En seniorpolitik skal dæmme op for aldersdiskrimination og handler ofte om at skabe mulighed for fleksible aftaler.
Fra omkring 2007 blev der politisk sat fokus på seniorerne på arbejdsmarkedet og iværksat en række initiativer både på lovgivningsområdet og på overenskomstområdet for at motivere ældre til at blive længere på arbejdsmarkedet.
Dette blev fulgt op af lovgivning, hvor alderen for at kunne få efterløn, folkepension og tjenestemandspension blev forhøjet og løbende vil blive forhøjet over de næste årtier. Samtidig blev efterlønsordningen ramt af store forringelser, så den næppe fremover vil kunne betragtes som en tilbagetrækningsmulighed.
Baggrunden for ændringerne på pensions- og efterlønsområdet var længere levealder og de dermed forbundne forøgede omkostninger til forsørgelse af gruppen af ældre samt forventningen om en forestående mangel på arbejdskraft.
I samme periode blev alle aldersgrænser for tilbagetrækning i pensionslovgivning og overenskomster ophævet på baggrund af et EU-direktiv om aldersdiskrimination.
Denne udvikling har givet anledning til en række sager om aldersdiskrimination både ved ansættelser og afskedigelser, der er blevet behandlet blandt andet i Ligebehandlingsnævnet.
Seniorordninger
Du kan læse mere om seniorordninger i det offentlige og det private under "Råd og svar" på dm.dk
