I 2018 udgav VIVE en rapport om forskningsfriheden på Aarhus Universitet. Rapporten viste, at der forekommer konflikter om offentliggørelse af forskning. Dansk Magisterforening (DM) organiserer mere end 5.000 forskere på landets universiteter. I denne analyse har vi gentaget VIVEs spørgsmål for at afdække, om der er tale om et generelt problem.
Analysens hovedpunkter:
- Hver ottende forsker har i løbet af de seneste fem år oplevet mindst én type pres på deres forskningsfrihed
- Pres på forskningsfriheden forekommer lidt oftere blandt forskere inden for natur-, sundheds- og teknisk videnskab.
- Knap hver femte forsker, der deltager i myndighedsbetjening, har oplevet pres på deres forskningsfrihed.
- Udover analysens kvantitative resultater nævner mange forskere, at forskningsfriheden kan være presset i starten af forskerens karriere, fordi man frygter ikke at få forlænget sin ansættelse eller opnå fastansættelse.
Forskningsfrihed på danske universiteter
© Fahrul Azmi