Allerede på andendagen efter sommerferien tænkte Pernille Vindeløv: ”Hold op, hvor har jeg brug for sommerferie.”

Allerede på andendagen efter sommerferien tænkte Pernille Vindeløv: ”Hold op, hvor har jeg brug for sommerferie.”

Det var i august 2017, og den da 31-årige managementkonsulent var ansat i Konsulenthuset Valcon, hvor hun havde ansvar for en stor international opgave.

I månederne op til sommerferien rejste Pernille Vindeløv en del, og hun brugte både weekender og de fleste aftener på at arbejde.

”Der var dage, hvor jeg stod op klokken 4:30 for at køre i lufthavnen. Så kom jeg hjem igen klokken 22, og mødte ind på kontoret næste morgen. Få dage senere fløj jeg et andet sted hen,” fortæller hun.

Pernille Vindeløv havde en følelse af. at arbejdsmængderne bare blev ved med at vokse. Samtidig fyldte bekymringer og ansvaret for kollegerne stadig mere.

”Jeg løste mine opgaver fint, men jeg brugte ekstremt meget energi på det,” fortæller hun.

Har du egentlig lyst?

Presset skyldtes til dels, at hun var ny i rollen som leder af så stort et projekt. Men presset kom også indefra.

I dag kan hun se, at ansvaret kom, før hun var helt klar til det. Samtidig havde hun nogle forventninger til sig selv, som ikke stod mål med virkeligheden.

”Hvis jeg dengang havde spurgt mig selv: ”Har du egentlig lyst til det her?” så ville svaret have været et stort og rungende nej!”, fastslår Pernille Vindeløv.

Da hun mødte på job igen efter sommerferien, mærkede hun hurtigt, at noget var helt galt. Man kan jo ikke lade et batteri op, der ikke er stort nok, siger Pernille Vindeløv.

”Kort efter ferien sad jeg overfor min chef til en udviklings-samtale. Egentlig havde jeg forberedt mig på at skulle ind og argumentere benhårdt for en klækkelig lønforhøjelse, fordi jeg havde pisket rundt. Men da han indledte med at spørge, hvordan jeg egentlig havde det, brød jeg fuldstændigt sammen. Det blev begyndelsen på tre måneders stress-sygemelding.”

PFA: 22 procent flere stresssygemeldinger

Pernille Vindeløv er langt fra den eneste, der har oplevet at få symptomer på stress og udbrændthed oven på en lang sommerferie.

Faktisk er månederne september og oktober højsæson for sygemeldinger, begrundet i belastningsreaktioner.  

Tal fra forsikringsselskabet PFA viser, at anmeldelser relateret til stress i 2025 lå omkring 22 procent over årsgennemsnittet i de to efterårsmåneder.

Stigningen var også mere markant end den generelle stigning på selskabets sundhedsforsikring. Og tallene var nøjagtigt de samme året før, forklarer Rikke Bay Haaber, der er sundhedschef hos PFA.

”Sommerferien giver mange mulighed for at koble af, men den løser ikke nødvendigvis de belastninger, der kan ligge bag stress. Derfor er det ikke overraskende, at vi ser flere anmeldelser i september og oktober, når hverdagen og arbejdspresset for alvor vender tilbage efter ferien”, skriver Rikka Bay Haaber fra PFA i en mail.

Du er syg - du må gerne være syg

I DM’s egen medlemsrådgivning er tendensen den samme, fortæller konsulent Jonas Thing.

”Mod slutningen af ferien oplever flere, at de får begyndende stresssymptomer ved tanken om at skulle tilbage på jobbet. Det kan være søvnproblemer, humørsvingninger og endda fysiske ting som trykken for brystet eller lignende,” siger Jonas Thing.

For mange af dem, han taler med, er belastningsreaktionerne forbundet med en dårlig samvittighed.

Symptomerne melder sig på et tidspunkt, hvor de berørte medlemmer burde være dejligt udhvilede og klar til at tage fat igen. Og så er de bare det helt modsatte, forklarer DM’s konsulent.

”Samvittighedsdelen er derfor også en ting, vi rådgiver stressramte medlemmer om. Du er syg – og du må gerne være syg,” siger Jonas Thing.

Ikke nogens skyld

Særligt én gruppe skiller sig ud i PFA’s statistik.

Det er blandt pensionsselskabets 30-49-årige kunder, at stigningen i antal stresssygemeldinger er størst.

At lige den grupper bliver særligt ramt giver god mening, lyder det fra sundhedschef Rikke Bay Haaber.

”I 30´erne og 40’erne står mange midt i både et krævende arbejdsliv og et travlt familieliv. Det er ofte her, at både karriere, børn, bolig og økonomi kulminerer, og det lægger et massivt pres på den mentale sundhed,” hedder det i en mail fra sundhedschefen.

For Pernille Vindeløv er det vigtigt at pointere, at hendes stresssygemelding ikke var ’nogens skyld’.

”Især som yngre var jeg ekstremt optaget af at levere værdi og leve op til mit ansvar. Der var ikke nogen, der kunne se det, da jeg begyndte at miste overblikket og fik svært ved at prioritere,” forklarer hun.

Mange kan godt mærke, at noget begynder at skride, længe før symptomerne melder sig, vurderer Pernille Vindeløv.

”Men ligesom mig på det tidspunkt tør de bare ikke lytte til sandheden, have et ærligt møde med sig selv og sætte grænser i tide,” siger hun.

Stress var en opvågning

Stressforløbet blev et både personligt og karrieremæssigt vendepunkt.

Da hun vendte tilbage til Valcon efter tre måneder, engagerede hun sig i at arbejde med stressforebyggelse på sin arbejdsplads.

Erfaringen sendte hende i retning af opgaver inden for coaching og ledelsesudvikling. Og i dag driver nu 40-årige Pernille Vindeløv egen virksomhed, hvor hun rådgiver topledere og ledertalenter og hjælper dem med at forstå egne drivkræfter, forventninger og grænser.

Og hun stiller hver dag de spørgsmål, som stresssygemeldingen tvang hende til at stille sig selv:

”For mig var det en opvågning. Med hjælp nåede jeg til den der erkendelse af, at jeg kan påvirke og arbejde med den måde, jeg går rundt i verden på. Det er grundlæggende det, jeg hjælper andre med i dag.”