Baggrund

Størst mulige procentuelle, generelle lønforbedringer af alle løndele

Kravet skal sikre reallønnen (reallønsfremgang) for alle gennem generelle lønstigninger, og med procentuel udmøntning.  

Den offentlige lønudvikling skal følge den private lønudvikling

Kravet skal sikre parallelitet mellem lønudviklingen på det offentlige og private område, så det offentlige ikke sakker bagud i lønudviklingen.

Udvidelse af rådighedstillæggets dækningsområde

Kravet vedrører en udvidelse af rådighedstillæggets dækningsområde således, at dækningsområdet i kommuner og regioner ændres fra at dække ansatte i generaliststillinger til at dække ansatte i administrative stillinger. Det vil betyde en udvidelse af grupperne som får ret til rådighedstillæg.

Tillæg til særlige grupper af akademikere i kliniske stillinger

Kravet omhandler et særligt tillæg akademikere i kliniske stillinger, så alle akademikere i kliniske stillinger får ret tillæg.

Omlægning af intervalløn for special- og chefkonsulenter til fast basisløn

Kravet vedrører en omlægning af det nuværende intervallønssystem for special- og chefkonsulenter til en fast basisløn, som er højere end bunden af det nuværende interval (svarende til modellen i kommunerne og regionerne).

Præcisering i overenskomsten af gældende rammer for normal kontortid

Kravet handler om en tydelig præcisering i overenskomsten af de gældende grænser for normal kontortid.

Større frihed til fleksible valg for medarbejderne i den offentlige sektor

Kravet vedrører fleksibilitet for den enkelte ansatte til at kunne vælge mellem løn, fridage og indbetaling af pension (fritvalgskonto).

Tiltag, der sætter rammer om anvendelse af tidsbegrænsede ansættelser

Kravet vedrører fastsættelse af en forpligtelse til drøftelse i SU af anvendelsen af tidsbegrænsede ansættelser og fastsættelse af måltal og personalepolitikker lokalt for anvendelsen af tidsbegrænsede ansættelser.

Bedre vilkår for tidsbegrænsede ansatte

Kravet omhandler bedre vilkår for tidsbegrænsede ansattes adgang til kompetenceudvikling, barsel, lønforhandling mv. Kravet vedrører endvidere karriereafklaring/-vejledning for tidsbegrænsede ansatte.

Mere øremærket barsel til partneren

Kravet vedrører en forlængelse af perioden med øremærket barsel til partneren under forældreorloven. Kravet indebærer en udvidelse af den eksisterende barselsordning, hvor der i dag er øremærket 7 uger med løn til partneren i forældreorlovsperioden (6+7+6 uger) Udvidelsen skal ske så partneren får 7+X ugers løn og de 6 uger til moderen og 6 uger til deling fastholdes.

Bedre rammer og vilkår for tillidsrepræsentanter

Kravet handler om bedre sikring af nødvendig tid til TR-arbejdet og hensyntagen til arbejdets tilrettelæggelse samt kompetenceudvikling og faglig ajourføring (også efter ophør af hvervet), så varetagelse af hvervet ikke svækker tillidsrepræsentantens karrieremuligheder.

Bedre beskyttelse af tillidsrepræsentanter

Kravet vedrører skærpede krav til omplacering, forlænget varsel også ved afskedigelse på grund af arbejdsmangel, bedre beskyttelse efter hvervets ophør (kommuner og regioner).

Videreførelse af frivillig arbejdsmiljøuddannelse for ledere i staten

Kravet omhandler en videreførelse af den frivillige arbejdsmiljøuddannelse for ledere i staten.

Forpligtende rammer arbejdet med arbejdsmiljø

Kravet vedrører en forpligtende aftale om arbejdsmiljø som skal sikre opfølgning på dårligt psykisk arbejdsmiljø (herunder APV) og manglende forebyggelse, og som skal indeholde bestemmelser om, hvorledes uoverensstemmelser om arbejdsmiljø behandles, og hvordan arbejdspladser med arbejdsmiljøudfordringer kan få vejledning og støtte i et partsfælles system. Kravet vedrører endvidere øgede forpligtelser til at drøfte sammenhæng mellem opgaver, ressourcer og trivsel i SU/MED.

Grøn omstilling af de offentlige arbejdspladser

Kravet vedrører forpligtelse til, at grøn omstilling af de offentlige arbejdspladser bliver et indsatsområde i SU/MED. Grøn omstilling skal indgå som led i SU/MED-drøftelserne om arbejds- og personaleforhold, omstilling af arbejdspladsen samt mål, strategi og økonomi. Kravet vedrører videre forpligtelse til, at SU/MED vedtager en personalepolitik om bæredygtighed. Vedtagelse af strategi og personalepolitik skal ske ved bred inddragelse af medarbejderne.  Kravet vedrører endvidere en fælles obligatorisk uddannelse i grøn omstilling for SU/MED repræsentanter.

Sikring af bred medarbejderinddragelse ved grøn omstilling af de offentlige arbejdspladser

Kravet betyder, at der i SU/MED skal vedtages en strategi og organisering for arbejdspladsens arbejde med grøn omstilling, som sikrer, at der sker bred inddragelse af medarbejderne og mulighed for udpegning af særlige klima-repræsentanter/-ambassadører i organisationen. Kravet skal give mulighed for, at organisering og strategi kan tilpasses til de lokale forhold på arbejdspladsen.  SU/MED kan fx beslutte at arbejde med en organisering med nedsættelse af underudvalg, hvor udpegning også kan finde sted uden for kredsen af SU/MED-medlemmer og/eller ved udpegning af særlige klima-repræsentanter/-ambassadører i organisationen.

Ny stillingskategori for chefer/lerede ansat på overenskomstvilkår i kommuner og regioner

Kravet vedrører en særlig aftale for ansættelse af chefer/ledere på overenskomstvilkår i kommuner og regioner svarende til aftalen om chefkonsulenter med personaleledelse i staten.

Forbedring af ansættelsestryghed for chefer/ledere

Kravet vedrører særlig fratrædelsesgodtgørelse og forlænget opsigelsesvarsel ved afskedigelse af overenskomstansatte chefer/ledere, som ikke er omfattet af kontraktrammeaftalen (staten), aftalen for chefkonsulenter med personaleledelse og de kommunale/regionale chefaftaler.

Forbedrede og mere forpligtende bestemmelser, der giver ret til individuel kompetenceudvikling

Kravet handler om arbejdsgivernes forpligtelse til lokalt og centralt at påtage sig ansvar for kompetenceudvikling (herunder for finansiering af kompetenceudvikling).  Kravet vedrører endvidere individuel ret til opsparing af tid og penge til kompetenceudvikling.

Kompetencefond for akademikere i kommuner og regioner

Kravet vedrører oprettelse af en central kompetencefond for akademikere på det kommunale og regionale område, som det kendes fra staten (Den Statslige Kompetencefond).

Bedre seniorordninger og fleksibilitet for seniorer

Kravet omhandler, at seniorer skal have ret til mere fleksibilitet, herunder ret til nedsat tid med opretholdelse af fuld pension og ret til optjening af (flere) seniordage. Intentionen med kravet er, at skabe rammer, som gør det realistisk og attraktivt for seniorer at fortsætte karrieren, så seniorer kan fastholdes på arbejdsmarkedet.

Forbedring af ansættelsestryghed for seniorer

Kravet handler om en særlig afskedigelsesbeskyttelse for seniorer, fx i form af forlænget opsigelsesvarsel og/eller krav om skærpede omstændigheder ved afskedigelse af seniorer.

Indsats for fastholdelse af seniorer

Kravet vedrører skærpede forpligtelser til, at der lokalt fastsættes seniorpolitikker, der styrker indsatsen for fastholdelse af seniorer gennem fleksible seniorordninger og kompetenceudvikling. Intentionen med kravet er at skabe rammer, som gør det realistisk og attraktivt for seniorer at fortsætte karrieren, så seniorer kan fastholdes på arbejdsmarkedet.

Forhøjelse af tillæg til lektor, seniorforsker og seniorrådgiver

Kravet vedrører forhøjelse af lektor tillægsniveau i de stillingsstrukturer, som følger det universitære niveau.

Anvendelse af provenu fra afvikling af professor MSO på stillingsstrukturområderne

Kravet skal sikre, at provenuet ved afvikling af professor MSO tillægget anvendes på stillingsstrukturområderne (tidligere omfattet af MSO tillægget).

Tillæg til ph.d. stipendiater gøres pensionsgivende

Kravet vedrører pension af tillægget til ph.d. stipendiater ansat i henhold til protokollatet om ph.d. stipendiater. Tillægget er i dag ikke pensionsgivende.

Forbedret optjening af anciennitet for kandidater, der har opnået ph.d. graden i henhold 4+4 ordningen

Kravet betyder en ligestilling af anciennitetsoptjening for kandidater, der har opnået ph.d. graden efter hhv. 4+4 ordningen og 5+3 ordningen, så ancienniteten i alle tilfælde vil være 3 år.

Ret til forlængelse af ansættelsesperioden for adjunkter, forskere, postdocs og ph.d. stipendiater ved længerevarende sygdom

Kravet vedrører ændring af de nuværende kan-bestemmelser om forlængelse af ansættelsesperioden ved længerevarende sygdom til en ret for den enkelte.

Forbedring af ansættelsestryghed for videnskabeligt personale

Kravet handler om større ansættelsestryghed for videnskabelige medarbejdere, som det kendes fra den særlige tenure model. Kravet omhandler herudover særlige forpligtelser til ved ansættelser at genansætte personer, der uden egen skyld er blevet afskediget (fx på grund af besparelser, omlægninger mv.).

Tillæg til lektorer ansat i forfremmelsesprogram til professor

Kravet vedrører tillæg til lektorer ansat i forfremmelsesprogram til professor i henhold til den nye universitetsstillingsstruktur.

Tiltag der sætter rammer omkring arbejdstiden og forbedre arbejdsmiljøet for videnskabelige medarbejdere

Kravet vedrører hjemmel til at universitetsforskere m.fl. kan honoreres for merarbejde. Kravet vedrører endvidere rammer som sikrer åbenhed, dialog og transparens omkring den del af arbejdstiden, der planlægges af arbejdsgiver – dvs. undervisning og administration mv. Kravet vedrører ret til dialog og inddragelse af tillidsrepræsentanten i sammenhængen mellem forberedelse, undervisning og undervisningstimetal.

Tiltag, der sikrer bedre rammer omkring ph.d. stipendiaters arbejdsvilkår

Kravet handler om, at skabe bedre sammenhæng mellem de arbejdsforpligtelser for ph.d. stipendiater som følger af ph.d. bekendtgørelsen og pligten til at udføre arbejdsopgaver for ansættelsesinstitutionen. Kravet vedrører endvidere forpligtende rammer omkring dialog og indflydelse på arbejdsopgaver, som skal drøftes i tilknytning til den løbende opfølgning på ph.d. planen. Dialogen skal sikre sammenhæng mellem tid og opgaver i ph.d. planen samt arbejdsforpligtelsen i henhold til overenskomsten. Kravet handler endvidere ret til dialog og inddragelse af tillidsrepræsentanten i sammenhængen mellem forberedelse, undervisning og undervisningstimetal.

Forhøjelse af tillæg i stillingsstrukturen ved musikkonservatorier og scenekunstskolen

Kravet vedrører forhøjelse af tillæg i stillingsstrukturen svarende til det sammenlignelige niveau ved universiteterne. Det drejer sig om stillingerne som adjunkt, lektor og studieadjunkt/-lektor.

Forhøjelse af lektortillæg for lektorer ansat før 1. august 2013

Kravet vedrører en forhøjelse og ligestilling af lektortillæg for lektorgrupper, der er ansat før 1. august 2013 således, at disse grupper vil få samme lektortillæg som lektorer ansat efter 1. august 2013.

Begrænsning af mulighed for tidsbegrænset ansættelse af adjunkter og lektorer

Kravet vedrører begrænsning af mulighederne for tidsbegrænset ansættelse af adjunkter og lektorer svarende til bestemmelserne i GL’s overenskomst for gymnasieskolerne.

Jævn arbejdsbelastning

Kravet handler om bedre fordeling af opgaver og jævn arbejdsbelastning over året.

Åbenhed, dialog og transparens om arbejdstid

Kravet vedrører ret til dialog om og indflydelse på arbejdsopgaver, ret til indsigt i og drøftelse af budgettal for opgaveporteføljer og undervisningstimetal samt anerkendelse af, at undervisning kræver planlægning, gennemførelse og efterbearbejdning. Kravet vedrører endvidere præcisering af tillidsrepræsentantens inddragelse i planlægning af opgaveporteføljer og ret til indsigt i og drøftelse af timeforbrug inden for dennes område.

Modernisering af barselsregler i protokollaterne om stillingsstruktur ved navigationsskoler og diplom- og eksportingeniøruddannelsen

Kravet omhandler en modernisering af retten til forlængelse af ansættelse i adjunktstillinger ved barsel mv., så reglerne svarer til de nuværende barselsregler og reglerne i øvrige stillingsstrukturer.

Overenskomstdækning af timelønnet undervisning i staten

Kravet vedrører en opfølgning på OK18-forliget, og skal sikre, at aftaleresultatet fra OK18 implementeres senest i regi af OK21.

Præcisering af, at overenskomstens område dækker selvejende museer omfattet af ABM-stillingsstruturen under Kulturministeriet

Kravet vedrører en præcisering af, at selvejende museer omfattet af ABM-stillingsstrukturen under Kulturministeriet (og det tilhørende protokollat om løn- og ansættelsesvilkår til overenskomsten) er dækket af overenskomsten.

Masteruddannelserne omfattes af overenskomsten

Kravet vedrører udvidelse af overenskomstens dækningsområde til at omfatte personer med masteruddannelser, når de ansættes i akademiske stillinger. Der er tale om udvidelse til grupper uden en akademiske bachelor- eller kandidatuddannelse.