I en ny analyse fra DM får vi det store overblik over, hvad der rør sig på det akademiske arbejdsmarked. Få et overblik over de trends, der vil vinde større og større indpas over de kommende år.
Fremtidens arbejdsmarked er ikke nyt for akademikere. De trends, vi ser, er de samme som de sidste fem år. Det, der er nyt er, at vi kan se de store megatrends direkte i tekster fra jobopslag og at interviews viser, at tendenserne kun er styrket.
De fem megatrends er:
- Digitalisering og automatisering
- Bæredygtighed og grøn omstilling
- Fleksibilitet på flere niveauer
- Fokus på tværfaglighed og samarbejdsevne
- Ligestilling og diversitet
Digitalisering og automatisering
Digitalisering og automatisering er kendte tendenser på arbejdsmarkedet. I en sådan grad, at mange akademikere er ved at være trætte af at høre om, at nu kommer robotterne.
Tendensen handler også om, at arbejdslivet i stigende grad foregår på digitale platforme med digitale værktøjer, hvilket kræver nye digitale kompetencer og know-how hos medarbejderne. Og ja, teknologiske fremskridt muliggør, at mange overvejende standardiserede arbejdsopgaver og funktioner kan varetages af robotter og kunstig intelligens.
Det betyder også at akademiske kompetencer som kreativitet, kritisk tænkning og kompleks problemløsning er i høj kurs for at supplere det digitaliserede arbejdsmarked.
Det vigtigste du skal være opmærksom på er, at det bliver særdeles væsentligt at have teknologisupplerende kompetencer. Dvs. du skal ikke kunne bygge et website, men du skal kunne anvende digitale redskaber, forstå hvordan digitalisering og automatisering udvikler sig på dit fagfelt og bidrage til digitale projekter.
Bæredygtighed og grøn omstilling
Bæredygtighed og grøn omstilling fylder i særlig grad i det private, i 2020 nævner knap en fjerdedel af alle private opslag bæredygtighed.
Damvads analyse viser, at virksomheder og organisationer kommer til at tage yderligere stilling til, hvordan de arbejder og opererer. Det drejer sig både om papirforbrug og plastikflasker i køleskabene samt hvilke produkter og services, der tilbydes. Dette vil kræve rekruttering af nye kompetencer.
Bæredygtighed vil desuden spille en stor rolle ift. at tiltrække unge talenter, da fremtidens arbejdstagere vil forvente, at deres arbejdspladser tager højde for bæredygtighed og bidrager aktivt til den grønne omstilling.
Det betyder, at selvom din arbejdsplads ikke har en bæredygtighedsagenda, kan du forvente at blive spurgt til, hvordan I håndterer dagligdags ting som affaldssortering, af unge kandidater og kolleger.
Fleksibilitet på flere niveauer
Den fleksible arbejdsplads og det fleksible arbejdsmarked har fået yderligere et skub under Covid-19 krisen. Tendensen var dog i gang allerede inden.
At have et job for livet er en tendens der er for nedadgående, og flere forventer at skifte job mange gange i løbet af arbejdslivet. Det betyder at der bliver brug for løbende efteruddannelse og opkvalificering, både som en del af jobbet og som kurser og certificeringer.
Den fleksible arbejdsplads handler ikke kun om åbne kontorer, men lige så meget om ret eller mulighed for at arbejde hjemme. Det stiller store krav både til den enkelte og arbejdspladsen - og medfører en autonomi og fleksibilitet, som begge skal mestre.
Det betyder muligheder for at flytte ud af byen og arbejde remote, 4-dages arbejdsuger, flextid på nye fagområder og endda mulighed for at tænke pension på en ny måde - ved f.eks. at bruge midler til at tage en pause i arbejdslivet.
Som en naturlig del af den øgede fleksibilitet, er der flere der ønsker at blive selvstændige og der er også en stigende efterspørgsel efter freelancere som arbejdskraft.
Og det kan betyde at du får flere midlertidige kolleger, der løser et enkelt projekt.
Fokus på tværfaglighed og samarbejdsevner
En naturlig konsekvens af en buldrende digitalisering og øget fleksibilitet er, at evnen til at arbejde tværfagligt kommer i høj kurs. Det samme gælder evne til at samarbejde under meget forskellige vilkår.
Hvor tendensen tidligere har været mod individualisme, er den nu mod fællesskab, særligt drevet af de yngste på arbejdsmarkedet.
Arbejdspladserne forventer en mere teambaseret organisering af arbejdet, og medarbejderne forventer en mindre hierarkisk arbejdsplads.
Når den fysiske arbejdsplads er i opbrud og fagskel nedbrydes, bliver de relationelle kompetencer omdrejningspunktet.
Det betyder at det er en god idé at kigge nærmere på mødeformer, på hvordan de uformelle relationer styrkes i det daglige og på, hvordan du som person styrker dine professionelle relationer.
Ligestilling og diversitet
Ligestilling og diversitet fylder meget i arbejdsmarkedsdebatten anno 2021. Flere store begivenheder har sat dagsordenen for dette, herunder flere bølger af #metoo, debat om kvindekvoter mv.
Det får betydning i de kommende år, både for chefer, der skal sætte tonen og omgangsformen, og for kulturen på arbejdspladsen.
Der er desuden et langt større diversitetsperspektiv, der ikke længere blot er en passus i jobopslaget om at alle kan søge, men som skal kunne ses på arbejdspladsen. Det kræver en ny forståelse for kultur og sprog. Her kan bl.a. DM’erne komme til at spille en vigtig rolle, idet mange DM’ere har kompetencer inden for kultur, etik etc., der kan være relevante for arbejdspladser, som skal lykkes med trivsel og samarbejde på tværs af forskelligartede grupper.
© Foto: Lasse Martinussen
