Medledelse skal fremtidssikre lederrollen – derfor er det årets tema på DM Leders konference

For forperson Anne-Mette Wehmüller er det et nødvendigt opgør med den traditionelle lederrolle. To oplægsholdere giver her en smagsprøve på de perspektiver og erfaringer, du kan tage med dig fra konferencen.

Lederrollen er under forandring. Og heldigvis for det, hvis det står til forperson i DM Leder, Anne-Mette Wehmüller. Siden hun blev forperson for sektoren, har hendes mål været at fremtidssikre lederrollen, så den både bliver mere meningsfuld og mere bæredygtig i praksis.

For den klassiske forestilling om lederen som den, der alene træffer beslutninger, har alle svarene og bærer hele ansvaret for organisationens strategiske retning, er hverken tidssvarende eller bæredygtig.

Derfor er temaet for DM Leders årlige konference landet på medledelse – en måde at organisere ledelse på, hvor ansvar, indflydelse og beslutninger i højere grad deles i organisationen frem for at ligge hos den enkelte leder.

“Vi ønsker at udfordre forestillingen om, at ledelse kun kan udøves hierarkisk, og at beslutninger nødvendigvis skal træffes oppefra. Med medledelse peger vi på, at der findes andre måder at organisere og udøve ledelse på – og det er en udvikling, vi gerne vil være med til at skubbe på,” siger hun.

Derfor er det også et politisk valg, at DM Leder har sat medledelse på dagsordenen. For Anne-Mette Wehmüller er medledelse en del af svaret på, hvordan lederrollen fremtidssikres, fordi nye generationer stiller andre krav til indflydelse, deltagelse i beslutninger og måden, arbejdspladsen organiseres på.

Medledelse fjerner ikke ledelse – den fordeler den

Derfor har Anne-Mette Wehmüller inviteret rådgiver og grundlægger af konsulentvirksomheden Re-lab, Louise Møller, til både at være med til at sætte og medvirke i årets program.

Til daglig arbejder hun med at implementere medledende og regenerative principper i organisationer. Her er målet at skabe levedygtige arbejdspladser, hvor mennesker oplever autonomi, indflydelse og mening.

For hende har det været vigtigt, at konferencens program ikke kun diskuterer, hvorfor medledelse er interessant, men også giver deltagerne et konkret billede af, hvad medledelse er – og måske lige så vigtigt, hvad det ikke er.

For når Louise Møller holder foredrag eller rådgiver arbejdspladser om medledelse, møder hun ofte den samme misforståelse: At medledelse er det samme som selvledelse. Men de to begreber dækker over noget vidt forskelligt, understreger hun.

Hvor selvledelse handler om den enkelte medarbejders eller leders evne til at organisere, prioritere og tage ansvar for egne opgaver, er medledelse en strukturel tilgang, hvor ansvar og ledelse forankres bredere i organisationen frem for udelukkende hos chefen.

Louise Møller oplever i sit arbejde, at selvom interessen for medledelse er stor, skaber den samtidig en usikkerhed på ledelsesgangene:

“Mange kan godt se, at medledelse er inde og røre ved nogle af grundpillerne i det klassiske hierarki, og det stiller spørgsmålet: Hvad er det så, der træder i stedet?" siger hun.

"Men medledelse er ikke anarki, hvor man river den hierarkiske struktur væk, og så er det bare Det Vilde Vesten.”

Hun forklarer, at pointen med netop ikke medledelse er, at ledelse forsvinder. Tværtimod. Ledelsesopgaven består, men den flytter sig fra at træffe alle beslutninger selv til at skabe rammerne for, at flere kan tage ansvar.

Ingen one-size-fits all model for medledelse

For hvordan arbejder man lige med medledelse som leder? Fabricius’ korte – og måske lidt irriterende – svar er, at der ikke findes en one-size-fits-all-model. Men i virkeligheden er det ikke en svaghed, men en præmis, forklarer han.

For medledelse tager form efter den enkelte arbejdsplads. En hverdag i et kulturhus, en miljøforvaltning eller en daginstitution er ikke den samme, og det samme gælder måden, man kan fordele ansvar og beslutninger på, forklarer Morten Kisendal Fabricius.

Han stødte selv på begrebet i 2022, og det blev startskuddet til Gentofte Gentænkt. Siden har 15 kommunale arbejdspladser været igennem et halvandet år langt forløb, hvor medledende principper er blevet afprøvet og omsat til praksis på måder, der passer til den enkelte arbejdsplads.

"Vi snakker sjældent om at være rent medledende, men om hybride medledende organisationer. På offentlige arbejdspladser er hierarkiet ofte en vigtig del af organiseringen, og her er der nogle steder, hvor bureaukratiet fungerer rigtig godt, og andre steder, hvor medledelse fungerer bedre," siger han.

På konferencen kan du høre, hvordan Morten Kisendal Fabricius og hans kollega Malene Lintrup fra Gentofte Gentænkt har grebet arbejdet an i praksis, og hvilke erfaringer han har gjort sig undervejs.

Læs mere og tilmeld dig konferencen om medledelse