Hvordan understøtter vi fællesskabet?

© Lasse Martinussen

Del artikel:

Nedenfor har vi samlet gode råd til, hvordan I kan understøtte det sociale fællesskab, når I ikke ser hinanden på kontoret.

Styrk fællesskabet - fysisk og virtuelt

Det kan være svært at opretholde det sociale fællesskab på arbejdspladsen, når man arbejder hybridt. Derfor er det vigtigt at sætte fokus på, hvordan man kan gøre plads til uformelle samtaler, når man ikke er samme sted rent fysisk. Uformel snak og interesse for hinanden er nemlig både vigtigt for arbejdsglæden og for kvaliteten af vores arbejde. 

Tag en snak med dine kollager om, hvordan I bedst kan bevare den sociale kontakt. Det kan f.eks. være mandags tjek ind, virtuel kaffepause i mindre grupper eller dage, hvor alle møder ind fysisk og laver noget sammen.
BFA har udarbejdet nogle dialogspørgsmål, som man kan bruge til at udarbejde nye måder at styrke fællesskabet på.

På den mere formelle side, er det selvfølgelig også vigtigt at holde fast i dine kollegaer i forbindelse med egne eller fælles arbejdsopgaver. Her kan man f.eks. aftale, at man tager faste statusmøder eller fælles evalueringsmøder, når et projekt er færdigt.

Inkludér alle i møderne

Det kollegiale fællesskab kan også svækkes af, at dem der sidder hybridt, ikke føler sig inkluderet i møder. Du kender måske til, at man ikke lige får tjekket chatten, eller at man som oplægsholder kigger ud mod dem i det fysiske rum, og helt glemmer dem, der sidder med virtuelt. Selv hvis man tænker over disse ting inden møder, kan man let glemme det, når man først er i gang. Derfor er det en god idé, at have en person med, der står for at tjekke ind med dem, der sidder online, og for at tjekke chatten. BFA har også samlet nogle gode råd, hvor de bl.a. anbefaler, at man starter mødet ude hos en af dem, der sidder med virtuelt. 

Det er også en god idé, at have en plan klar over, hvad man gør, hvis teknologien ikke virker. Og sætte god tid og tålmodighed af til at få den til at fungere igen, så alle kan være med. 

Seneste nyheder

Alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje

}