Er du selvstændig, freelancer eller kombinatør? Så kan du stille op til sektorbestyrelsen i DM Selvstændig og være med til at styrke vilkårene for selvstændige akademikere.

Vi søger et nyt medlem til bestyrelsen og gerne en, der vil bringe erfaringer, perspektiver og idéer i spil sammen med andre selvstændige akademikere.
Som medlem af bestyrelsen får du mulighed for at:
- Sætte retning for DM’s arbejde for selvstændige, kombinatører og freelancere
- Bidrage til nye initiativer, medlemstilbud og politiske prioriteringer
- Styrke fællesskaber og faglige netværk
- Bruge dine erfaringer til gavn for andre medlemmer.
Bestyrelsesarbejdet består formelt af seks møder om året. Det vigtigste er dog, at du har lyst til at gøre en forskel.
Vil du høre mere om arbejdet i bestyrelsen, er du velkommen til at kontakte os i bestyrelsen. Du finder vores kontaktinformationer her.
Derfor er der suppleringsvalg
Vi afholder suppleringsvalg, fordi der er blevet en ledig plads i bestyrelsen midt i valgperioden. Der skal vælges ét nyt bestyrelsesmedlem samt første- og andensuppleant.
Vil du stille op?
Du kan opstille frem til 4. juni klokken 12. Afstemningen bliver afholdt senere i juni. De præcise datoer bliver meldt ud senere.
Du stiller nemt og hurtigt op til DM Selvstændiges bestyrelse ved at udfylde dine oplysninger via nedenstående link.
Kontakt
Har du spørgsmål til suppleringsvalget, er du velkommen til at skrive til os på valg@dm.dk.