Pernille fryser, mens Claus sveder: Hvem skal bestemme temperaturen i kontoret?

”Kan vi ikke lige få lidt luft ind?”

Sætningen lyder uskyldig.

Alligevel kan den få skuldrene til at stivne hos medarbejdere på et hvilket som helst dansk storrumskontor. Inklusive mit eget. 

Min kollega Claus er typen, der går i t-shirt hele året og ynder at slå vinduerne op på vid gab flere gange om dagen, også i november og februar.

Jeg er typen, der bliver utryg, hvis jeg ikke har en uldplaid inden for rækkevidde, som jeg kan vikle rundt om livet, så snart vi nærmer os efteråret.

Jeg begynder at klapre tænder og fryse om fingrene, lige så snart træerne tager tilløb til at skifte farve.

Kampen om indeklimaet er vi langt fra alene om.

I årtier er kontorer, ventilationssystemer og komfortstandarder blevet indrettet efter gennemsnitsmennesket.

Problemet er bare, at gennemsnitsmennesket ikke findes. Det forklarer Jørn Toftum, der er professor i indeklima og ventilation ved DTU.

"One size fits all dur ikke. Der er forskel på folk, og det er noget af det, vi for alvor er begyndt at dykke ned i nu," siger Jørn Toftum.

Ikke bare en kønskamp

Hvis du som kvinde føler, at du konstant fryser på jobbet, er det ikke bare noget, du bilder dig ind.

”Kvinder har i gennemsnit mindre muskelmasse og en større fedtprocent end mænd. Det betyder noget for deres varmeproduktion, som foregår i musklerne. Derfor bliver deres foretrukne temperatur højere end mændenes,” forklarer Jørn Toftum.

Kampen om termostaten kan dog ikke reduceres til en kamp mellem kønnene. Kampen mellem mennesker er større, påpeger DTU-professoren.

”Og det er det, der er en af de store udfordringer i storrumskontorer: at vidt forskellige mennesker bliver presset ind i det samme klima. Nogle fryser, andre sveder, ingen er rigtigt tilfredse,” forklarer Jørn Toftum.

Det er ikke medarbejderne, der er skurken

Det interessante er, at det er forskningsmæssigt dokumenteret, at vi præsterer bedre ved temperaturer, der ligger lidt under det, vi synes er komfortabelt.

”Men hvis arbejdsgiverne gik efter at skabe et mere produktivt miljø, skulle de også afskaffe frokostordningen, for vi præsterer også bedre, når vi er lidt sultne,” tilføjer Jørn Toftum med et grin.

Det hænder, at indeklima-konflikter udvikler sig til egentlige arbejdsmiljøproblemer.

Jørn Toftum mindes, hvor meget ballade der har været i forskelligt nybyggeri:Tæskekolde områder ved vinduer, mens varmen var smeltende andre steder.

De kuldskære og de varmblodede

På DTU har medarbejderne også bøvlet med at møde ind til meget kolde kontorer hver mandag morgen, fordi varmen blev slukket i weekenden.

Alle sammen forhold, der kan blive belastende, hvis der ikke bliver gjort noget ved dem. Og det er egentlig den væsentligste pointe for forskeren:

”Man kunne vælge at indrette kontorer med forskellige temperaturzoner og placere de kuldskære medarbejdere i en zone og de varmblodede i en anden. En slags termisk opdeling af arbejdsstyrken,” siger Jørn Toftum.

Chancen er stor for, at medarbejderne ikke bliver blandet på den måde, som chefen kunne ønske sig det. Måske bliver opdelingen endda ret kønnet, påpeger DTU-professoren:

”Men det er ikke medarbejderne, der er skurkene her. Det er storrumskontoret".

Du kan lave lappeløsninger, bede de kuldskære om at tage uldundertøj på og sætte de mindre kuldskære ved vinduerne, hvor der er koldest:

"Men så længe mange skal dele klima på jobbet, kommer en af kontorets klassiske konflikter ikke til at forsvinde,” siger Jørn Toftum.

På mit kontor er vi endt præcist der, hvor de fleste andre også ender: Ingen er fuldt ud tilfredse, men alle lever med det.

Det gode er, at vi altid kan diskutere indeklimaet, hvis vi ikke har andet at snakke om i kantinen.

Heldigvis er frokostordningen ikke blevet afskaffet endnu, selvom det ville være godt for produktiviteten.