Opslag i Aalborg Kommune vækker kritik: Beskyldt for diskriminerende tone

Blandt wifikoder og arbejdsrelateret information hænger et anonymt opslag på gangen hos entreprenørenheden ved Aalborg Kommune. 

Her bliver der blandt andet sat spørgsmål ved, hvorfor det er krænkende, at asiater bliver kaldt gule i hovedet. 

”Vil I ikke kyle jeres brok i småt brandbart (…) vi andre gider ikke høre på jer mere.”

”Små ligegyldige ting”, såsom hvorvidt det hedder kagemand, kagekvinde eller kageperson er med til at gøre os til en ”nation af brokkehoveder”, beskriver opslaget. 

Men det, der af nogle kan læses som en humoristisk kritik af krænkelseskultur, bliver af andre vurderet som en diskriminerende afvisning af minoriteters oplevelser.

”Vi har kollegaer med andre etniciteter, herunder asiater, som tidligere er blevet mødt og stødt af den slags ”sjove” bemærkninger, som tydeligt sagde fra, og derfor overrasker det mig, at der stadig forekommer ting som dette i afdelingen,” siger Lars Delfs Mortensen, som er projektleder hos Aalborg Kommune og tillidsrepræsentant i afdelingen. 

Bunder i ”historisk racetænking”

Opslaget indledes med titlen ”JEG GIDER IKKE MERE…” og har et foto af en vred, råbende mand. 

“Så kære krænkelsesparate mennesker – om I er mænd eller kvinder eller et af de mange andre køn, der nu også er blevet plads til for ikke at støde nogen, om I spiser kagemænd eller kagekoner, eller blot spiser kagepersoner, om I nyder en Kæmpeeskimo, som nu har skiftet navn for ikke at støde inuitterne, eller hvem I er, og hvordan I ser ud: Vil I ikke kyle jeres brok i småt brandbart på nærmeste genbrugsstation,” står der blandt andet i teksten.  

Opslaget på gangen er direkte diskriminerende, mener Mira C. Skadegård, der er lektor ved Aalborg Universitet i København og ph.d. med speciale i strukturel diskrimination. 

”Opslaget bærer præg af en kollektiv magtposition, hvor man insisterer på retten til at definere rammerne. Det indikerer, at minoriserede ikke har ret til at sætte spørgsmålstegn ved, hvordan de bliver behandlet eller omtalt. Det er en klassisk herskerteknik,” siger hun.

Hun understreger samtidig, at betegnelsen ”gul” om folks hudfarve, som afsenderen af klummen skriver, hører fortiden til og bunder i historisk racetænkning.

”For nogle kan minoriteternes modreaktioner føles som 'for meget'. Men hvem definerer det? Normbrydere er vant til at skulle tilpasse sig, mens den dominerende gruppe sjældent har fået deres grundlæggende eksistensberettigelse anfægtet. At modstanden føles ubehagelig for magthaverne, gør den ikke forkert, tværtimod,” forklarer Mira C. Skadegård.

”Når man bruger ord som ’krænkelsesparat’, er det som at sige ’slap nu af’. Det bliver en udøvelse af magten til at bestemme, hvad man kan tillade sig at reagerer på,” siger hun.

Det er desværre ikke ualmindeligt, at personer med minoritetsbaggrund oplever kollegaer være nedladende eller gøre grin med deres etnicitet på arbejdspladsen. 

Ifølge analysen ”Betydningen af etnicitet på arbejdspladsen” foretaget af DM i 2025 har 19 procent af DMs medlemmer med minoritetsbaggrund oplevet jokes, kommentarer og andet baseret på deres etnicitet. 

Det kun gælder for 1 procent af de øvrige medlemmer.

Har hængt fremme i en længere periode

DM blev bekendt med opslaget tilbage i februar og i starten af juni kunne flere i afdelingen bekræfte, at opslaget stadig hang fremme.

DM har forsøgt at få kontakt til nogle ansatte på stedet for at høre, om de har lagt mærke til opslaget. En af dem er er parkforvalter og tidligere arbejdsmiljørepræsentant Thomas Lam.

”Opslaget har hængt der længe. Måske i et par år. Men det var først i starten af året, jeg læste det og forholdt mig til det,” fortæller han.

”Jeg synes, at opslaget giver udtryk for en indskrænket tilgang til forskellighed og manglende bevidsthed om konsekvenserne ved upassende eller gammeldags sprogbrug,” siger Thomas Lam, der selv har asiatisk baggrund.

Hvorfor har du ikke taget opslaget ned? 

”Hvis jeg bare havde fjernet det, var der ikke opstået en debat om det, og den mener jeg, der er behov for.”

Tillidsrepræsentant Lars Delfs Mortensen har ikke selv set opslaget. 

”Jeg har ikke hørt nogle snakke om det konkrete opslag, men jeg ved, at der for noget tid siden har været nogle kollegaer, som ikke helt har kunne finde ud af at opføre sig ordentligt og har haft en jargon med tydelige etniske undertoner,” siger han.

Lars Delfs Mortensen lægger samtidig vægt på, at hvis man ønsker at starte en diskussion, som klummen lægger op til, bør det foregå åbent og ikke som ”anonyme stikpiller på arbejdspladsen.”

Leder: Opslagstavler er beregnet til arbejdsrelateret information

Aalborg Kommune har en klar politik om, at fælles opslagstavler udelukkende er beregnet til arbejdsrelateret information, skriver Flemming Kjeldgård Larsen, der er afdelingsleder hos entreprenørenheden i Aalborg Kommune og som er vendt tilbage på vores henvendelse med et skriftligt svar. 

”Som ledelse ønsker vi at sikre en inkluderende arbejdsplads med et trygt og professionelt arbejdsmiljø for alle medarbejdere,” skriver han.

”Vi ønsker ikke, at tavlerne benyttes til politiske, køns- eller holdningsmæssige opslag, da disse hører til i det private rum og kan skabe unødig splid på en fælles arbejdsplads.”

Flemming Kjeldgård Larsen oplyser herefter, at opslaget er blevet fjernet fra opslagstavlen, og at ledelsen fremadrettet vil sikre, at retningslinjerne for brug af de fælles arealer bliver overholdt.

”Vi vil ligeledes tage en dialog med vores tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter om, at vi fremadrettet reagerer hurtigere, hvis en lignende situation skulle opstå,” afslutter han.