Kongressen er DM’s øverste politiske myndighed, som træder sammen hvert tredje år.
Kongressen består af 220 DM-medlemmer udpeget af DM’s sektorer, netværk og faglige søjler. Sammen sætter kongressen retningen for DM’s politiske og organisatoriske arbejde fx i forhold til de mærkesager, som DM skal arbejde for.
Har du spørgsmål til DM’s kongres, kan du kontakte DM på kongres@dm.dk.
Kongressens dokumenter
Her kan du hente de officielle dokumenter til kongressen, herunder dokumenter vedtaget af kongressamlingen 2025-2027.
DM Kongres 2025
I marts 2025 blev kongresdelegerede udpeget til kongresperioden 2025-2027.
Som delegeret repræsenterer man en sektor, et netværk eller en faglig søjle for en 3-årig periode. Kongressens opgave er at være med til at diskutere og fastlægge de politiske og organisatoriske rammer for DM's arbejde.
Kongressen har i 2025 været samlet af to omgange. Først til et digitalt debatmøde den 20. maj. Her havde man som delegeret mulighed for at stille, debattere og vedtage ændringsforslag til DM’s vedtægter, principprogram, forretningsorden og reservefonden. Anden gang samledes kongressen til en fysisk kongressamling i DGI-byen i København den 27. - 28. september. Programmet bød blandt andet på beretning fra den seneste kongresperiode ved vores nye forperson, Janne Gleerup, fortællinger fra netværk og de faglige søjler DM Bio og DM Digi, og politiske debatter, da retningen for DM's kommende arbejdsprogram skal drøftes.
Reportage fra kongressamlingen 2025
Vil du læse mere om hvad der blev set og sagt på den fysiske kongressamling d. 27.-28. september 2025? Så læs her Akademikerbladets reportage fra dagene.
Er du nysgerrig på, hvordan en kongres i DM ser ud, kan du læse mere om kongressen i 2022.
Siden opdateres løbende med centrale dokumenter i forbindelse med kongressen 2025.
Har du spørgsmål om DM's kongres, kan du skrive til kongres@dm.dk.