennemgik sagen, viste det sig, at arbejdsgiveren havde taget udgangspunkt i de registreringer, medlemmet selv havde lavet i virksomhedens tidsregistreringssystem.

Medlemmet kunne dog dokumentere, at tre af dagene ikke var fulde sygedage, men var blevet registreret forkert ved en fejl. Vi gjorde derfor gældende, at arbejdsgiveren ikke kunne dokumentere, at medlemmet havde haft 120 sygedage på opsigelsestidspunktet.

Vi krævede korrekt dokumentation

Vi understregede samtidig over for arbejdsgiveren, at det er arbejdsgiverens ansvar at sikre, at tidsregistreringer og opgørelser er korrekte.

Efter dialog med arbejdsgiveren fik medlemmet sit sædvanlige opsigelsesvarsel på fire måneder.

Samlet sikrede vi medlemmet cirka 170.000 kr.

Vi tager dialogen med arbejdsgiveren

Når arbejdsgivere bruger 120 dages-reglen, skal dokumentationen være i orden. Vi hjælper medlemmer med at få gennemgået sagen og sikre, at reglerne bliver overholdt.

Statistik 2 V2 Hvid Baggrund (4)

Bliv medlem af DM

Som medlem får du juridisk rådgivning om ansættelsesvilkår, løn og afskedigelse og hjælp til at sikre dine rettigheder.