Tillidshvervet har styrket Vicky både personligt og som medarbejder

Vicky Garland Lorentzen har altid været superinteresseret i strategisk arbejde og samarbejdet mellem mennesker, om det så er på tværs af nationaliteter, afdelinger eller fagforbund. Derfor stod det hende ret naturligt for hende at melde sig som ny tillidsrepræsentant.
Del artikel:

Vicky Garland Lorentzen blev tillidsrepræsentant på grund af en fascination for det strategiske, for sammenholdet og for at blive bedre til at håndtere konflikter. I dag er hun klar på at tage den grønne omstilling med ind i hvervet.

“Det er fantastisk at føle det store netværk; at man kender både kolleger og ledere i mange kroge af organisationen.”, sådan beskriver tillidsrepræsentanten Vicky Garland Lorentzen, det bedste ved tillidshvervet.  

Hun arbejder til daglig hos Banedanmark, hvor hun er kommunikationskonsulent. Her har hun været i 10 år, men det var dog først for fire år siden, at hun blev tillidsvalgt.  

Det var nemlig her hendes veninde, fortalte hende om hvervets strategiske side, hvilket var en stor øjenåbner for Vicky: 

“Jeg har altid været superinteresseret i strategisk arbejde og samarbejdet mellem mennesker, om det så er på tværs af nationaliteter, afdelinger eller fagforbund”, forklarer hun, at det derfor også var ret naturligt for hende melde sig som ny tillidsrepræsentant. 

Det viste sig at være en rigtig god beslutning, for nu efter fire år på posten, kan hun mærke at hvervet også har skabt en større sammenhængskraft i hendes eget arbejde: 

“Jeg synes, at jeg er blevet en større ressource ved både at være tillidsvalgt og medarbejder”, forklarer hun og oplever, at hun ofte sidder til møder, hvor hun både bruger sine kommunikations-og TR kompetencer.  

Så jeg blev også tillidsrepræsentant, fordi jeg havde brug for at styrke noget inden i mig selv”
Vicky Garland Lorentzen, DM TR

Styrker personlige kompetencer  

Det var den strukturelle og strategiske side af tillidshvervet, der først havde fascineret hende ved tillidshvervet. Men bag det, gemte der sig også et mere personligt:

“Jeg havde haft en periode med stress, hvor jeg fandt ud af, at jeg ikke var særlig god til konflikthåndtering, og det ville jeg gerne gøre noget ved”, forklarer hun og fortsætter: 

“Så jeg blev også tillidsrepræsentant, fordi jeg havde brug for at styrke noget inden i mig selv”, og det viste sig at være et godt valg, for  tillidshvervet har både udviklet hende arbejdsmæssigt og personligt:

 “Jeg oplever bestemt ikke, tillidshvervet er konfliktfyldt, men jeg rummer konflikter på en anden måde nu. Nu kan jeg sagtens gå ind i et rum, hvor jeg ved, at alle er ikke er enige, og stadig være rolig og have en sikker og anerkendende snak. Det kunne jeg ikke hvile i på samme måde før”. 

Et andet aspekt af tillidshvervet, som også betyder meget for hende, er netværk på tværs i organisationen.

“De fællesskaber som vi etablere på tværs af fagforbund, giver en styrke og et fællesskab, som for mig holder både motivation oppe, og gør os alle til bedre tillidsvalgte. Vi har brug for hinanden og kan meget mere sammen”, siger hun. Derfor har hun taget initiativ til at samle organisationens tillidsvalgte et par gange om året til at skabe netværk og drøfte emner, som strækker sig på tværs af organisationen. 

Jeg oplever bestemt ikke, at tillidshvervet er konfliktfyldt, men jeg rummer konflikter på en anden måde nu"
Vicky Garland Lorentzen, DM TR

Klar på nye grønne dagsordener 

På de fire år Vicky Garland Lorentzen har været TR, kan hun sagtens mærke, at hvervet har ændret sig. Nye dagsordener har meldt sin ankomst, og en af dem er den grønne omstilling, som Vicky selv prioriterer meget højt:   

 “Den grønne omstilling står nok forrest fremme i min egen politiske bevidsthed. Men det betyder ikke, at jeg synes, det er let at skulle koble den til tillidshvervet, fordi det umiddelbart går uden for tillidshvervets mere klassiske opgaver”, siger hun.  

 Det skræmmer hende dog ikke, at koblingen mellem tillidshverv og grøn omstilling er mere udfordrende. Hun har faktisk allerede en idé om, hvordan man kan tage den grønne omstilling med ind på arbejdspladsen:  

 “Jeg kunne godt tænke mig en grøn repræsentant, der sad med til alle forhandlinger og sikrede, at det er grønne beslutninger, der bliver truffet”, siger hun.  

 Men selvom hun allerede er begyndt at finde på løsninger, så stiller den grønne omstilling også nye spørgsmål:   

 “For hvilken slags rolle og drivkraft skal den tillidsvalgte egentlig have i den grønne omstilling? Og giver det overhovedet mening at have en grøn repræsentant i forhandlinger og hvilke?”, spørger hun og afslutter:  

 “Jeg glæder mig nok bare rigtig meget til at blive klogere”, siger hun med et smil.  

Seneste nyheder

Alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje

}