Arbejdsmarkedet for ph.d.er

Mange ph.d.er vælger underviservejen. Ifølge Undervisnings og forskningsministeriet arbejder omkring 60 procent af ph.d.er ansat i den offentlige sektor med undervisning på de videregående uddannelser.

Som ph.d.-studerende underviser du ofte på dit eget institut. Det kan være som kursusansvarlig, hvor du skal hjælpe med at udvikle kursusindhold til studerende. Det kan også være, at du skal hjælpe studerende med at regne opgave og derfor har et blik for, hvordan man hjælper folk videre med vanskelige problemer, når de føler, at du er gået i stå. Samtidig skal du løbende præsentere dit arbejde på konferencer og seminarer ofte foran et publikum af meget dygtige, engagerede fagfolk og ofte på et andet sprog end dansk.

Ph.d.er kommer derfor ofte ud fra deres tid på universitetet med en solid undervisningserfaring og en bredt forankret viden om deres emnefelt. Det er der efterspørgsel efter i mange sammenhænge, hvorfor ph.d.er finder ansættelser både på ungdomsuddannelserne, men især i det videregående uddannelsessystem – Erhvervsakademierne, Professionshøjskolerne og Universiteterne. Efter årtusindskiftet er der både på Professionshøjskolerne og Erhvervsskolerne skabt et øget fokus på forskning og udvikling.

Når du har forsvaret din ph.d.-afhandling, er du formelt kvalificeret til at varetage en stilling som forsker og underviser på et universitet. For mange ph.d.er er det en akademisk karriere, som er målet fra starten og hele vejen igennem studiet. Andelen af ph.d.er, som har en karriere på universitetet som deres primære mål, er størst inden for humaniora og mindst inden for sundhedsvidenskaberne.

Ønsker du at fortsætte på universitetet efter din ph.d. går vejen ofte over en postdoc. For mange yngre forskere giver en postdoc muligheden for at få erfaring og publikationer nok til at kunne ansættes som adjunkter. Et adjunktur indebærer oftest en tre- eller fireårig ansættelse. Her skal kandidaten forsætte sit videnskabelige arbejde og opnå et højt videnskabeligt og pædagogisk niveau. I slutningen af et adjunktur bedømmes kandidatens niveau af fagfæller, som vurderer om kandidaten er tilstrækkeligt dygtig til at kunne ansættes som lektor og sidenhen professor på et universitet.

En karriere som forsker kræver ofte, at du vil skulle finde en stilling på et andet universitet, efter at du har færdiggjort din ph.d. og ofte også, at du vil skulle søge penge til din egen postdoc.

Ph.d.en giver dig dog også mulighed for at forske andre steder end på universiteterne. Der forskes for eksempel på de tre sektorforskningsinstitutioner NFA – Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø under Beskæftigelsesministeriet, VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd samt Statens Serum Institut. Der bedrives også forskning på højeste niveau hos uafhængige offentlige institutioner som Danmarks Institut for Internationale Studier samt Meterologisk Institut. Eller inden for det private arbejdsmarked i fx medicinalindustrien hos Lundbeck, Novo Nordisk eller NovoZymes.

Efter et treårigt ph.d.-forløb har mange oplevet selv at skulle stå for at udvikle et projekt, som både holder vand fagligt, og som kan gennemføres tidsmæssigt og med begrænsede ressourcer. Ofte har man skulle balancere dataindsamling, analyse, tekst-produktion med konferencedeltagelse og undervisning. Samtidig skal man selv arrangere udlandsophold, samarbejde med andre forskere og i mange tilfælde søge midler.

Det kræver således altså et overblik og en evne til at tænke strategisk at gennemføre et ph.d.-forløb. Derfor finder mange ph.d.er efterfølgende ansættelse i stillinger, hvor en del af arbejdet består i at planlægge og lede gennemførelsen af forskellige typer af projekter. Dette kan både være som ansatte i private virksomheder eller i offentlige institutioner eller forvaltninger.

Flere universiteter tilbyder nu ph.d.-studerende kurser, hvor du kan stifte bekendtskab med redskaber til projektledelse. Ønsker du at forfølge en vej som projektleder, er det oplagt at orientere sig efter disse kurser. Er du ikke sikker på, at du vil forfølge denne vej, kan redskaber til projektledelse hjælpe dig med at overskue og strukturere dine egne aktiviteter og give dig et bedre forløb som ph.d.-studerende.

I følge Danmarks Statistisk var 4 procent af ph.d.-uddannede selvstændige i 2014. På visse punkter ligner mange ph.d.ers hverdag, den man har som selvstændig med stor fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdsdagen og stor indflydelse på arbejdsopgaverne.

Samtidig vil mange ph.d.er efter tre år på universitetet have opbygget et detaljeret kendskab til et emneområde, som kan hjælpe virksomheder eller andre med at udvikle deres produkter eller lægge en retning for deres organisationer.

Derfor vælger nogle ph.d.er at starte deres egen virksomhed, enten i direkte forlængelse af deres tid på universitetet eller efter nogle år som ansat i en virksomhed.

Du kan også læse vores guide til, hvordan du bliver selvstændig. Læs den her

Som forsker fordyber man sig ofte i en lang periode i et enkelt emne. Det betyder, at man opbygger en detaljeret viden om dette emne, om det videnskabelige felts centrale, metodiske tilgange og om den nyeste forskning. Desuden har man selvstændigt bidraget med originale resultater til denne forskning og øvet sig i at formidle denne viden.

Ofte vil man, efter at have skrevet en afhandling om et specifikt emne, være en af dem, som ved absolut mest om lige netop dette emne – både på den enkelte arbejdsplads og måske i hele landet.

En fokuseret specialviden kan være værdifuld i mange forskellige sammenhænge. For eksempel kan man finde ph.d.er i biologi ansat i Naturstyrelsen, ph.d.er i byplanlægning, som er ansat i kommunale forvaltninger og ph.d.er i kulturstudier, som arbejder med at klæde virksomhedsledere på til samarbejdet med globale partnere. Samtidig kan du finde arkæologer og historikere på museer og arkiver.

Når du arbejder med forskning, trænes du i forskellige systematiske metoder til at indsamle og analysere data på måder, som producerer holdbar viden. Du lærer altså også, udover at indsamle materiale og drage dine egne konklusioner, at vurdere et stykke forskningsarbejdes forudsætninger og bedømme det grundlag, det er skabt på. Stærke færdigheder i behandling og analyse af data udvikles i mange afskygninger på tværs af de videnskabelige felter, fra statistisk drevne undersøgelser af spørgeskemaer eller af tusindevis af observationer af klimafænomener til detaljerede og dybdegående observationer af menneskelig adfærd.

Som ph.d.er er du godt rustet til at vurdere, hvad der er god og dårlig data inden for dit felt og dermed også, hvad der er god og dårlig viden.

Ph.d.er i DM er ansat som datanørder i mange forskellige sammenhænge, for eksempel hos SKAT, Danmarks Statistik og Novo Nordisk. Med etnografiske metoder laver ph.d.er eksempelvis kvalitative undersøgelser af erfaringer med høretab i samarbejde med Oticon eller undersøgelser af, hvordan fusioner i offentlige institutioner ledes.