På denne workshop tager vi fat på emner, som mange studerende kæmper med – og ikke mindst: hvad du kan gøre ved det!
Udskydelser, manglende motivation, eksamensangst, Imposter Syndrome, bekymringer og meget mere kan fylde i din hverdag.
Du får konkrete værktøjer og inspiration til at gå fra dårlig til god samvittighed:
- Bedre styr på dine arbejdsprocesser
- Mere selvtillid, mindre selvkritik
- Bedre trivsel – og mere balance mellem studiet og dit øvrige liv
Der vil være et fagligt oplæg med en erfaren trivselsrådgiver samt et sikkert og trygt rum, som giver mulighed for at stille netop de spørgsmål, du slås med.
Udsagn fra tidligere deltagere
”Jeg laver sygt mange overspringshandlinger. Så virkelig fedt at få de her metoder til at komme i gang”
”Det er enormt rart at se at andre studerende slås med de samme ting, at det ikke kun er mig”
”Jeg har næsten hele tiden dårlig samvittighed, så jeg skal helt klart bruge de der well-done lister! Tror de vil være gode for mig”
”Jeg tog virkelig noget med mig. Jeg har hørt det her før, men du er vildt god til at formidle det, så jeg forstår og også føler kan bruge det”
Teknisk info
Dette er en onlineworkshop. Du modtager en mail med link til Zoom og andre praktiske informationer.