Del artikel:

Et netværk for akademikere i teaterbranchen og andre, der bruger dramaturgiske greb i deres arbejde.

Om netværket

Dette netværk favner akademikere, der arbejder eller drømmer om at arbejde indenfor teaterbranchen eller aktivt anvender en teater/scenekunstnerisk vinkel eller dramaturgiske greb i deres arbejde med andre brancher.

Hvem kan være med?

Du kan være en del af dette netværk, hvis du har taget eller er i gang med en uddannelse i fx Performancestudier, Dramaturgi, Teater- og Performancedesign eller er uddannet fra en af scenekunstskolerne.

Hvis din akademiske baggrund passer ind i ovenstående beskrivelse, men ikke er fra nogle af de nævnte uddannelser, modtager vi også meget gerne henvendelser.

Hvad skal vi beskæftige os med?

Netværket skal beskæftige sig med at skabe et fællesskab omkring samt afmystificere det at arbejde med scenekunst på et akademisk plan fx som dramaturg. Her er plads til at kunne sige, hvad man ikke kan/ikke har læst/lært/være i tvivl. Det er altid ok at stille spørgsmål: ”Her er ikke-viden din bedste viden” (Education is not something you can finish). Vi skal bruge hinandens viden til at blive klogere.

Netværket vil desuden beskæftige sig med erfarings- og vidensdeling, udforskning af ny forskning/scenekunst/projekter.

Hvordan skal vi gøre det helt konkret?

Netværket består af tre grundelementer: et fagligt, aktivistisk og socialt.

For at udføre dette, vil vi aktivt arbejde med at skabe følgende:

  • Oplæg, debat og workshops
  • Udbrede netværkets faglighed til relevante fagforeninger og a-kasser (aktivistisk)
  • Regulær netværkskaffe (socialt)

Vil du være med?

Hvis du vil være med, så udfyld formularen herunder, så vender vi tilbage til dig. Har du spørgsmål, så kontakt DM Netværk.

Konkret viden, relevant kontakter, nysgerrighed, god energi eller lignende.


Når du ansøger om en plads i netværket, oplyser du dit navn, e-mail, telefon, fødselsdag, by og uddannelse til DM. Vi giver dine oplysninger til netværkets tovholder som en del af din ansøgning og med det formål at melde dig ind i netværket jf. GDPR art. 6(1)(f) om legitim interesse. Du kan altid anmode os om at slette dine oplysninger igen. Læs mere i DM's privatlivspolitik

Seneste nyheder

Alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje

}