På SCIENCE vælger færre at tage tillidshvervet på sig. Særligt slemt står det til på VIP-området. SCIENCEnyt har spurgt tillidsrepræsentant gennem 20 år, Thomas Vils Pedersen, hvorfor flere vælger indflydelsen fra.
”For mig har det altid været spændende, at kæmpe for indflydelse og arbejdsforhold. Jeg har selv været heldig at have haft tre institutledere, der har værdsat tillidsrepræsentanternes input. Jeg har fået sat en lang række af aftryk, og jeg har lært rigtig meget om forhandling og hvordan man opnår indflydelse. Alle de ting vidste jeg ikke noget om for 20 år siden,”Thomas Vils Pedersen.
Det står skidt til med medarbejderinddragelsen på universiteterne. Det
konkluderer en rapport som blev udgivet i sidste uge af Danmarks Forsknings og Innovationspolitiske Råd. Samtidig oplever universiteterne en nedgang i antallet af medarbejdere, der vælger at blive tillidsrepræsentanter. Hvis udviklingen fortsætter, kan det gå ud over medindflydelsen. Det mener Thomas Vils Pedersen, forhenværende næstformand i fagforeningen DM, lektor og tillidsrepræsentant på Institut for Matematiske Fag og tidligere fællestillidsrepræsentant for VIP på KU.
Det helt særlige ved et universitet er, at der ikke kommer en bestilling oppefra om, hvad der skal laves. Derfor giver det også bedst mening, at beslutningerne bliver taget i meget tæt samspil med dem, der ved allermest om det, nemlig medarbejderne.Thomas Vils Pedersen
Mindre naturligt at bidrage til organisationen
Men hvorfor vælger færre at tage tillidshvervet på sig? En del af forklaringen kan, ifølge Thomas Vils Pedersen, have noget at gøre med en større individualisering.
”Dengang jeg selv blev tillidsrepræsentant, var det opfattelsen, at det var en del af dét at være ansat på universitetet, at man bidrog til de kollegiale opgaver som fx tillidsrepræsentant, studieleder eller med studienævnsarbejde. Og det er jo interessant, at det er alle de opgaver, som efterhånden er blevet svære at besætte. Før så man det som
en naturlig del af det at være ansat, hvor det nu til dags er blevet meget mere individualiseret,” siger Thomas Vils Pedersen.
VIP’erne er særligt udfordrede
Men den manglende kollegiale ansvarsfølelse skyldes, ifølge Thomas Vils Pedersen, ikke, at folk er blevet mere egoistiske. I stedet peger han på den måde universitetets økonomi og karriereveje er skruet sammen på i dag, hvor eksterne midler spiller en langt større rolle. Og det har gjort det endnu sværere at finde tillidsrepræsentanter til VIP-området.
”Det er klart, at det større fokus på eksterne midler har ændret meget. Hvis den tid du bruger på TR-arbejdet betyder, at du får hentet færre eksterne midler og skrevet færre artikler, så er det karrierehæmmende. Og dit bidrag til organisationen er ikke det, du bliver professor på. Det er den samme tendens vi ser i forhold til at skaffe studieledere. Men samtidig er vi jo afhængige af at have dygtige studieledere og tillidsrepræsentanter."
Beskriver Thomas Vils Pedersen.
Efterlyser forpligtende aftaler fra start
Tyve år, så ved man noget. Thomas Vils Pedersen har masser af idéer til, hvordan SCIENCE kan gøre det mere attraktivt at vælge tillidsgerningen til. ”Jeg tror helt konkret, det ville være en god idé at lave en form for katalog over de opgaver og funktioner, som man kunne blive fritaget for eller hjulpet med, imens man har
tillidshvervet. Man skal også lave nogle mere forpligtende aftaler i forhold til, hvad den enkelte tillidsrepræsentant har brug for, når man samtidig skal kunne varetage sin karriere. Det kan være støtte til at holde noget forskning kørende eller aftaler om sammenhængende forskningstid. Det vil være forskelligt fra person til person, men det vigtige er, at der bliver lavet forpligtende aftaler, som der løbende følges op på,” foreslår Thomas Vils Pedersen, der også mener, at mere anerkendelse af det ”usynlige” arbejde som tillidsrepræsentanterne laver, kunne være med til at flere fik øjnene op for tillidshvervet.
Også på ”immunitetssiden” er der ifølge Thomas Vils Pedersen plads til forbedringer.
”Jeg tror også det ville hjælpe, hvis man var beskyttet mod afskedigelse i længere tid, efter man har været fx studieleder eller tillidsrepræsentant, så det ikke bliver sådan, at man
ryger ud i næste fyringsrunde, fordi man ikke fik hjemtaget lige så mange eksterne midler som sine forskerkolleger. Man skal have tid til at komme op i omdrejninger igen
efterfølgende”
Forklarer Thomas Vils Pedersen.
Artiklen er skrevet af Lotte Grandorf Banner for SCIENCEnyt.
