Spring menu over

Hvad er reglerne?

Del artikel:

Reglerne i arbejdsmiljøloven gælder også ved hjemmearbejde, og det inkluderer både fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Her kan du læse nærmere om de gældende regler.

Fysisk arbejdsmiljø

Det er arbejdspladsens opgave løbende at sikre sig, at hjemmearbejdet er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, som arbejdsgiver kan bruge inden en ansat begynder at arbejde hjemme. Derudover bør man løbende tjekke ind med medarbejderne. Har de det udstyr, de skal bruge til at udføre arbejdsopgaverne?

Det eneste fra arbejdsmiljøloven, der ikke gælder på den hybride arbejdsplads, er reglerne om indretning af arbejdspladsen. Men hvis du arbejder med skærmarbejde derhjemme mere end 2 dage om ugen (i gennemsnit) gælder en særlig skærmbekendtgørelse. I den er der bl.a. specifikke krav til skærm, tastatur, arbejdsbord, pauser og øjenundersøgelser. Det er også vigtigt som medarbejder at informere sin leder, hvis man har nogen problemer med sin arbejdsplads, som lederen ikke lige umiddelbart kan se. 

Psykisk arbejdsmiljø

Bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø gælder også, når du arbejder hjemme. Det vil sige, at de samme regler gælder omkring tidspres, arbejdsmængde og uklare eller modstridende krav.
De uklare krav kan måske forekomme i endnu højere grad, når man arbejder hjemme, og det er derfor en god idé at få vendt rammerne og kravene til dit arbejde en ekstra gang med din leder. Hvis du selv er leder, skal du være ekstra opmærksom på at spørge ind til medarbejdernes oplevelse af krav og rammer. Du kan læse mere om ledelse på den hybride arbejdsplads her. 

Derudover er det arbejdspladsens ansvar, at du oplever en balance mellem mængden af arbejde, og den tid du har til rådighed. Så tøv ikke med at tage fat i din leder, hvis du oplever en ubalance. 
Fra arbejdsgiverens side, er det vigtigt at holde en løbende dialog i gang med medarbejderne for at sikre, at arbejdsmængden passer til den enkelte. Ledere bør sørge for at indkalde til virtuelle møder og signalere, at deres virtuelle dør er åben.

Du kan læse mere om de aktuelle regler vedrørende hjemmearbejde her.

Spørgsmål og svar

Seneste nyheder

Se alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje